Sidst - den gang klør konge var knægt

Far i Himlen
Rebecca Rahb...
5 måneder, 20 dage siden
Tredje bog færdig
JesperSB
3 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
10 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
9 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
7 år siden
Israel
Salomon
9 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
10 år siden
feber
Kenny Raun (...
10 år siden
Duét - youít
Enantiodrom
4 måneder, 16 dage siden
Dagene der forsvandt som ...
David Hansen...
9 måneder, 26 dage siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
10 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
10 måneder, 16 dage siden
Gadens skæve eksistenser.
Ruth Christe...
8 år siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
12 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Goddag. I dag har jeg fået en fridag fra arbejde. Herligt – i går var lige ved at blive for meget, hvor vi nærmest faldt over hinanden. Vi var tre faste, den unge kvinde i aktivering (Yrsa) og så en elev, der skal have et indtryk af en skærmet enhed. I middagsstunden gik jeg en lang tur sammen med min beboer. Jeg pakkede hende godt ind i en kørepose i kørestolen og så travede vi af sted. Turen, faldt forbi købmanden, hvor vi var inde og handle lidt. Det nyder hun – min beboer, for det er så sjældent at hun har mulighed for at komme til købmand.
Da vi var hjemme igen, var der ro. Personalegruppen var reduceret til to. Yrsa var også gået hjem. Hun har en høj, skingrende stemme, som skurer i øregangene. Yrsa trives godt nede hos os og har slet ikke de hæmninger eller den pli, der måske er alt for genkendende hos os andre. I formiddag, hvor vi var så mange, satte hun sig godt til rette i en hvilestol, kørte den i position og sad med benene oppe. Det så ikke godt ud. Yrsas fraværsprocent er stigende, men hun gør sit bedste og er for så vidt undskyldt – men den undskyldning kan ikke bruges på en arbejdsplads!!!!! I december måned var Yrsa på arbejde fire dage – imponerende – ???
Nu var der ro og vi kunne lade op til sidste handling med at hjælpe beboere op af middagssøvn og servere eftermiddagskaffe, inden fyraften.

Jeg er øm et bestemt sted på min højre hånd – lige over tommeltotten og før håndleddet. Og hvorfor så det? Jo, fordi i aftes var jeg til førstehjælp og vi havde praktiske øvelser i kunstig åndedræt og udvendig hjertemassage på en dukke. Jeg er stolt af mig selv – fandt hurtigt teknikken – to pust og femten tryk og sådan fremdeles. To pust, finde trykstedet – køre ringfingeren fra navlen op til spidsen på brystbenet, tre fingres bredde og finde trykstedet. Femten tryk og så forfra. Da vi havde fundet teknikken, skulle vi give udvendig hjertemassage i fire – klokkestive – minutter. Det gav en god fornemmelse for rytme og pyh, – det gav også varmen. Fire minutter er lang tid, men hvis jeg bliver udsat for at skulle give udvendig hjertemassage i virkeligheden, er det godt at have prøvet.

Jeg har været på førstehjælpskursus før – dengang Klør konge var knægt – så jeg er glad for at få det genopfrisket. Det er dog første gang, at jeg lærer om udvendig hjertemassage. Det skader ikke at kunne førstehjælp, men er en god sag den dag, hvor jeg måske er med til at redde liv.

Min mand og hans kollega er kommet hjem til en kop kaffe, så jeg vil smutte. I dag skal jeg en tur på fagforeningen og have lidt opbakning til mit – forhåbentligt – (længe ventede) møde i morgen med kommunen.

Hyg jer i jeres dagligdag og pas på jer selv.

Hyggehejsa fra Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Sidst - den gang klør konge var knægt er publiceret 21/01-2004 09:36 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.