Tror ikke jeg har noget spændendne at sige, så ved I det...
Jeg skal til Juncker kocert på torsdag. Glæder mig. Bare mig og bror. Det skal nok blive hyggeligt.
Skrev ønskeliste til jul mens jeg sad oppe i klassen og kedede mig. Troede ikke at jeg kunne finde på noget, andet end penge, men med lidt hjælp fra M kom jeg op på 25ønkser. Jeg har aldrig skrevet en ønskeliste så tidligt før. Jeg plejer at lave den engang midt inde i december. Det betyder bare så lidt, men i år er alting anderledes. Livsenergien, overskudet, det hele, det er så overvældende, og jeg kan ligeså godt nyde det, mens det er her.
Skal i biograffen med min mor og se Nynnes dagbog, men hvis jeg kender mor ret, så kommer vi aldrig afsted. Hvis det bare havde været mig, så var jeg bare taget derud nu. Det er da lige meget om filmen først er færdig lidt i 11. og så hjem bagefter... den bliver ikke mere end 23.30 hvis vi tager den næste film, men det mener hun ikke at vi skal... Og så bliver det bare ikke til noget. Sådan er mor bare. Og så når filmen ikke går i biffen længere klager hun over at hun ikke fik den set.
Hun er FORFÆRDELIG med sådan noget.
Og jeg er det samme, bare på en andne måde, det skal bare ske nu, HER, med det samme. Spontant. Elsker når noget bare er spontant. Det er det nemmeste. Ikke alle de planer.
Og jeg har allerede planer for hele ugen. Det er fantastisk.
-i morgen... hmm? ja ingenting:(
-onsdag: badminton! (glæder mig til at lave noget!)
-Torsdag Koncert med <3Juncker<3
-Fredag HH/GYM fest på min skole
-lørdag fødselsdag og hmm
-søndag arbejde
og på et eller andet tidspunkt ville jeg også helt vildt gerne se LM!!!!!! Det er så underligt at jeg ikke er bange, og heller ikke rigtigt nervøs. Det er som om der ikke er noget at være nervøs for, vi skal nok finde på noget at tale om, helt sikkert, og hvis der ikke er noget at tale om, kan man bare glemme alt om pinlig tavshed og så bare kysse. Det er så nemt.
Det var det ikke med dl. Tænker på ham, meget. På hvor meget jeg gerne ville forklare ham at han er speciel og pisse dejlig, men at det bare ikke ville kunne gå. Så ham inde på skolen idag, gik lige bag ved ham, sammen med m da vi skulle hjem. Det var ikke forfærdeligt. Det var ligemeget. Det er så lang tid siden efterhånden. Men damn, hvor betød han dog alverden. (damn hvor gør han det stadig??)
Men håber på at se lm. Det ville være forfædeligt hvis han skred til Kenya uden at jeg fik ham set inden. Uden at jeg fik chancen for bare at glæde mig til at han kunne komme hjem og fortælle om verden. Fortælle mig hvor smukt der er. Hvor anderledes det er.
iiiih jeg savner ham. Tror jeg vil ind og plage mor... "PLEASE PLEASE BIOGRAF NU" men det virker ikke... det kan det umuligt. Hun er gal idag- som hver dag for tiden. Far er det samme. Søde stille glade far, er gal...
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.