En god dag? Bliver det en god dag? Ja – det håber jeg da. Jeg vil gøre mit bedste, for at dagen skal blive god – både for mig selv og for mine omgivelser. Da jeg lige startede med at skrive dagbog, skrev jeg også om en god dag? Jeg ville gerne have, at det blev en god dag, men jeg havde mine tvivl. Det var dengang – lad nu det ligge. Det skal der ikke tærskes langhalm på.

Jeg sidder her og nusser ved computeren. Jeg har rigtigt travlt med at lave ingenting – jeg blev ikke helt færdigt i går. Så vil jeg i bad og gøre mig lækker og ellers forberede mig mentalt på mødet med min rådgiver på kommunen. Når det er overstået og jeg er kommet et skridt videre, skal jeg lige et smut på biblioteket og så…..
Ja, så har jeg tænkt at forkæle mig selv. Jeg vil besøge min optiker, få lavet en synsprøve og så ellers udvælge et nyt brillestel. Konen vil have nye BRILLER. Endeligt sejrer forfængeligheden og for et godt syns skyld er det jo heller ikke at foragte med nye briller. Jeg kan ikke se med brillerne, som jeg bruger nu. Mit syn er altså blevet ringere i løbet af de snart fire år, der er gået siden sidst. Det konstateres nemt – jeg kan simpelthen ikke se noget småt – såsom træde et nål, se skriften på min skærm og så videre. Første tegn på at synet har forandret sig, er en test i den lokale vejviser. Deri er bogstaverne så små, at når de har forandret sig til flueben, så er det på tide at få anden styrke i brilleglassene. Og bagefter…. Når jeg går fra optikeren så glæder jeg mig, som et lille barn. Så kan jeg næsten ikke vente til de NYE briller er klar til afhentning. Så snegler tiden af sted og jeg må bare vente…vente…vente.

Ja, og ellers vil jeg bare nyde min fridag med forskellig syslen her i huset og med en længere travetur rundt i omegnen. Jeg skal rundt og samle penge ind – ikke til en fattigtrængende som mig – men til nabomanden, der fylder 50 år på søndag. Han har inviteret til fest næste lørdag og så er det skik og brug, at nærmeste naboer samler ind til gave i bydelauget. Her langt ude på landet kommer man automatisk med i et bydelaug, når man flytter ind – vel at mærke at man er interesseret. Altså skal jeg og en anden nabokone have samlet pengene ind og så have købt gaven og så får hun æren af, at gå ind til fødselaren med den, for jeg skal jo som sædvanligt arbejde. Nåh – måske sygemelder jeg mig snart.

Jeg kan ikke ryste mere ud af ærmet nu – eller jo, det kunne jeg måske nok – men det er ikke sikkert, at det ville være særligt relevant – og dog – alt er vel relativt.
Nej, nu bliver jeg for pjattet. Jeg må hellere begynde at få lagt en passende mine, så jeg er klar til at gange til byen, når tiden er inde.

Hold jer munter.

Hyggehejsa fra Nellemor.