Jeg startede nyt arbejde i tirsdags. Det er i sig selv udmattende med alt det nye, så der skal gerne ikke ske en masse uventet, når jeg kommer hjem.
Men i går....
Jeg skulle lige have noget gjort i en fart og startede vaskemaskinen, satte mad i ovnen og gik ud og slog græs.
Da jeg kom ind var det godt nok stille.
Efter lidt søgen fandt jeg ud af, at der var sprunget en sikring. Jeg fik den skiftet og smuttede igen udenfor.
Lidt efter kom jeg ind og sørme om der ikke var stille igen :-/
Nu havde jeg desværre ikke flere sikringer, så jeg brugte en halv time på at hive dyng vådt tøj ud af maskinen, få det vredet og hængt op. Min datter kiggede undrende på og sagde, at det synes hun godt nok var noget mærkelig noget at gøre. Ja ja kloge tøs, det ved jeg godt.
Og så skulle vaskemaskinen tømmes for vand. Det gik ikke så godt, så 1 2 3 og der var vand over hele gulvet, møgbeskidt vand. Øv Ih altså. Min datter kom ind og så sopperiet og var igen klog "mor jeg vidste ikke du måtte lege med vand"
Et blik fra hendes meget irriterede og utålmodige mor fik hende dog hurtigt til at fortrække.
Jeg hader når det går galt og hader at bede om hjælp. Man er vel selvstændig.
Men nu var både min tålmodighed og gode ideer sluppet op, så måtte nok hellere ringe til min far - almuligmanden.
Men skulle lige herind og se, om der var noget spændende og sørme om ikke jeg traf en elektriker :-)
Han blev min redning. Han skrev en udførlig beskrivelse af hvad jeg skulle og ikke skulle gøre, når nu jeg fik sikringer igen.
Så i dag virker vaskemaskinen og vasker på livet løs.
Så til dig, min hjælper i nød. Tak for hjælpen, det var guld nærd. Så fik jeg "selv" klaret problemet og undgik at ringe til min far og bede om hjælp. Man er vel selvstændig!