Jeg sidder og stirrer ud af vinduet. Jeg holder meget godt øje med vejen, for han skrev at han ville komme 25min over(om 4 min). Han kommer, det ved jeg. Men jeg ville ønske han ikke gjorde...

Det er W. Indviklet "forhold" mellem os...venindens kæreste var hjemme hos hende, jeg sms'ede med hende, han tog mobilen og skrev med mig, jeg vidste ikke hvem det var, udover hendes kæreste...han skrev mit nummer ind i sin mobil og blev ved at skrive med mig...han var ældre end mig, så jeg skrev tilbage og havde det sjovt med det. Han ville mødes, vi mødtes, vi snakkede og havde det sjovt. Ikke fordi vi talte om så meget... min veninde fik nok af ham og slog op, han blev vild med mig, jeg blev bange...

Nu skal det siges, at jeg ikke havde nævnt min kæreste. De første uger fordi jeg syntes flirten var sjov, derefter fordi jeg afgjorde at jeg ikke synes han skulle vide så meget om mit liv... nu ved han det så...og vi skriver ikke sammen mere...
problemet er, at jeg lånye en film af ham for lang tid siden...
nu vil han hente den...idag...

og jeg er bange for ham.
Jeg har hørt meget om ham fra andre, hans klassekammerater, tidligere skolekammerater, min veninde...
Han blev smidt ud af en skole for at ha' slået en ned...han har overfaldet nogen fordi han blev så rasende...
han er godt på vej til også at ryge ud af gymnasiet nu fordi han aldrig kommer...

Og så har jeg lige gjort ham vred på mig?!
....................:(
eR VIIIIIIIRKLI nervøs...han gør nok ikke noget, men at han skal komme og er vred på mig og sådan bryder jeg mig ikke om, han ved hvor jeg bor og han er 3 år ældre end mig...piiiiiiv...
og selvfølgelig er det min egen skyld og sevfølgelig har jeg fortalt mine forældre nada og selvfølgelig føler jeg mig meeeeeeeget dum ligenu....

hm...han er her stadig ikke...bare få det overstået....gys...

mavsen har det skidt, det er bare unfair at drengene ikke går rundt med rekordmavepiner en gang hver eneste månede...snyyyyd....men no way om jeg ville være andet end mig...:P

Tja, jeg har da vist en vane med at starte i dårligt humør og ende ud med at forsikre mig selv om at jeg elsker mit liv alligevel når jeg skriver her....dagbogsskriveri kan anbefales!
Det må også vise mig at mine problemer er små i forhold til så mange andres...hm...okay, har det squ godt :)

Har lidt mere mod på eksamensresultaterne nu, stilen synes jeg selv er ret så god, matematik færdighed afslørede ingen fejl, så kun problemregningen står helt hen i det uvisse....for pokker hvor er den slags svært...men sjovt og udfordrende, hurra for udfordringer!

Qnuzzer til alle