Jeg kan ikke rigtigt beskrive hvad der lige er sket... Men jeg vil prøve alligevel, for ejg har brug for at fortælle det...

Jeg sad og skrev med en veninde, fra min gamle skole, på msn. Så sagde hun... Du skal lige have det her digt..
Det sendte hun så til mig. Det var et sødt digt..
Så sagde hun "Der er også en her der hedder Stella Hvidemann:P" Jeg blev bange for at hun havde opdaget fyldepennen og alt det der... Var klar til at slette alle dagbogstekster før hun så dem også... Hun sendte et af mine digte til mig. Spurgte hvor hun havde fundet dem henne... Det var heldigvis på digte.dk... Denne her side er mere personlig.
Jeg sagde at det var mig. Hvidemann er ikke mit rigtige efternavn, men bare noget jeg er blevet kaldt siden filmen "den eneste ene"
Hun troede ikke på at det var mig... Der gik lang lang tid før jeg faktisk fik hende til at tro på hende, og det er kun fordi jeg engang har sendt et digt til hende, som jeg har lagt ind på siden... og fordi hun kunne se at der blev ændret i det i mens hun var der.
Men hun blev vist meget forbavset over det. Det er ikke noget jeg har fortalt hende om selv om jeg har boet sammen med hende et år.
Det var en meget mærkelig oplevelse, og det er ikke noget jeg yderligere kan beskrive, men det var på en måde ret dejligt at høre fra nogle af sine venner at noget af det er godt skrevet, selv før hun ved det er MIG...

Hverdagen består af besynderligheder der vælter en omkund... Der er så mage spøjse ting i verden...