6 måneder, 18 dage siden

Mig og Eske

Så er der nok snart...
Michala Esch...
17 år siden
Spejle
Marie Martin...
11 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
11 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
7 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Drama queen...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
10 år siden
Det første og bedste 00
ChrisEQ
11 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
7 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
10 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Fuglene
Hanna Fink (...
12 år siden
Skagen
Peter
11 år siden
05:56 fra KBH i retning mod Fyn og Jylland.
Pjasket kaffe fra 7/11 og en slatten croissant fra samme outlet.
Stilhed burde være en selvfølge.
I M P L I C I T.
Men bag mig kværner nogen løs om vagtplaner og kærestebøvl i en frekvens, som de kloge hoveder hos Apple enten har opgivet eller overset.
Så sagde jeg.
Så sagde han.
Hvad med ham på Roskilde.
Jamen, der skete det...
Udenfor suser landskabet forbi i en fart, jeg i mit hoved per refleks beskriver som rasende, men så kommer jeg i tanke om fly, fotoner og fortrydelse.
Relativisering kan ødelægge alt.
I øvrigt er det vel mig og toget, der suser...
(Hold nu kæft, hvor er den kaffe dårlig).
På (relativt) lange stræk ligger skinnerne så tæt på motorvejen, at jeg kan se ind i køretøjerne.
Og menneskerne i dem.
Godt jeg ikke sidder i det tog.
Tænker de.
Fattigrøve.
Tænker de.
Jeg er bedre end dem.
Tænker de.
Fortunate bastards!
Der ligger flager af croissant på sædet i mellemrummet mellem mine lår.
Jeg gjorde mig ellers umage.
Eller det tænkte jeg, at jeg gjorde.
Men i retrospekt husker jeg ikke, hvor lang tid der var mellem tanke og handling.
Jeg har fået konstateret ADHD som voksen.
Ses det?
Jeg øver mig i at holde fokus.
Momentvis lykkes det.
Så oplever jeg, at jeg i en periode på 5 eller 10 minutter har været så optaget af et eller andet, at dét har været hele min verden.
Og så lige pludselig 'vågner' jeg.
Resten af verden kommer tilbage.
HELE verden.
Med ALLE indtryk og tanker.
Når det lykkes mig at fokusere, er det sjældent resultatet af en bevidst proces.
Det sker bare.
I samtaler afbryder jeg tit (som regel) dem, jeg snakker med.
Og mig selv.
Vi kører over Storebælt nu.
Vandet er overvejende roligt, blågråt med strejf af hvidt skum, der springer frem og forsvinder igen.
En pudsig, ujævne puls.
På den anden side af gangen sidder Eske Willerslev.
Siden starten af turen har han bladret febrilsk gennem bunker af A4-ark.
Vippet med benene.
Hentet ting i sin kuffert, som er mast ind mellem to sæder.
Forladt kupeen.
Hentet ting i kufferten igen.
Bladret igen.
Flere papirer.
Andre papirer.
Sweatshirt af.
Drikke af plastflaske.
Bladre.
Bladre.
Bladre.
I get you, Eske.
I fucking get you.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mig og Eske er publiceret 26/08-2024 07:02 af Jeeves.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.