Hihi rigtigt godt ryge digt, om røgen, det er rigtigt at det stimulerer og jeg synes det er smukt at du kan skrive så godt, jeg håber der kommer noget om rigtige følelser og ikke bare en smøg man kan krølle sammen. Skriv på et stykke papir hvad ingen tør at krølle sammen. Noget du føler så dybt for at du vil hænge dit digt i en skifteramme og have hængende på din væg- BlauA

Bliver lidt forvirret når jeg læser dit digt. Er det en kæreste? en flirt? en ekskæreste? det er lidt svært at tyde. En rigtig god beskrivelse af følelser og savn og hvordan du tillader vedkommende både at såre dig og gøre dig ked af det.

Skøn tekst, jeg elsker den.

Personligt, så elsker jeg nuancen. Vi starter blødt og slutter hårdt, med sandhed i stemmen.

Det er her hvor ordet får sin største magt i mine øjne, når frustrationerne får frit spil og så endda når vi er nøgne. Ikke at pakke tingene ind og bruge fine ord, men at ligge svesken på disken, den styrke er stor.

Et af mange digte hvor man skal tænke over livet. godt skrevet

Der er en god musikalsk rytme i digtet, synes jeg. Især strofe fire. Kunne blive til et omkvæd.

Tak for digtet.

Bedste hilsner
Katrine

Det er nogle meget flotte rim, der er god rytme i digtet :)

Da jeg gik på uni, og vi havde læst Hemingways novelle "cat in the rain", spurgte vores lektor os, hvor mange katte, vi mente, der var. Derfra gik debatten lystigt og med det samme ind i kernen. Her er spørgsmålet, om jeg'et er alene i bilen eller ej. Jeg mener nej; han ser sig selv i yngre udgave. Jeg er også sikker på, at han er pigens far, men at hun ikke kender ham. Jeg kan ikke gennemskue, hvordan han har fundet frem til hende, når hun er bortadopteret, hvad jeg bestemt tror. Det gør den ikke mindre fin og bittersød.
Og så er det godt sprog at læse.

hmm flot skrevet, godt sted hun er....nej tror ikke.
Smil

Kan vældigt godt lide dine marlboro digte. Lige før jeg kan smage hans røg i min mund.
Mvh

Meget forunderligt, at en følelsesmæssig intensitet kan insistere så meget, at sproget synes at slå revner af det - som når du f.eks. bryder teksten op med enkeltstående ord midt i digtet. Jeg kan også godt lide den ambivalens, der kommer af den 'mørke' sprogbrug; det er som om, at du godt ved, at der muligvis venter en afgrund forude.

Virkelig stærkt. Mærkede rent faktisk min puls stige i mens jeg læste.
Mærker vrede, frustration og had/kærlighed.

Kan godt lide din skrivestil!

Det er godtnok et stærkt digt, hold da op hvor tog det pusten af mig.

Jeg elsker din måde at formulere dig på. Jeg mangler ord til at beskrive de tanker/følelser jeg får ved at have læst dit digt, men jeg få ren følelse af frustration samt et stærkt ønske om at den anden skal gøre noget, fordi man selv står og bare er så klar til, måske, tosomhed, eller noget hvor man kan være sammen om.

Smukt skrevet.

Fuldstændigt fantastisk formuleret og skrevet. Har en tidligere ven/kærlighed der for mig beskriver netop det savn , den længsel og sorg og vrede og en stille bitterhed...
Men jeg lægger nok noget andet i dine ord, end din mening har været...?? Vi er så forskellige som mennesker..

Hej Mathilde. Synes igen du har skrevet en god novelle. Du laver nogle fine personskildringer og sætter nogle gode billeder og handlingsforløb op.

Synes det er en fin novelle. Kan godt lide dit sprog og de billeder du skaber igennem din novelle. :)

Hej Mathilde,

Endnu en smuk novelle. Jeg er vild med de små detaljer i dit sprog, måden du skånsomt men også poetisk fortæller om denne mand og det tab, han har lidt. Dit skift mellem nutid og datid fungerer for størstedelen af tiden for mig - jeg blev lidt forvirret i starten men faldt relativt hurtigt ind i rytmen. :)

Jeg elsker måden du lader ham gentage "Jeg er ikke noget dårligt menneske" mellem de små passager til sidst, det giver virkelig en følelse af både sorg og desperation. Et vindue som er passeret. Jeg kan også godt lide, at du sender mig tilbage til start som læser i slutningen - man kan mærke, der er en cirkel som sluttes.

Jeg ville måske arbejde nogle flere nuancer ind i brevet fra forældrene. Situationen kommer til at virke lidt ensidig, og selvom din hovedperson føler stor skam og samtidig stor uretfærdighed, er der trods alt altid levende, tænkende mennesker bag de handlinger som sårer os. Også selvom de kan virke meget følelseskolde.

Tak for et dejligt skriv!
- Polina.

Du har skrevet en meget smuk novelle - vær stolt af den. Dine personbeskrivelser er så gode og virker så ægte, at man som læser bliver grebet af situationen. Man glider ud af rollen som læser og bliver en tilskuer - næsten en part i historien.

Du kunne gøre historien lidt mere læsevenlig ved at dele den op i nogle kapitler eller afsnit.

Jeg har intet negativt at sige om historien, der er virkelig god selv om der ingen substans er i den - men kun dialog. Dialogen er ægte, går under huden, vi lærer tre mennesker godt at kende, lever os ind i dem og begynder at ønske for dem

- ordet "moder" skærer lidt i mig, men måske fordi jeg kun bruger "mor".

Like it - a lot :-) Nils

Hej Mathilde,

Du har skrevet en lille diamant af en novelle! Hold op, hvor er jeg bidt af både din fortællerstil og din måde at styre "show don't tell", som jeg synes, du arbejder enormt godt med hele vejen igennem teksten. Du fortæller om Felix, en voksen mand der er gået i stå hjemme hos sin mor, og trækker konsekvent linjer tilbage til skildpadden i terrariet, som hele tiden vender tilbage til de kendte rammer - trygheden som på en måde også kvæler (hvis man da ikke tilfældigvis ER en skildpadde).

Din dialog er gennemgående overbevisende, og "Athena" giver så god mening for mig som karakter, hvordan hun prøver at hjælpe Felix, fordi hun i bund og grund selv er "inderligt ked af det" (sikke en fin formulering!) og alt for optaget af, at fylde tilværelsen ud til at opdage, hvor mange ligheder der i grunden er mellem hendes situation og Felix's, hvis man kigger under overfladen.

Du har mange skønne formuleringer som både får mig til at smile som læser og til at mærke hjertevarmen i din tekst. Men særligt hæftede jeg mig ved denne:

"Ikke meget havde bevaret den grønne farve, og som alt levende langsomt svandt ind til ingenting omkring hende, blev glasset, der omringede den lille skildpadde, også mere synligt."

Et virkelig smukt, lidt trist billede som opsummerer din tekst uden at over-forklare eller tabe tonen i fortællingen.

Hvis jeg skulle sige noget, så ville det måske være at holde øje med dine synsvinkler - undervejs i teksten skifter du af og til (i bare få paragraffer) mellem Athena og Felix, det forvirrer mig lidt som læser, fordi det virker tilfældigt. Måske er det meningen, i så fald fungerer det bare ikke helt optimalt for mig. :)

Jeg synes også, du med fordel kan luge lidt ud i gentagelser af ord og udtryk (f.eks. at Felix hyler - eller hans beskrivelse af mor som "det gamle vrag"), men det er også en smagssag.

Sidst - tag dig endelig ikke af, hvis folk er sløve til at kommentere herinde, det skyldes måske også længden på din tekst. Personligt havde jeg dog ingen problemer med at komme igennem den (to gange...), så jeg håber, folk vil tage denne kommentar som en anbefaling! Glæder mig meget til at læse mere fra dig.

- Polina.

Hej Mathilde
Velkommen på Fyldepennen. Et godt sted at være med en masse søde skrivende mennesker det er meget lærerigt at have dialog med andre om skriveriet. Du har skrevet en vidunderlig fortælling. Det fungerer rigtig fint med de lidt tegneserieagtige figurer (og det er ment som en ros) på mærkværdig vis lykkes det dig at gøre dem til levende mennesker. Lettere absurde men trods alt troværdige. Du beskriver deres følelser så nænsomt/ fint jeg tror det er det der får det til at leve. Jegmærker nerven i din fortælling og glæden ved at berette. Eneste lille anke dette er meget langt
Eventuelt kunne du overveje at dele det i to afsnit? Kun for at gøre det lettere for læseren. Helt op til dig at afgøre. Tak for ordene, jeg håber at læse mere fra din kreative pen med gode tanker fra Ulla