'Læs meget, skriv meget' er et velkendt råd til aspirerende forfattere. Det første har jeg gjort, så længe jeg kan huske. Det sidste tænker jeg, er det nu tid til at komme i gang med, hvis drømmen om en dag at udgive bøger skal blive en realitet. Mine litterære helte tæller så forskellige typer som Ole Lund Kirkegaard, Paul Auster, og Dean Koontz, og indtil jeg en dag finder min egen stemme og stil, vil de , og mange andre, med garanti dukke op hist og her i mine tekster. Sådan må det være. Foreløbigt glæder jeg mig over at have taget skridtet ind på Fyldepennen og ser frem til at dele denne rejse med ligesindede.