Okay så har vi gang i noget Twilight og Teen Wolf noget. Det går nok. Jeg synes den er spændende og glæder mig til del 3. Jeg elskede især slutningen hvor du twistede lille rødhætte lidt. Den del var genial

Super god og velovervejet tekst. Jeg elskede især, at du startede ud med den scene fra børnenes barndom. Du overraskede mig fuldstændig med Daniels handlinger til slut i scenen. Efter det havde jeg et meget andet syn på historien, end jeg ville have havet hvis du ikke havde taget den scene med. Så supergodt at du gjorde det!
Jeg elskede hvor forskellige du gjorde drengene men er enig i, at jeg også mangler lidt 'insider' viden fra dem. Så zoom mere ind på personernes tanker og følelser i næste historie, du skriver.
Du gjorde mig lidt skeptisk da du nævnte varulvene ;) Jeg vil læse videre og håbe at jeg ikke lander ind i noget a la Twilight og Teen Wolf.

Hej Laura
jeg synes du har skrevet en spændende historie, du giver mig et godt indblik i de to drenges personligheder, Daniel den frække grænsebrydende, Vale den mere forsigtige især synes jeg godt om første afsnit, hvor du laver en rigtig god beskrivelse af stalden og høloftet og drengenes oplevelser der. og så er jeg meget fascineret af Vales møde med ulven, næsten beskrevet som en kærlighedshistorie, og en god afslutning der giver læseren lyst til mere. tak for ordene fra Ulla

Jeg har læst din historie tre gange og er begejstret - med visse forbehold, rene bagateller som du sagtens kunne rette. Dit sprog er godt, lidt småfejl her og der, som jeg ikke engang vil påpege, da du uden tvivl selv vil se dem, når du får historien lidt på afstand og gennemlæser den.

I historiens begyndelse er drengene ti år, og så pludselig i næste afsnit er de sytten. Det kunne godt markeres klarere, at første afsnit er et slags forspil.

Historien er godt komponeret, handlingen tager hele tiden uventede drejninger, samtidig med at den røde tråd bliver holdt. Man mærker du har tænkt i scener. Det kunne du godt gøre stærkere ved at koncentrere hver scene mere. Som det er, virker stilen ret distancerende. Vi ser personerne udefra, på afstand, og får ikke lov til at komme helt tæt på dem. De er sådan set individualiserede og beskrevne udmærket, men det kunne godt være mere intenst.

Sidste halvdel af tredje del bryder kompositionen og virker ikke ægte. En ny person, Rebekka kommer ind og Daniel bliver forvandlet til en maskine. Skal jeg tro på det? Ikke ud af stedet! Vales forvandling til varulv er fint beskrevet, men at Daniel bliver til en maskine kan ikke falde på plads for mig. Jeg havde troet, at de begge blev til varulve, men på hver sin måde. Det første billede af ulven i skoven er jo nærmest sympatisk, rørende, og spejler vel Vales egen natur.

Tak for en god historie, og held og lykke med finpudsningen.

Kåemer

Det var noget af en rutchetur. Jeg må sunde mig lidt før jeg er i stand til at give ordentlige kommentarer. Foreløbig vil jeg sige, at det er en mesterlig historie, men visse svagheder, men den skal jeg lige tænke over. Jeg vender tilbage.

Kåemer

Det er spændende, det her, men jeg venter med at kommentere til jeg har læst tredje del.

Kåemer

Hej Laura! Superspændende historie, som du meget gerne må skrive mere på. Mægtig god og levende. At Vale bliver slikket på hånden af en ulv er interessant og en sjov måde at lave en cliffhanger på.

På minussiden savner jeg at gå lidt dybere ind i persongalleriet. Historien er meget beskrivende, og set udefra, og det gør at jeg ikke helt kommer under huden på de to venner. Måske brug af flere sanser end synet vil sikre det. Men det skal ikke afholde mig fra at læse videre. Synes det er spændende og lige et emne for mig.

Mikala

Så fik jeg tygget mig igennem alle kapitlerne :D

Som helhed er jeg vild med historien. Det at den som sådan foregår i virkeligheden, men alligevel er der magi der ligger og 'truer' alle vegne.
Jeg synes dog det er lidt ærgeligt at du for det meste er god til at beskrive ting og så pludseligt er det som du skøjter hen over handlingen.
Og så synes jeg det er meget uklart hvorfor de tager til udlandet, umiddelbart troede jeg at de ville komme tættere på noget af al den her udefinerede magi.
Hele opholdet i Oregon, synes jeg er lidt forvirrende, jeg synes godt der kunne komme lidt mere kød på. Herfra bliver kapitlerne væsentlig kortere og jeg synes der bliver skøjtet hurtigt over meget af handlingen. Mere uddybning kunne være ønskeligt.

Samlet set sker der en masse i historien og så alligevel ikke, jeg er såååå nysgerrig for hele den magiske del :D
Glæder mig til at læse hvad der videre sker.

Sweet! Jeg er en vaskeægte mytologi sucker og der er bestemt noget mytologisk over denne prolog. Der ud over er den dejligt godt skrevet med præcise beskrivelser som gør den hektiske passage håndgribelige og billedrig. Jeg elsker iøvrigt når monstre bliver til gamle mænd og Nephilim er da bare et fantastisk ord ;) keep it up.

Hej Laura!

Fantasy er vel i virkeligheden blot et moderne ord for eventyr? - Et ord, vi er blevet nødt til at tage til os, fordi eventyret som genre har udviklet sig til det sødladne, hvilket den gode fortælling netop ikke kan være bundet af. Jeg kan lide, hvad jeg læser - fortsæt!

Med venlig hilsen,
Stig

Godt skrevet. Interessant spring fra en bibelsk Leviathan-tid til et ærkedansk miljø med skoda og nettoposer ... i 1998, hvilket også er et interessant valg (får mig til at tænke at du måske vil springe videre i tiden igen senere).
Du kunne måske prøve at simplificere lidt i din skrivestil og skære det overflødige væk (noget jeg selv har problemer med ...) F.eks. tror jeg det her kapitel ville fungere ligeså godt, hvis du ikke skriver noget om Mattis familie, indtil onkel Torsten dukker op og slæber ham tilbage til mor og mormor. Du behøver ikke etablere alt dét; du kunne bare starte med en dreng i en skov, der støder på en mystisk overnaturlig dreng. Og så kommer vi til familien bagefter. Men du har sikkert også selv tænkt over formen; måske er det nødvendigt at det er sådan.

Rigtig godt historie! Bliv ved med det gode arbejde! xD

Så sker der dælme noget i historien :)

- Jeg savner lidt en reaktion, nogle tanker eller et eller andet når han får at vide at hans mor er død.
- personligt synes jeg det lyder forkert at skrive 'drengen' om ham fordi det på en eller anden måde fremmedgør ham fra historien.
- og så bliver jeg meget irriteret over de spanske gloser, men det er nok mere en personlig ting for mig. For det var også noget der irriterede mig grænseløst i Da Vinci mysteriet, alle de franske gloser.

Glæder mig til næste kapitel.

Og SÅ gik det op for mig hvad prologen skal gøre godt for. Undskyld mit udbrud i tidligere kommentar :)

Super godt kapitel!!

Der bliver åbnet op for lidt mere af al den her magi, der hele tiden har været hints til.

Dejlig starte på kapitlet, en forklaring på fasan-drengen :)

Og jeg synes også rigtig godt om slutningen. Det leder straks en videre til at må læse næste kapitel.

Men ellers føles det lidt tamt/kort. Forstået på den måde, at det lidt virker som kun et halvt kapitel, der sker ikke rigtigt noget.

Håber det giver mening.

Min umiddelbare tanke er at jeg vidst ikke har forstået pointen med en prolog, da den jo intet har at gøre med denne fortsættelse. Nå men, nok om det.

Jeg synes det er en fin historie med faldt lige over et par ting.

Han var en skøn dreng at se til
Denne sætning forstår jeg ikke, er det fordi han er en køn dreng eller?

I starten er du igen en anelse rundhåndet med tillægsordene nogen steder, men kan egentlig godt lide at den starter helt 'almindeligt'. Altså at det er en almindelig dreng til et familie arrangement og render lidt væk for at udforske.

så kommer den mystiske fasan-dreng-bjørn, fed ide, men synes måske godt scenen kunne gøres lidt længere, for man når knapt at opfatte hvad der sker.

Slutningen er super fed, med antydning om moderens bekymring om noget psykisk!

Rigtig spændende historie, der 'smager' efter mere :)

Jeg synes måske der er nogen steder hvor der kunne spares på tillægsord, eller ændres på dem.

Fx. bruger du ordet 'slikkede' en del, og selvom det giver et meget godt indtryk af det du beskriver, kunne det måske erstattes nogen af stederne eller helt slettes. Så det ikke bliver for meget gentagelse, hvis du forstår?

Og så undrer jeg mig lidt over at monsteret bliver beskrevet som et meget overlegent monster, der nærmest ved det mindste vink kan dræbe alt på dets vej, og alligevel kan en helt almindelig mand, kæmpe mod det, endda nede i vandet, der er dets miljø... måske jeg bare er lidt pernitten.

Alt i alt, blev jeg dog fanget af historien, og ser mig nødsaget til at læse videre på de andre kapitler :)

Så fik jeg også læst dette kapitel.
Det er så typisk de voksne ikke at tro på noget som helst. Det sgu ikke nemt at være barn når man møder talende bjørne.

Jeg kan godt lide dine historier. De er rigtig hyggelige, men kunne godt tænke mig lidt mere kød på Matti som person.
Det kunne være rart at få Mattis person beskrevet forholdsvist tidligt i historien. Måske et enkelt kapitel inden han begynder at møde talende dyr der kun handler om ham og andre personer i hans liv.
Jeg indrømmer dog at de ikke er helt så interessante at skrive.

Fantastisk prolog. Mine tanker bliver straks ledt hænd på ragnarok. Ham Ainon minder mig lidt om en blanding af Tor og Tyr og måske er der også lidt Hercules fra den græske mytologi over ham. En gud der må leve blandt mennesker:)
Kunne godt komme med flere lignelser fra mytologien, men det er unødvendigt. Det bedste er at der stadig ikke er tvivl om at det er din egen gudeberatning og ikke en kopi. De små ligheder gør bare at den på en eller anden måde kommer til at virke som en bereatning fra en anden tid.
Derfor kan jeg egentlig kun komme på to ting at sige til teksten udover ros og det er egentlig småting.

Den første ting jeg studsede over bygger på at jeg har arbejdet lidt i det maritim miljø i en periode af mit liv.

hans blik fæstnet på den skræppende fugleflok forude

Som regel tænker jeg på måger når vi snakker fugle til havs. I sær fordi de jo overdøver alle andre fugle i et ædegilde (Jeg går ud fra at han holder øje med fuglene fordi fiskene trækker op i overfladen i det de prøver at komme væk fra søuhyret og at de derfor giver ham en ide om hvor uhyret er)
Ordet skræppende syntes jeg ikke rigtigt dækker over den lyd en måge kommer med i disse situationer. Måske er det bare mig, men jeg er mere til at bytte skræppende ud med skrigende.

Ellers syntes jeg det er virkelig god stil. Godt fundet på.

Den anden ting er der hvor skibet bliver malet til mel. Det virker en anelse mærkeligt at et skib bliver malet til mel når det er lavet af træ, men jeg kan rigtig godt lide udtrykket. Kunne man bruge det som en lignelse i stedet?
fx noget i stil med
knuste resterne af det tilbageværende skib til pindebrænde som var det korn der blev malet til mel under en tung møllesten.
Du kan jo selv leje lidt med det hvis du har løst.

Alt i alt pisse godt arbejde.
Tak for en god historie...

Det går op for mig at dette er kapitel 2 og beskrivelsen af værelset måske nok skal ligge lidt tidligere i historien, men man kan jo altid skrive et eller andet om hvordan månelyset rammer væggen og giver den et blåt skær eller noget i den stil.

Synes du har fat i noget sjovt her. Jeg ser lidt sådan en magisk verden alla Harry Potter for mig, men så alligevel meget forskelligt. Den der Bulletum er et sjovt koncept.
Der er grobund for en ret solid fantasiverden.

Til at starte med synes jeg at navnet Matti optrådte lidt for meget. Måske du kunne prøve at skifte det ud med han eller den lille dreng med det pjuskede hår nogle af stederne.
Eksempel
Her er starten på din tekst.
Det var nat. Matti lå i sin seng, da der lød en banken på vinduet. Matti så derhen, og fik øje på en fasan, der sad på den udvendige vinduesafsats. Matti vendte sig væk, ignorerede fasanen, der vedblev at banke på ruden med sit næb.

Dette stykke kunne i stedet lyde sådan her.
Det var nat. Matti lå i sin seng, da der lød en banken på vinduet. Han så derhen, og fik øje på en fasan, der sad på den udvendige vinduesafsats. Drengen vendte sig væk og ignorerede fasanen, der vedblev med at pikke på ruden med sit næb.

Jeg ændrede også lige nogle banke til pikke og smed et enkelt og ind:) Synes det lød lidt mere levende på den måde, men det må du selv lige bedømme. Håber du forstår hvad jeg mener.

Jeg kan godt lide beskrivelsen af det gamle træhus. Måske du skulle flette flere af den slags beskrivelser ind, for du er ret god til det.
Du kunne beskrive fx Mattis værelse og køkkenet i det gamle hus.

Den lyder rigtig spændende.