Min veninde som jeg ikke har snakket med i lang tid (over en måned) ringede for at høre om jeg ikke var glad for at hun og kæreste havde fået lejlighed tæt på mig... Fordi jeg ikke havde skrevet tillykke i en mail, jeg havde sendt. Jeg følte mig total overrumplet...!!

Jeg har det ok med at de flytter herover. Men der er så mange andre usagte ting i forhold til hende som fylder og som jeg slet ikke kunne komme ind på efter den start.

Så spurgte hun om jeg havde det godt. Det var altså ikke lige det jeg havde lyst at dele med hende efter den start. Jeg har godt nok svært ved at gøre tingene rigtig i øjeblikket. Jeg fik ikke lige skrevet tillykke - ok det var min fejl. Hun var på vej ud af døren fr at tage på arbejde så tiden til at tage alt det andet op, var der ikke. Mon den nogensinde kommer..?? Jeg har ikke lyst til at være den stærke i øjeblikket, så hun må vente til jeg har overskuddet til det.

Der røg humøret helt i bund og klumpen i halsen er vendt tilbage.

Jeg gik ellers og glædede mig over en veloverstået vagt og en weekendtur til Kbh med mine forældre senere på dagen... Nu gælder det bare om at holde sammen på sig selv, så weekenden ikke bliver ødelagt at mit trist humør. Jeg har ikke sagt noget til mine forældre. de har jo ikke noget med det at gøre og bor så langt væk, at de bare vil bekymre sig i hverdagen.

Jeg har taget konsekvensen og bestilt tid ved terapeut, som jeg skal til over middag i dag. Men jeg har slet ingen forventning om, at det kan hjælpe på humøret, måske ripper det bare op i gamle ar.. Hvem ved, nu er jeg da nået så langt. Nu gør jeg det - ellers bliver det aldrig.