...Det der ? havde altså ikke noget at gøre efter dit nom-de-guerre. Det kom lige forbi og satte sig, uden at jeg opdagede det. Og er altså ikke en skjult fornærmelse eller noget ;-)

Hej Madpapir?

Meget, meget velskrevet, med masser af gode sanseindtryk og troværdige detaljer. Dit sprog flyder velskrevet afsted, enkelt og funktionelt. Selvom novellen kun udspiller sig over nogle timer, fungerer det meget effektivt med dine flashbacks. Kun én sætning forstyrrede min læsning en smule: "Han pegede på dem, som han sagde deres navne." Jeg ville nok rette som'et til et 'mens'; "Han pegede på dem, mens han sagde deres navne."

Mvh. Olivia

Rigtig fint skrevet, jeg kan godt lide hvordan du veksler mellem at fortælle hvad der sker til festen, og hvordan hun har det efterfølgende. Det giver en god dynamik, og man har virkelig ondt på hendes vegne!

Hej Michelle
Du har fokus på selvværd i din novelle. Der skal ikke meget til før at kvinden kommer i ubalance. Vi som læsere ved ikke, hvor hun har mødt ham, men kan hurtigt mærke hun er usikker i selskabet, og der ingenting skal til før hun vælter.
Vh. Jytte

Hej Michelle :)

Den tilfældige partner eksisterer meget levende i dine ord. Sex uden bånd, drevet af lyst og liderlighed. Det at slippe hverdagen, og de rammer som den skaber omkring os, for at søge tilfredsstillelse af ensomhed.
Det er et godt digt, og jeg kan rigtig godt lide de billeder som dine ord skaber i mit indre. Måden som du har sat det op på, som enkeltstående vers, sammensat til et større billede, har en god effekt synes jeg. Det bidrager til følelsen af det dine ord formidler, i mine øjne.

Det sidder stadig fast det her digt, og rammer bare lige i maven. Avav.
Nok er det mange år siden, men at du beskriver "det vi ikke taler om", er så modigt. Godt gået.

Super stærkt skrevet. Jeg havde ikke helt regnet ud hvad der var i vente. Men super godt fundet på, godt fortalt. Man kunne rent faktisk godt lave denne novelle om til en roman, hvor alting går galt. Bare en idé.

Godt skrevet i hvert fald :o)

Jeg kunne rigtig godt lide den fikse vending, og at Thomas skiftevis blev omtalt som stedfaderen og ved navn, så man først til sidst forstod alle personernes forhold til hinanden.
En enkelt gang smuttede et presensverbum ind i præteritumteksten, men de sproglige fejl hører vist til i petitesseafdelingen :)

Hej Michelle
Jeg synes din tekst er fint skrevet. Jeg kan sagtens fornemme HPs frustration.
Som Pia skriver, kunne du måske gøre den endnu mere nærværende, ved at skrive et par episoder ind, som kunne vise hvor hendes følelser stammede fra. Altså noget som viser hvad hun føler uden at fortælle det direkte.
Og så studsede jeg over ordet tlf. Istedet for telefon. Det er selvfølgelig en smagssag, men det irriterede mig i min læsning.
Men ellers et fint følelsesbillede du skaber!
Hilsen Sanne

Hej Michelle

Fin beskrivelsa af, hvordan jeg-personen har det.
Nemlig virkelig skidt. Får da helt lyst til at lægge armene om hende. Og spørge ind til, hvad der får hp. til at ville bryde netop nu - og ikke bare bryde sammen.
Det virker jo umiddelbart lidt omvendt, at ville slå op med en fyr, der er for sød og rar. Men det er da også godt med modspil.
Hvis din person sad og betroede sig til mig, ville jeg nok foreslå en samtale med manden.

Du efterlyser konstruktiv kritik.
Skal jeg komme med lidt forslag, så kan du måske uddybe historien. Forklare lidt mere om hp, og den - for læseren - ret ukendte (snart X-?) kæreste. Måske flette et par konkrete episoder ind som dramatiserede flashbacks.

Vh. Pia H

Jeg er fan. Din tekst her er ..... ubeskrivelig. Jeg ville ønske jeg havde mulighed for at slå fyren... Har selv opført mig sådan men nåede aldrig at rette op på det.
Velskrevet. Uhyggeligt velskrevet og jeg er nysgerrig angående processen bag?
Har du selv oplevet situationen? Er det en uudtalt frygt? En af den slags man gemmer sig for.

Jeg kan godt lide at novellen aldrig bliver seksuel selvom dens indhold har stor mulighed for at være det. I stedet for skubber du fokusset væk fra selve akten og over på noget andet.
Imponerende.
Har du overvejet at skrive en opfølger? en del 2 som fortsætter umiddelbart efter den her slutter? Et eller andet siger mig at det ville være en endnu bedre tekst.

Din indledning er god og stemningsfuld. Du har en let syngende digter "lydende" stil i den som jeg ville ønske du ville skrue op for. Tror det ville gøre indledning mere som ægte poesi som jeg tror det kan være. Stemningen du etablerer ville passe godt mere melodisk sætnings-sammensætning.
Din beskrivelse af drengen er god men hvem har lært ham at læse? Bedstemoren er også god og passer ind i den atmosfære du har etableret. Du bruger derudover udtryk som ikke stammer fra virkelighedens verden og jeg er overbevist og nysgerrig, der er noget her jeg skal vide mere om. Dette er low-fantasy. Når det er sagt kunne jeg godt tænke mig at få lov til at arbejde videre med teksten da jeg finder den meget stemningsfuld.

Gulvet i stuen var en lille plæne med græs, som kildede hans bare tæer.
Den gamle same havde dybe rynker i panden, og han vidste at munden kunne fortælle de mest fantastiske historier
- Awesome beskrivelser.

pustede ud ligesom et tordenbrag buldrede hen over byen. - En god sætning men effekten lander ikke hjem, jeg genkender problemet og anbefaler at omskrive hele sætningen.

Er der mere af teksten? Svar Hurtigt tak!

Kan egentlig godt lide den lidt eventyragtige fortælle stil du lægger for dagen her. Fint :)

Hej Michelle
Pyha... det var et stærkt digt jeg lige rendte ind i her søndag formiddag. Du hiver mig ind i digtet med dine ubamhjertige billeder. Du maler stemningen og følelserne i mit sind med en tyk og uigennemtrængelig maling. Du tvinger mig til at mærke ensomhedens ubamhjertighed. Du rører mig med dit stærke digt.

Flowet og rytmen i digtet fungerer fint. Du har nogle enkelte sproglige svipsere. Du har især en i andet vers som forvirrer mig og river mig ud af lidt ud af stemningen."Og velkommer ensomheden" skriver du - jeg er helt med på hvad du mener med velkommer, men måske du kunne skrive "Og hilser ensomheden" i stedet for?

Et stærkt digt med stærke følelser
- trudi

Hej Michelle Marie

Her er masser af skønne stemningsmættende sætninger at springe om bord i. Du tager en (forestiller jeg mig) meget almindelig (dog fantastisk) situation og beskriver den originalt med stærkt visuelt sprog.

Din tekst er ikke særlig lang, men det tog mig lang tid at komme igennem den. På trods af dit fantastiske sprog, føles mange af sætninngerne tunge og nogle af overgangene uforståelige. Nogle gange bliver det svære sprog en smule stift og jeg måtte danse lidt med følgende afsnit:

"Pigen gemte sig væk i vindueskarmen med sine tanker nedskrevet i den blågrønne bog og efterfølgende lod den være låst væk i øverste skrivebordsskuffe, som hun igen forlod vindueskarmen. Lyden fra en knirkende dør afløste blyantens skriblende lyd."

Jeg kan ikke se situationen for mig - mangler der en sætning eller nogle ord? Følgende sætninger gav også min læserytme et nøk nedad:

"Hun havde det endda skrevet ned, sådan var hun sikret, at hun aldrig ville glemme disse drømme." Sætningskonstruktionen er lidt knudret og det passive 'sikret' lyder stift i forhold til dit ellers levende sprog.

"Lyden fra en blyant der dansede hen over de blålige linjer på papiret, forsvandt i vindens pusten mod vinduet."
Måske blot "forsvandt i vinden"?

"Den unge pige sad med et saligt smil over læben og griflede tankerne ned på de optegnede linjer."
Ordet griflede lyder lidt malplaceret.

"Først da sneen lå som et hvidt tæppe over jorden, solen var blevet en sjælden gæst og træerne havde mistet sine blade og stod som skeletter i mørket. Da fiskede hun bogen frem..."
Slet evt. at solen var blevet en sjælden gæst. Det giver sig selv, når det er vinter. Det er fedt, at træerne står som skeletter i mørket, men sætningen sluttes med et punktum inden "Da". Det kunne evt. være et komma.

Den blågrønne bog eller den blå grønne bog. I titlen bruger du to ord, men i teksten bliver du inkonsekvent og skriver både "blå grønne" og "blågrønne". Egentlig er det ét ord, men kunstnerisk frihed er skønt, og jeg faldt lidt for titlen, hvor du havde delt ordet op. Det gjorde, at jeg læste titlen langsommere. Mit forslag er at skrive farven i to ord konsekvent.

Og så var der nogle sætninger jeg synes var yderst fantastiske :)

"Et overraskelsesangreb som kastede kærlige kys af sig. Hun gav et sæt, men virkede alligevel ikke særligt overrasket."

"...og en enlig flue havde fundet et sted at hvile sine vinger."

"...træerne havde mistet sine blade og stod som skeletter i mørket..."

Det er en dejlig fortælling, omend jeg forestiller mig pigen ældre end 16 år.

Med venlig hilsen
Stinne

Hej Michelle, fin historie, hvor du gradvist får bygget et billede op af fantasivæsnet plokant og deres særegne parringsmønstre. Det foregår så et sted, hvor regn åbenbart er en sjælden foreteelse, det er en begivenhed, når det sker. Det er en fin reaktion, som der er på de to plokanter. Der mangler måske lige en lille overraskelse til sidst, men hele opbygningen er fantasiverdenen på den korte plads er rigtig god. VH Mons

Din historie er bygget rigtig godt op efter min smag, hvor jeg lidt efter lidt føres ind i et univers, der på en gang er så forskelligt og dog så lig, det jeg kender.
Jubbii jeg måtte bare læse til ende og var ked af, at den stoppede så pludseligt.
/Rhana

Jeg er som tryllebundet af denne historie!

Den er virkelig spændende og griber fat i nogle hyggelige og underholdende emner på en helt speciel og lidt sær måde.

Kan godt lide den måde, du skaber en urealistisk verden omkring realistiske og virkelige forhold. Det gør din historie meget mere personlig.

//Marie-Louise.

Hej Michelle..

Uh-ha jeg tænker på om min mand - mænd- har ligget og tænkt sådan. Dinne småfejl er blevet kommenteret, så det undlader jeg. Alt ialt en god historie, Lyde i stilheden, en dejlig tittel

VH. Lizzi

Sikke nogle frække ører! Tænk om vi havde det sådan, at vore ører voksede, når vi var - øh, parate.

En poetisk date i et fantasilandskab. En smuk historie.
Kåemer

En virkelig underholdende og på en eller anden måde smuk tekst.

Kunne virkelig godt tænke mig at lære Sodik og Lodajs bedre at kende og det land, som de lever i. ;o))

Tak for en underholdende tekst, som får mig til at sidde tilbage med et smil på læben.

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

Hej Michelle

De er da nogle sære væsner, de Plokanter. Kan godt lide at deres interesse ved det modsatte køn kan ses vha. deres ører. Jeg bliver bare lidt forvirret med alle de anvisninger om hvor mange centimeter de stikker ud, for så skal jeg lige pludselig forestille mig præcis hvor meget det er. Det bryder lidt min læsning.
Men det kan være det kun er mig. Jeg går også kold lige så snart jeg skal regne noget ud uden lommeregner.

Kentaur-juice, det er altså godt fundet på (men ad, det må da ikke smage godt).

Jeg kan rigtig godt lide det stykke hvor Sodik danser i det grønne støv af hendes tidligere bejlere.

Din tekst minder ikke om noget jeg har læst før, og det er kun positivt ment.
Kunne nu godt bruge en fortsættelse, det var meget interessant læsning.
Er lidt nysgerrig efter hvordan haverne ser ud.

Vh Dorthe

og nåh ja - jeg er enig med Karen i det hun siger om at det er lidt svært at gennemskue den dramatiske situation. Det er vidst det jeg prøver at sige med tiden!

Men bliv endelig ved!

åhhh, hvor er det en vidunderlig og forfærdelig historie! Den er virkelig smuk, og man er ikke i tvivl om hvad den vil slutte med. Alligevel sidder jeg og må blinke rigtig mange gange for ikke at komme til at græde en enkelt tåre.

Du fanger den der følelse rigtig rigtig godt. Jeg har selv lige mistet min mormor, og har det præcis som du beskriver det! Så et eller andet må du da have gjort rigtigt ;)

Dog - der er et par stavefejl, og "Hun omfavnede de fremmede med hendes ligegyldighed". Nej, med "sin" ligegyldighed, ellers er det en eller anden, andens ligegyldighed.
Og, i starten var jeg overbevist om at din jeg fortæller var en pige, men måske er det meningen? Den sidste ting er at dit tids begreb lader til at være lidt udvisket. Du får det til at lyde som om de har boet i lejligheden i rigtig rigtig lang tid, og til sidst siger du at de kun lige har været der nogen måneder. Jeg ved ikke om det er meningen, men det forvirrede mig lidt..

Men alt i alt en rigtig fin historie. Du fangede som sagt sorgen rigtig rigtig godt!

Venlig hilsen Kristina