7 min, har jeg lige... Før filmen jeg har tænkt mig at se starter.
6min har jeg lige til at sige at det har været en ret stener dag. Lige hvad jeg har trængt til. Har bare ligget i min seng og stirret op i loftet, drømt om Dl, om hvor fantastisk det ville være hvis han lå lige her ved siden af mig. Hvad jeg ville sige. Hvad han ville fortælle... En dagdrøm om hvor perfekt det ville være.
Nu sidder jeg her, med 4 min tilbage til at sige, at nu kunne jeg nærmest brække mig! Hvorfor? Fordi jeg er så træt af drømmen. Træt af at jeg bliver ved. Træt af at jeg tror at han også gør det.. Og hvorfor? Vi er da unge mennesker der burde bruge livet på andet end at drømme... Eller hvad?? Er det nu man skal gøre det? Drømme? Mens der er tid.. Før drømmen bliver destrueret af virkeligheden? Af tiden. ER DET NU, før drømmene brister én for en. Før jeg sidder som en gammel kone og tænker tilbage på det jeg aldrig nåede? Hvor det nærmest er for sent at drømme.
Er det okay at drømme nu... Drømme om en gang at blive noget stort, noget virkeligt stort...
Drømme om at blive forfatter, drømme om at rejse, drømme om venner, kærlighed og familie, store huse og smukt tøj? Er det NU, nu før drømmene forsvinder?
Eller....
Tiden er gået. Filmen begynder...