Gaslighting stammer fra en film fra 1939, hvor en mand bruger forskellige teknikker, til at overbevise sin kone om at hun er blevet sindssyg, for egen vindings skyld. Det bruges også af politiske strukturer til at overbevise en befolkning om ting som ikke er sande, igen, for egen vindings skyld, f.eks. at tilegne sig mere magt, starte en krig hvor der mangler causus belli, eller få mennesker til at tage en "vaccine", for hvilken de ikke har nogen beviser for dens effektivitet, men i stedet bruger ethos argumenter, som f.eks. "Stol på mig, jeg er statsminister".
Gaslighting er længerevarende strukturerede løgne der helst skal udmunde i en ønsket reaktion fra befolkningen eller individet. Ordet indeholder derfor oftest en relation til et skævvredet magtforhold, hvor der er konsekvenser, hvis offeret ikke følger gaslighterens manipulation - (f.eks. trussel om tvang, udelukkelse af samfundet, eller risikoen for at blive udstillet som en "paria", hvis offeret ikke følger gaslighterens krav.)
Når det kommer til litteratur, kan man derfor ikke bruge argumentet om gaslighting, fordi der i den sammenhæng er udtryk for personlige meninger, holdninger og erfaringer. Der er ingen konsekvenser ved ikke at samle litteraturen op, og fravælge dem man er uenig i. Man har det frie demokratiske valg til at have sine egne meninger og holdninger, og hvorvidt man lader sig påvirker af sådan en interaktion. Det er jo frivilligt om man klikker på et digt, en dagbog eller anden litteratur.

Håber det hjælper dem som bruger ordet, uden at kende til dets rette forståelse/definition.