Smukt lille eventyr, der minder mig om HCA i "Pigen med svovlstikkerne". Synes at slutningen er lidt brat, kunne godt trækkes ud over flere ord og ende op i en morale

Fin fortælling. Især kunne jeg lide slutningen, hvor det hele bliver løftet op, og teksten får lov at "ånde" mere.
En ekstra korrekturlæsning ville hjælpe, men det er jo småting

Det er en mørk historie du her har skrevet. Mørk i sit billede af forhørs lokalet, mørk i sine tanker om hævn og ikke mindst mørk i de fremtids perspektiver du tegner. Men mørkt er nogen gange smukt, og jeg synes du skriver på en dejlig og smuk måde. Ordene går lige ind og tegner billeder, de lader også tilpas plads til overs, til at læseren selv kan lade tankerne flyve ud i fantasiens verden.

Jeg er kvinde og ikke mand ;) Men jeg synes din lille monolog er sjov og sigende. Jeg kender godt til alle de argumenter, man kan stille op for sig selv, hvis der er noget, man er uenig med sig selv om. Skal-skal ikke? Eller noget, man helst ikke vil, men burde gøre - så står argumenterne også på række. Du endte jo med at sejre - eller var det dig, der tabte? ;-)!

Sikke en rå, barsk og levende tekst! Jeg kan godt lide måden du skriver på - det er fængende. Der er nogle enkelte stavefejl og en enkelt nutids-r fejl, men det kan hurtigt ordnes. Teksten er fængende og man føler næsten, at man står der i flammehavet. Godt gået!

Wow, jeg synes virkelig, det er godt skrevet! Jeg har intet kritik til det indholdsmæssige, men der er nogle få tastefejl, som du evt. kunne rette i, hvis du måske gennemgår teksten igen. Kan virkelig godt lide din måde at skrive på.

Hej Max

Hvor er det godt skrevet ! Jeg føler bådet med mor, barn og manden der i sidste øjeblik bliver opslugt af flammehavet.
Tak.
Vh Mimi K

Fin metafor med livet som en slags gade. Det får mig til at tænke på Tove Ditlevsens Barndommens gade, og ja der er altid en gade i ens liv.

Hej Max
Jeg syntes det er en fed måde du bygger en univers op på i dit digt. Jeg syntes det er nemt at sætte sig et billed inde i hoved at den gade du beskriver. Jeg kan godt se hvad der menes med din rytme men for mig er det ikke det jeg tænker på i dit digt. Personligt syntes jeg at jeg mangler lidt personlig afspejling eller at jeg kan "mærke" en anden personlighed.
MVH Shawn C

Hej begge.
Jeg vil lige kommentere på "rytmen", som I snakker om. Jeg er tilhænger af, at det ikke nødvendigvis swinger 100%. Kan godt lide det mere snørklede ved digte. Fx er jeg stor tilhænger af Celan's digte, som kræver en del at læse (er ikke selv så stærk i det endnu).
Hvis jeg skulle komme med forbedringsforslag, vil det være at forsøge at skære ord fra.
Simpelthen koge det ned til så lidt som muligt, der samtidig vil give samme billede.
Men som Thorvald også siger, så er dette jo så også blot en kommentar fra en tilfældig på nettet, så det er jo op til forfatteren i sidste ende :)
Indholdet er dog fortsat stærkt.

Hej Max,

Jeg må indrømme at jeg havde lidt svært ved at læse dit digt. Indholdet er rigtig godt, men versfødderne og rytmen er desværre 'off'.
Når man laver et rimdigt, prøver man ofte at få rytmen og stavelserne til at passe, så der kommer et naturligt flow. Ellers har læseren svært ved at 'mærke pulsen'
Tag fx Hans Vilhelm Kaalunds digt 'På det jævne':

Paa det Jevne, paa det Jevne!
— ikke i det Himmelblaa! -
Dér har Livet sat Dig Stævne,
dér skal Du din Prøve staa!
Alt hvad Herligt Du kan nævne,
Alt hvad Højt din Sjæl kan naa,
skal hernede paa det Jevne
fast sin Rod i Livet slaa.

Første vers har otte stavelser, næste har syv, så otte igen, så syv osv (der findes jo naturligvis mange forskellige stavelseskombinationer). Man kan godt slippe afsted med lidt ekstra stavelser hist og her, og hvis man har en melodi til teksten kan man slippe afsted med endnu mere - men personligt havde jeg desværre lidt svært ved at finde den puls som dine ellers fantastisk smukke ord fortjener.
Jeg ved selvfølgelig ikke, om du har en melodi til teksten, eller om det er noget bevidst - men jeg gad personligt helt vildt gerne læse samme digt, med lidt mere poetisk struktur.

Det her er selvfølgelig blot konstruktiv kritik fra en tilfældig fyr på nettet, og du behøver ikke tage det for højtideligt (jeg er sikker på at der er mange meninger om sådan noget her), men jeg håber under alle omstændigheder at det kan bruges.

Tak for dit digt.

Thorvald.

Mangler der et "være" 3 ord før enden?
Meget rammende beskrivelse, omend noget dystert, men sådan er livet så ofte desværre. Lad os håbe det blot er en dal og han en dag igen kan stå på bakketoppen af livet.

Jeg fornemmer at hændelserne måske ikke er så fiktive endda her.
Kender selv nogle der er gået i samme retning som far og søn her.
Selve opstillingen faldt jeg lidt over de samme ting som i kommentaren ovenover.
Måske vi burde høre lidt mere om hvad hans venner rent faktisk har gjort for at hjælpe ham da han virker meget alene med tingene

Hej Max!

Sørgelig historie med drengen der trods vreden mod sin far, alligevel træder i hans fodspor og går hele vejen.
Drengen synes at faren svigtede groft med sine livsvalg, men kan ikke selv ranke sig og gøre noget andet. Falder i samme hul som faderen og giver så de andre skylden (samfundet og kvinden).

Til slut konstaterer han:

"Han har gjort hvad han kan i denne tilværelse og indset at toget snart ikke køre videre!"
- Som læser tænker jeg, at han faktisk intet har gjort. Kun gået vejen som sin far. Men sådan oplever sønnen det nok ikke.

Selve historien virker lidt hurtigst skrevet og ikke så redigeret. Du får nok bedst kritik, hvis læseren fornemmer at du selv har læst grundig korrektur. Fx som hans/sin der her giver misforståelse.

"Had sidder som en tyk tåge over hans sind, over at hans far forlod ham og valgte at tage sit eget liv i stedet for at tage hans (drengens) medicin imod hans forbandede sukkersyge."

Korrekt skal der faktisk stå:
"Had sidder som en tyk tåge over hans sind, over at hans far forlod ham og valgte at tage sit eget liv i stedet for at tage sin medicin imod sin forbandede sukkersyge."

og måske strammet lidt op:
"Had sidder som en tyk tåge over hans sind, over at hans far forlod ham og valgte at tage sit eget liv i stedet for at tage medicinen mod den forbandede sukkersyge."

Mange ord, men håber at du kan bruge dem.

Mikala

Hej Max

God tekst du har skrevet, med mange gode beskrivelser der understøtter stemningen godt. Jeg giver de øvrige kommentarer ret i, at det sproglige godt kunne bruge en opstrammer. For mig så var det springet i tid og springet i fortæller vinklen (eller hvad det nu hedder), der støjer mest.
F.eks. så starter første afsnit i datid mens andet starter i datid, hvilket kan blive lidt forvirrende. Blandt andet i beskrivelsen af moren billede, hvor jeg er i tvivl om hvorvidt moren også er død, hvilket jeg tror skyldes tiden.
Også er der skiftet i fortæller vinklen. Personlig er jeg ikke fan af at skifte vinkel undervejs i en tekst og da slet ikke inden for samme kapitel. I din tekst kan jeg sagtens se hele teksten blive fortalt fra flaskens synvinkel.

Men som sagt en god tekst, som jeg nød at læse.

Mvh
Michael

Du formåede at slå mig hård emotionelt med den tragiske slutningen. Flot!
Du har valgt at skrive en historie uden ret meget handlingsforløb, hvilket er helt fint, da du i stedet lægger dit fokus på at skabe stemninger. I begyndelsen bruger du mange stemningsskabende effekter. Godt. Så er der lidt en periode i midten, som bruges på forklaring. Jeg kunne godt tænke mig, at den forklarende periode i midten også blev lidt mere stemningsfyldt; gerne på en måde, så man får mere sympati for Alex (det vil også få slutningen til at læseren endnu hårdere, end den allerede gør).
Lige et par sproglige spidsfindigheder:
Sin/hans. Det kan du læse om på det her link: http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/hans-hendes-eller-sin
Jeg ville have genovervejet at tage ”desværre” med i sætningen ”Han døde desværre i en bilulykke for mange år siden. ” Når fortælleren bruger ordet desværre, virker fortælleren subjektiv, og her giver det lidt et irriterende ryk hos læseren fordi fortælleren indtil dette punkt har være særdeles objektiv. ”Desværre” bruges til to ting.
1: At gøre opmærksom på, at noget er negativt, hvis ikke lyder negativt i forvejen (eks. ”Han nåede desværre toget”).
2: At gøre opmærksom på, at man synes, at situationen er negativ, uanset om den er negativ i forvejen eller ej (eks. ”Jeg kommer desværre ikke til at kunne nå det til tiden”).
Din sætning er stadig negativ uden ”desværre”, så er det unødvendig at bruge den som i 1. Hvis fortælleren skal fortsætte med, ikke at have en personlig holdning, kan ”desværre” desværre heller ikke bruges som i 2.
Okay, senere finder man ud af, at fortælleren faktisk er subjektiv; en anden person, som indgår i historien, så et ”desværre” kan godt forsvares, men jeg synes nu stadig, at det kunne være fedt, hvis du lod fortælleren være helt objektiv lige indtil det afsløres, at fortælleren selv indgår i historien (altså ved sætningen ”Jeg har set ham skrive bogen op til flere gange… ”). Så ville det komme som en stor overraskelse for læseren. Jeg synes nemlig, at det ellers fungerer rigtig godt, at du lader fortællerstilen skifte så pludseligt lige dér.
”Alex kiggede ned på hans skrivemaskine. ” Hvornår foregår historien egentlig? Enten foregår historien i gamle dage, ellers også er der en eller anden speciel grund til, at han har valgt at bruge en skrivemaskine. Hvis den foregår i gamle dage, vil det være bedst, hvis vi får det at vide helt i begyndelse. Hvis der er en speciel grund til, at Alex bruger en skrivemaskine, vil der være bedst, hvis du forklarer det lige efter sætningen, hvor skrivemaskinen er nævnt første gang.

En mærkeligt skruet sammen tekst, der egentlig er ganske fin. Dog er der en del sproglige "fejl", blandt andet imellem 'hans' og 'sin'. Jeg er lidt forvirret over hvem fortælleren i virkeligheden er, da han jo både observerer Alex, og ved en masse ting om ham (f.eks. hvordan hans far døde). Mit gæt er, at forfatteren er den triste Jack D, der blev skiftet ud med Jim B på denne triste selvmordsaften.