Hej Niels.
Jeg er også ret vild med måden, du skriver på. I starten med “end ikke en hest vrinsker”, når jeg lige at at tænke at det bliver en tung tekst. Men med det samme glatter du den ud og den bliver nem at læse. Og så viser det sig, at der var en grund til at netop den sætning stod ud. Fed effekt!
Jeg kan også godt lide indholdet. De der søvnløse nætter kender de fleste, men her får vi et indblik i hendes tanker og hendes person. Jeg bliver nysgerrig og vil gerne lære hende bedre at kende. Hun virker som en sammensat person, der indeholder mange lag. Jeg er hooked!

Jeg er vild med måden du skriver på. Du tvinger læseren til at læse imellem linjerne. Måden at historien er bundet sammen på i starten og slutningen, og med flere tråde fortsat hængende løst, fanger læseren.

Kan man spore lidt skyldfølelse hos Edel eller er det bare mig? Igen godt skrevet, også fordi man får lidt mere psykologisk med, i form Af Edels skyldfølelse og hendes behov for at genspille hvad der skete den aften, også selvom det er en mere underbevist behov, som hun nok ikke selv er klar over, eller også forsøger hun at fortrænge det, men fordi hendes underbevidsthed ved at det bedste for hende er at få det bearbejdet. Eller er det et spøgelse der er på spil? Det kan man undres over og det giver noget du evt. kan afsløre senere i historien.

Synes det lyder meget interessant og ser frem til at læse hvad du ellers har skrevet. :)

woaw, super spændende. Du forstår virkelig at bygge en spændning op så man bliver nødt til at læse de andre kapitler også ;-)

Interessant afbræk i tidsbillede. Hvad er årstallet om jeg må spørge? Jeg tænker på halshugning er vel passe idag, ik`?

Igen jeg kan lide din måde at introducere nye personer på og generelt din skrivestil. Det er specielt interessant at "se" ind i hovedet på ofrets familie og dennes mening omkring det skete og hvad vedkommende må leve med. Samt får et indblik i hvorfor vedkommende ser frem til hængningen, selvom det ikke nødvendigvis er fordi vedkommende tror på at det er det "rigtige" og den sladre vedkommende høre i byen, men fordi vedkommende håber at få fred for den ubehagelige affære og for folks medfølende kommentarer og blikke folk giver de efterladte, til en afdød, specielt hvis den afdøde døde før sin tid.

Historien fanger mig ind, glemmer alle andre ting. For mig en fordel. vh

Igen det er godt skrevet, kan specielt godt lide den måde som du får de to personer, som man har set historien ud fra i de foregående kapitler til at mødes.

Også har journalisten i den første kapitel hvor han blev introduceret virket lidt for optaget af at få en god historie, men her virker han mere menneskelig, idet han giver udtryk for ikke kun at ville skrive om morderens sidste tid, og om hvorfor han skal hænges, men også komme ind på hvem han var før han blev morder. Vel at mærke hvis det ikke kun er noget han siger for at få Ellen til at tale, og han i virkeligheden har den tanke at skrive at Tom var en "ballademager som barn" og "lidt af en ulykkesmager som teenager", altså at finde episoder i Toms fortid som kunne gøre at han ville kunne omskrive på en måde så at det virker som om at alle burde have vidst at Tom en dag i hans voksenliv ville ende med at slå en ihjel.

Igen godt skrevet, også igen her får man igen en fornemmelse af at Tom, måske ikke er den rigtige morder, måske han holder hånden over den rigtige af en eller anden grund? eller man har bare taget ham som morderen fra myndighedernes side for at få lukket sagen hurtigst muligt?

Det at han kun vil vide hvordan man skriver taler, kan tyde på at han i "den tale" vil forklare sin side af historien og måske så tvivlen i byens indbyggere?

Igen godt skrevet.

Her får man oplyst hvorfor Tom skal hænges, og man får det præsenteret fra et vidnes oplevelse, men man får også en fornemmelse af at hun ikke er sikker på at hun gjorde det rigtige, på trods af at hun hele tiden forsøger at afstive sig og overbevise sig selv at hun havde gjort det rigtige og at det ikke kun er hende som mener det, men resten af byen er enig med hende. Måske hun ikke helt er føler at hun havde ret til at sende en anden menneske i galgen, eller at hun måske er i tvivl om hendes oplysninger rent moralsk burde være nok til at sende et andet menneske i døden.

Vældig godt skrevet. God kort kapitel, som kommer med flere oplysninger om byen og Tom, men uden at alle oplysninger bliver afsløret for hurtigt,

Det er en interessant historie, er spændt på at læse de andre kapitler, og ikke mindst finde ud af hvorfor hovedpersonen skal hænges.

Let og luftigt sprog, og fine antydninger af personerne.
Dog også noget fortalt - man kommer ikke helt så tæt på Tom, som man kunne. En ting der dog hurtigt kunne rettes, råmaterialet er der i sansningerne. :)
I småtingsafdelingen ligger det, at der i starten er et unødvendigt miniflachback til at han flyttede bord og stol for at komme til vinduet. Han kan jo bare gøre det og så kigge ud. Måske er det lyden af tømrearbejdet der får ham til det?
Synes også at sprogbrugen er meget nutidig - og det støder sammen med den meget gammeldags celle, for mig.
Synes ikke at Holstein skal blive ved med at gentage Toms ord på vej væk fra cellen - det tager noget af den professionalisme, jeg synes, han startede ud med at have i teksten.

At Tom beder om papir og blæk her i første kapitel, lægger op til, at det er ham der skal fortælle historien (en ting der understøttes af Holsteins ord om at skrive en roman) - så måske skulle du overveje, at fortælle dette kapitel gennem Holstein?

Jeg læste om byen set fra Kenneths øjne og hans manipuleren med unge pige og lige viste hvad knapper han skulle trykke på og læste så om Tom og han celle med det pudsig vindue, Gjorde ikke noget hvad rækkefølge jeg læste i, fordi du skriver, så de sagtens kan læse hvem for sig endnu. Og lige meget hvad, så er det skide godt skrevet og venter spændt på hvad han vil med alt det papir og blæk/pen og præsten og om Kenneth kommer på besøg eller får kontakt med Tom. Tak for historien og glæder mig til fortsættelse

Hej Niels

Ved den første kapitel, kunne jeg allerede lide ved starten, da Tom træder ind i scenen. Og lige det med at elske duften af frisk træ, som jeg også elsker.
I denne kapitel, holder jeg på den måde byen bliver præsenteret igennem Kenneth s øjne. Jeg holder allerede af ham:) Og beskrivelsen hvor Kenneth møder Pigen. Der er et sted jeg ikke har forstået:" Ikke en dag over 25,"

Og Slutningen er meget indlysende skrevet, men giver mig mere i undren.

Det er lige præcist, fordi den ikke er så langt i hver kapitel, at jeg lige har overskud til at læse dem i kort tid.

hilsen
Ling

Hej Niels,

Du skriver letlæseligt og i et fint, enkelt sprog! :) Selvom teksten er relativt kort, så synes jeg, du gør mig nysgerrig på flere ting. Som sådan tænker jeg, du åbner op for historien. Jeg bliver interesseret i at finde ud af mere om hovedpersonen og synes det lyder rigtig spændende, at du vil skrive fra forskellige synsvinkler kapitel for kapitel. Det er jeg klar på at følge med i!

Af ting jeg godt kunne lide, var jeg især vild med din beskrivelse af træværket i starten og hovedpersonen, der nyder duften af det - selvom det er en del af skafottet! Det er både lidt absurd og samtidig en smart måde at give et hurtigt indblik i karakteren på som show-don't tell.

Glæder mig til at læse mere.

Bedste hilsner,
- Polina.

jeg fandme fan respekt! nu må der bare gerne komme et kapitel mere ahah kan slet ikke vente :O