Jeg sidder her, alene hjemme. Er gået. Var til ædegilde henne hos en nabo, mine forældre er der stadig. Vægten kigger jeg en del på. Jeg spiser, om den går op eller ned, men jeg kigger på den. Ser hvad der sker med min krop. Den ændrer sig næsten ikke. Den er lidt over hvad den var for noget tid siden, en måned, 1½ siden eller sådan noget. Men det går ingenting. Vægten betyder ikke så meget. Men jeg går derind alligevel, jeg ved ikke hvorfor. Jeg gør det bare.
Nå men her sidder jeg så, selv, helt alene, i det store hus. Og hvad så? Har du virkeligt tænkt dig at bruge en hel aften på at sidde her, ved pc’en, ude i gangen og høre den samme sang om og om igen?
”Midt i dine fodspor, indeni mig, ser vi i samme spejl at jeg er ligesom dig. Hold mig, hold mig tæt, Jeg savner dig, igen. Hold mig tæt”
Det har jeg vel. Det er det jeg har lyst til? Eller det er det ikke, jeg har lyst til at tale om Magnus, tale med Magnus. Drømmer om en jeg ikke kender noget til. Bliver ved med at tænke på hvad det er man snakker om. Sådan når man mødes første gang. Jeg er ikke kommet videre end til ”Hej” Jeg aner ikke hvad man siger. Jeg vil gerne vide det. Sådan når man ses på stationen eller sådan noget, og så skal følges hjem til en. Jeg vil bare gerne vide det. Have en retningslinie, en eller anden form for svar. Noget? Nogle der ved hvad man siger? Eller bare hvad man kan sige.
Ikke at jeg sikkert skal se ham, men hvis og hvis… Jeg vil jo gerne. Vil gerne prøve det her. Se hvad det er. For han virker sgu sød. Ikke så player agtig. Mere bare stille og rolig på en sindssyg måde.
Bliver ved med at se ham foran mig inde på dansegulvet på MB. Smiler til ham, han smiler til mig, hans venner siger noget. Om mig måske… Hans venner smiler til mig, smiler til ham, mens vi danser, M og jeg. Og efter jeg er begyndt at være sammen med Magnus. Han var sød. Helt vildt sød. Og det med isterningerne, det er da bare… skønt. Før vi var sammen kastede han en ned i min måske-lidt-for-nedringede--som-måske-ikke-ligefrem-signalerede-at-jeg-VAR-i-cølibat-top. Jeg lavede et hvad-laver-du-åben-mund-store-øjne-eeeeeej-blik og kastede den tilbage efter ham. Han ville ikke med ud og danse før han havde drukket lidt mere, sagde han da jeg spurgte, fordi han var dårlig til at danse; så jeg måtte komme op og drikke et glas sammen med ham i stedet for. Men der gik ikke lang tid før han alligevel stod der på dansegulvet sammen med mig.
Han så ældre ud end han var. Han var helt vildt sød. Nej hvor kan jeg ikke glemme hvor sød han var. Det er dog irriterende. Og det KW har fortalt om ham, gør ingenting bedre. Håber bare at han skriver engang. Hader at jeg har fået hans nr. også. Det er bedre når det ikke KAN være min skyld at vi ikke snakkede sammen mere. Lige nu kunne det ligeså godt ske at han troede at han blev droppet hvis jeg ikke skriver engang. Men det gør jeg ikke. Tror jeg ikke. Hvis ikke han skriver, så bliver det ikke til mere. Bare ærgerligt… Eller hvad? Jeg vil jo gerne? Hvad kan jeg miste? Kender ham ikke, kender ikke hans venner. Han kan vel grine som han vil… og nej ikke alligevel.. Det har jeg uheldigvis for meget ’værdighed’ til. Hader det. Jeg ville så gerne bare springe ud i det, springe ud i verden og så håbe på ikke at lade på jorden med et kæmpe dunk alt for tidligt. Men ja… Han må tro jeg er en smule sindssyg, eller også tror han ingenting. Hvor skulle jeg vide det fra. Men altså… Han skrev til mig om natten ”hey der. Ville bare sige hej og give dig mit nummer. Hm og nu har du det. See you” jeg svarer: ”Hei søde…. Tak for det… er lige kommet hjem… stadig gang i den?” Ham: ”Yes er stadig på MhhhB. Gang i den men skal snart hjem ad” Hmmm hvad skal lille Stella så skrive til den store stygge magnus? Nå hvad faen et eller andet skal der jo stå: ”Okay… jamen du kommer bare fordi… med en isterning eller 2 ;-)” faaaair nok, typisk mig, hvad kan jeg gøre? Men søde ven, du skal jo forfanden svare… Møgunge… Meget dårligt tegn, eller meget dårligt tegn? Det kan ikke være andet kan det? ARH… øv… Men jeg vil gerne alligevel, vil gerne at han skriver, at han,,, et eller andet. Bare på et eller andet tidspunkt. Et ”godt nytår!” ville være nok til at starte med… Bare noget… Ej hvor er jeg HÅBLØS… Hvor er jeg NAIV OG DUM!