Savner A så meget. Han ringede, efter jeg havde sendt en sms, har snakket i telefon med ham i ½ time, har ikke sagt det til nogen. Hvad hjælper det..? Det er jo det jeg får...

Jeg savner hans varme krop, hans dejlige arme og smukke øjne...

Jeg græder indeni, men der kommer ingen tårer, hvem græder jeg for...?

Min leder har sendt mig en mail, for at høre hvordan det går. Hun skriver at næste gang vi ses, må vi have en snak. Det har jeg også bestemt. Men har helt ondt i maven ved tanken om det, for hvad skal jeg sige...?

Føler mig total hypokondrisk, men det er jo min fysioterapeut, der siger det er for tidligt at starte på arbejde, men hvornår kan jeg så...? Hvad med den skide juleaftensvagt...? (døgnvagt) Så skal en anden jo have den...

Jeg føler jeg svigter, jeg føler mig svag, jeg føler at hun tror det burde gå bedre. Jeg har jo hele tiden sagt 6 uger...

Men O-lægerne har jo sagt 6-12 uger og nu snakker hun (fys)om 10-12 uger. Det der med 6 uger, er kun foregået inde i mit eget hoved... Hvordan skal jeg forklare det...?

Det er jo mit helbred på sigt, jeg spiller hasard med... Hvem takker mig om 10 år, når jeg stadig døjer med det knæ, fordi jeg tog den julevagt år 2005...?!!! Men tænk hvis jeg har det meget bedre og noget kan jeg jo lave, mit hoved fejler jo ingenting...!!

Jeg får helt ondt i maven... Hvorfor mig, jeg ved andre af mine kollegaer bare ville sige fra og det siger de også jeg skal... Hvorfor føler jeg det som svigt...?