Hej Nina
Det var rart at få en forklaring på hvad Ley-linjer er for noget. Ville ikke spørge ind til det i forgående kapitel - håbende på at der kom en forklaring senere, og det gjorde der så i dette kapitel. Så tak for det.
Det lyder spændende at vi får et indblik i Elizas oplæring af magi. Nu må vi se ad hvor det bærer hen.
Kh David

Hej Nina
Mere mystik kommer krybende i dette kapitel selv om der ikke sker så meget, men det er skam stadig god læsning.
Du er god til at variere sprogbruget og skabe stemning.
Er spændt på at høre hvad der er sket med hendes forældre hen ad vejen. Kom til at tænke på Harry Potter der også mistede sine forældre som ung, men det er jo en helt anden historie. Du fortæller godt så klø bare på :)
Kh David

Hej Nina
Det er et spændende kapitel hvor der sker lidt af hvert på den indre filmrulle. Jeg synes at historiens jeg-fortælling samt stemmen høringen fungerer rigtig godt og åbner nye muligheder inden for kommunikation.
Jeg formoder Orr er en slags fugl siden den snakker kurrende og flyver, men tænker den ikke er en ugle, men måske en anden form for fugl?
Er nysgerrig efter at vide hvordan Elliston har stiftet bekendtskab med Orr - om Orr var en gave til hende efter hendes forældre død eller andet? Det er selvfølgelig ikke nogen betingelse at vide, men hen ad vejen ville det da være meget rart med lidt klarhed.
Tak for et kapitel til, som jeg nød at læse.
Kh David

Hej igen.

Det begynder så fredeligt med morgenmad, men faren ligger på lur. Og forståeligt nok tænker Eliza meget på alt det med magi.
Og så kastes hun ud i det, må man sige. I skovens dyb lurere, rædselsfulde og meget farlige skygger. Det er spændende læsning.
Jeg kan godt lide det med, at det koster energi at bruge magi. Ja, det er jo ikke så godt for Eliza, Elliston og Lily, men det gavner fortællingen synes jeg. I forvejen rigtig godt at Eliza ikke bare kan svinge med en stav og mumle "hokus-pokus."
Ord, du måske skal slå op: residens og godhjerter. De findes, men virker lidt - ja, du ved :-)
Bortset fra det lille pip med ord, har jeg intet brok. Jeg var fastholdt gennem hele kapitlet.

Vh, Pia

Hej Nina.

Du har givet det her udmærkede kapitel en rigtig god titel, for det lader så sandelig til, at Eliza har sans for magi. Ja, det har man jo anet gennem hele historien, men nu bliver det tydeligt.
I dette kapitel ser man Eliza med Ellistons øjne og det virker lige så fint som det omvendte i forrige kapitel.
Du lader Elliston fatte sig i korthed om, hvordan han bandt hende til sig Flot :-)
Der er ikke så mange ord, jeg finder besynderlige. Et enkelt måtte jeg lige slå op. Entitet. Det findes og det betyder det, du skriver. Jeg har aldrig før set ordet "reprimande" brugt som verbum, men meningen er klar.
"Salt og peber hår." er meget beskrivende.
Jeg nød at læse kapitlet.

Vh. Pia.

Hej Nina.

I forhold til forrige kapitel er der lidt ro på i dette udmærkede kapitel. dejligt :-)
Selvfølgelig mødes Eliza og Elliston, og det er interessant at se boghandlen med Elizas øjne. Som bonus får man så en beskrivelse af Ellistons udseende, passende farvet af Elizas opfattelse.
Pudsigt at medaljonen pludselig ligger nærmest for Elizas fødder, men når der er magi med i spillet kan alt jo ske.
Eliza må da se af at vende tilbage til den insisterede bogs hemmeligheder, for jeg er da nysgerrig.
Sproget er som vist nok tidligere nævnt flot, men altså - der er enkelte ord, som jeg mener at vide, du bruger lidt besynderligt. F.eks. hentyde, hvor der vis kun skal stå tyde.
Ordet simre er jeg i tvivl om: mener du virkelig, at det småkoger/bobler? Det kan godt give mening, men er i så fald temmelig ubehageligt.
Nå men absolut et godt kapitel.

Vh. Pia.

Hej Nina.

Udmærket kapitel, hvor der sker rigtig meget,
Du introducerer en ny person og holder meget fint hans synsvinkel. Da det er en jeg-fortæller ved han selvfølgelig, hvad sigillet er for noget. jeg forestiller mig et armbånd? Orr kalder ham Tyros, men andre kalder ham Elliston. Hedder han begge dele eller kender de forskellige ham ved forskellige navne? Nå, det opklares kanske senere. Det fungerer fint med Orrs tanker i Ellistons hoved - og også fint med Orrs mere legemlige opdukken.
Gennemgående gode beskrivelser af personer og omgivelser.
Spændende hvad der er med de ældste og ikke mindst, hvad det betyder, at Eliza nu er dukket op og det afgørende for Elliston.
Fint sprog og flydende fortælleform. Enkelte steder blev jeg lidt forundret over ord, som f.eks. "aflastede," som jeg ikke mener fungerer i konteksten - og enkelte andre steder, men ikke noget graverende.
Jeg er fanget :-)

Vh. Pia

Velskrevet, medrivende.
Jeg har ikke læst del 1, så teksten opstiller for mig mange ubesvarede spørgsmål. Spændende hvis du får det hele til at gå op i en højere enhed. Du laver et univers, med nye komponenter :mennesker, der er sammensat, han var solide muskler. Hvad er ley-linjer, hvad er skyggemagi. Håber du viser det senere i din bog.
Jeg mødte hendes blik rundt om?? Amandas hoved??
Snappede hendes opmærksom, synes jeg er mærkelige sætninger.
Lige det afsnit synes jeg ikke er så godt.
Jeg ved det ikke, svarede jeg ærligt - kommer to gange.
Der ved skoven , spændingen øges, det er godt skrevet, men igen Der er mange løse ender at samle.
Tak for kapitlet og held og lykke.

Hej Nina
Bortset fra små problemer som Pia har gjort opmærksom på, så synes jeg du har dannet grobund for en god historie. Der er mystik og magiske der skal opdages, men det er ikke sådan lige til når man ikke må praktisere magi. Forhåbentlig finder Eliza nogle svar på det hun søger. Håber der snart kommer en forsættelse for dette kapitel vækkede læselysten.
Men tak for underholdning indtil videre.
Kh David

Hej Nina.

Din historie starter "in media res," Lidt af gangen rulles dele af forhistorien så op,, og det fungerer faktisk ret godt,
Du får hurtigt fortalt at vi befinder os i nutiden eller der omkring. (fastfood, der ligefrem hænger i luften. Den er god :-))
Jeg undrer mig lidt omkring Lily. Hvordan kan hun og Eliza genkende hinanden efter alle de år? Har de mon talt i telefon eller skrevet med hinanden på Facebook? ;-) Det lader ikke til, hun har passet huset? I hvert fald har hun åbenbart ikke gjort rent. Nu jeg er ved huset, så ville det være stærkt i forfald og fyldt med fugt efter atten år - med mindre en form for magi eller hende Lily har passet det. Der er søreme også strøm.
Nå, men det er bagateller i det noget lange, men ellers udmærkede kapitel. Fint fundet på, at Eliza først får huset nu, for hvorfor har adoptivforældrene mon forhalet arven?
Interessant at Eliza ikke helt ved, hvad hun er i stand til - og ødelægger en date. Hrm, altså måske ikke så fint, at hun gør det, men altså for historiens forløb :-)
Det er en rigtig god begyndelse og den ender med en cliffhanger. jeg må da læse fortsættelsen, når den forhåbentlig kommer :-)

Vh. Pia

Interessant verden du har skabt i denne prolog. Jeg håber du vil holde os opdateret på hvad der sker videre frem. Fortsæt det gode arbejde! :)

Ooh, spændende - jeg er nysgerrig på flere af de elementer, du introducerer! De kræfter der sættes i spil, barnet, og hvad (hvem...) der driver handlingen og dramaet. Så din prolog giver (i hvert fald for mig) klart lyst til mere.

Enig i Alexandras betragtninger omkring det tekstmæssige. Man kunne måske forestille sig, at tempoet i kapitel 1 ville være mere afdæmpet, hvilket garanteret kunne give plads til større fordybelse. :) Håber du lægger mere af historien op, det er et vældig interessant univers!

- Polina.

Oh ja ... Kender alt til hvor svært det er, at se (altså læse som en læser) sine egne tekster. :) Man har jo sine egne billeder i hovedet, når man skriver, og ved præcis hvordan alting er. Billeder som man ikke kan overføre fuldstændigt til læseren og spørgsmålet er vel også om det er det man skal? Kunsten ligger vel nærmere i, at indfange nok af det man vil med teksten i sine ord og så give plads til at læseren selv fylder resten ud.

Håber du skriver videre. :)

Interessant verden du er ved at skabe her. Vil i alt fald gerne vide mere om hvordan tingene i den hænger sammen, med dæmoner og deres modstykker, guder og almindelige mennesker.

Kan også rigtig godt lide, at du starter midt i handlingen - og hen ad vejen introducerer til verdenen.
Troede dog jeg var i en ørken i starten - så græsset kom meget bag på mig. Tror det havde noget at gøre med navnens lyde og ordet karavane - så nævner du græs lidt tidligere, vil det hjælpe mig med at have det rigtige bilede i hovedet.
I stykket med soldaterne mister jeg lidt fornemmelsen af hvem der er hvem i dette stykke: "Han ville blive tre år i morgen.
"Kaptajn, jeg afløser dig herfra," med et let ryk af tøjlerne så han ned på den unge soldat der stod ved siden af hesten og så op på ham.
Desjak bed tænderne sammen. Han burde ikke sidde og dagdrømme om sin hustru og sin søn midt på en vagt, så tæt på ydre grænserne af Midagir var det ikke til at sige hvad skabninger der pludselig kunne komme væltende ud af skoven.
"Det bliver ikke nødvendigt Aibu, væk mændene, vi fortsætter patruljen."
Lidt forvirret så soldaten op på ham igen, men nikkede så respektfuldt, "som du ønsker."
Med de ord, travede den unge soldat tilbage til lejrpladsen et par mands-længder derfra".

Ofte introduceres vigtige ting som brontorqhundenes udseende for sent. Hándo skifter også underligt fokus til Safrik midt i sin kamp - bør han ikke vide, at hun er ude på at dræbe ham? Det virker som om han ikke er i fare, så længe de står og snakker - og det tror jeg han er. I alt fald forsvinder kampens intensitet.

Mere tekstteknisk er teksten ofte fortalt - følger du den hovedperson, der fortæller, tættere, vil du trække læseren dybere ind i historien. Som historien er nu, er der forfatterens/en historiefortællers distance til begivenhederne. F.eks. i sætningen: "og da hans korpus ramte overfladen absorberede (...)" Her er vi meget fjernt fra Hándo.
Ordbrugen er ofte for dramatisk, f.eks. i sætningen: "Selv med knækket hjerte og sjæl vidste Hándo, hvad han måtte gøre og med et sidste vilje fuldt tiltag,(...)" Knækket hjerte og sjæl - er for meget. Det er bedre at lade læseren selv mærke den slags. Han er blevet forrådt af sin mage og har mistet sit barn - en læser vil kunne leve sig ind i hvor slemt det må være, hvis du giver dem lov.
Og vær opmærksom på at mange ord, som bør være sammensatte, er skrevet adskilte.

Håber du kan bruge kommentarerne og fortsætter med historien. :)