Du ligger i min seng,
som du er. Intet andet.
Med det ene øje åbent.
Fikseret på mit bryst
under hvide lagner.
Poser under det blå hav,
der er dine øjne.
Savn.
Rør mig, du fremmed, når du savner.
Rør mig når du trænger, når du savler
efter hende du kendte.
Fuck, hvor jeg længes efter din røg i min mund.
Din sved på min krop.
Giv mig hvad du har tilbage fra dit lorte ægteskab.
Giv mig hvad du kan give fra dine håb og dine uendelige tab.
Det barn du ikke kunne give hende, giv mig.
Giv mig alt hvad du har.
Giv mig alt af dig, dit utroløse svin.