Fordømte den dag jeg skulle se dig igen.
Her i MIN virkelighed, hvor alt flyder gennem fingre.
Men min ven, selv en hård og langvarig afvænning kan intet stille op
mod min evindelige hunger efter hvert kvadrat af dit kød.
Bryd ind i mig.
Dybt.
Hårdt.
Jeg så ofte så dig, men du ikke mig.
Sæt farten op, jeg be'r dig.
Din fanden, hvor du gør mig smuk.
Det syder af hed elskov fra din mund.
Din fanden, hvor du krøller mig sammen.
Pust dig op. Fyld dit bryst med dit endelig brøl.
Din fanden, sæt farten op.
For jeg kan ikke nænne at vente et sekund længere,
på dit tomme blik fæstnet i et euforisk øjeblik.
Din fanden, hvor du skinner i det mørke vand.