Jeg er SÅ nostalgisk for tiden.
Tror det er alt det her familie halløj der gør det. De sidste par dage har jeg svælget alt for meget i gamle minder, oplevelser og følelser.
Det er forfærdeligt fordi det fylder enormt meget i mit hoved.

Har brug for et mindekar som de har i Harry potter – til at putte alle mine tanker ned i, og få mere overblik over dem.. Eller en hukommelse sletter som i ”evigt solskin i et pletfrit sind”
Begge dele ville helt sikkert give mig mere søvn om natten……

Var nede og besøge min farmor i går, sammen med min mor & far.
Meget mærkelig oplevelse. Skørt – det er hun blevet. Hendes ur i køkkent var væk, men hun kunne ikke selv huske hun havde taget det ned – eller hvor hun havde gjort af det. Troede fuldt og fast på der havde været nogen inde i huset og stjæle det. (øh..nej)
Men hun var venlig sød og rar…
Hun kaldte min far for skat (??) – og han gav hende et knus da vi gik (????????)
Underligt at se dem sådan.

Det er lidt som at samle et puslespil på 2000 brikker, hvor der mangler nogle af brikkerne. Når de er fundet, og man tror puslespillet er til at ligge, opdager man for sent at æsken man har lagt det i er al for lille.

Det var nu alligevel dejligt at se hende. At se hende glad, og se mine forældre vise omsorg på den måde.
Typisk dem at bruge så mange år på at være uvenner i øvrigt.
Hvis nogen havde gjort noget lidt før – havde vi haft det sådan her for 3 år siden.

Min farfars sidste ord, lige før han døde, var: ”Pas nu godt på hinanden”
Han har kunne mærke vibrationerne og den dårlige stemning i luften længe før nogen andre.

Nå, men i hvert fald går alt jo i den rette retning. Både med farmor, mit forhold til mine forældre OG min kære søster……

Til gengæld er det nok ikke en lækker mure der bliver min nye kæreste.

Jeg har nemlig tabt ang. Ricki….
Har stadig intet hørt – og kommer ikke til det nu.
Heldigvis var det en stille rolig forsigtig besked, uden et eneste kompliment. Så han kan ikke sole sig i den, eller have en kæreste der går amok.

Det er lidt trist, for han er lige min type…..(I hvert fald i udseende, kender jo ikke manden)
Men det går nok. Det skal det jo. I hvert fald har det givet mig en undskyldning for at købe chokolade..

Det bliver lidt akavet næste gang han er i centeret, men jeg må bare forsøge at virke ganske cool.
Jeg håber også han melder fra til byturen d.26 – for nu ville det bare være irriterende hvis han kommer. Så kan han sidde der´og føle sig wantet. Hell no!

Er i hvert fald glad for jeg forsøgte. Ellers havde jeg tænkt på ham det næste lange stykke tid. Nu kan jeg lade være. (Og finde en million fejl næste gang han kommer!)

Fejl nr. 1: Han bor hjemme…..!