Hej Kim
Dette er en dejlig historie, hvor man kommer helt ind under huden på en familie og dens forskellige interne problemstillinger, set gennem drengens øjne, et halvtredser tidsbillede med far i front som den der får flest frikadeller til aftensmaden, og hvis forhold til øl er en tikkende bombe under hele hans familie og deres eksistens i samfundet. Det er så godt beskrevet, drengens nervøsitet, og angst over hvad faren mon kan finde på. Moderens kamp for at lappe skårene, puha voldsom historie, du får virkelig malet nogle stærke følelsesmæssige billeder, det er denne histories styrke og det der gør den til en god og stærk oplevelse at læse.
Tak for ordene fra Ulla

Ros Ros - fra denne læser et virkeligt godt sanset hverdagsbillede - jeg var selv dreng i halvtredserne og flere situationer er helt genkendelige. Den kærlighed til hp der pibler ud af teksten
løfter den hele vejen igennem.

Det er en sød historie. Jeg nød at læse den.

Lad mig gætte:
Drengen hedder Dennis, og katten hedder Garfield?
Sød lille historie, som formodes at stamme fra virkeligheden.
Hilsen
-levi

Hej Kim,
Du har et flot, drømmende sprog med et fint flow. Jeg er enig med Kast i, at en formulering, som den der nævnes i dit sidste afsnit, kan virke som en hindring. Tilgengæld synes jeg, at sidste bid af teksten har et godt indhold. Det beskriver meget godt børns friskhed, samt glæden de har ved simple aspekter af livet. Samtidig synes jeg også, at du flot skildrer faderen og sønnens forhold: Måden hvorpå han er tilstede i baggrunden klar til at indtræde, hvis sønnike skulle få brug for det, som når drengen endelig falder i søvn i busken!

Jeg nød at læse denne lille tekst, men som oftest kan man godt finpudse sine tekster lidt. Jeg plejer i hvert fald at have lettere ved at få artikuleret dele af mine tekster bedre, efter jeg har arbejdet på noget andet.

Hej Kim.

Du har generelt et rigtig godt sprog, som flyder let, og hvor man tydeligt ser billederne for sig.

Det er lidt ærgerligt, at de ind imellem bliver afløst af mindre gode formuleringer, som fx : " Til sengs han båret blev," der næsten kunne lyde som noget fra en gammel folkevise.

Jeg har ofte fået det råd, at skrue ned for brugen af adjektiver, og det vil jeg meget gerne give videre. Du kunne i hvert fald med fordel slette kærligt i din beskrivelse af det katten gør. At den smyger sig og spinder, betyder jo, at den er kælen :-).

Jeg ved heller ikke helt, hvad jeg synes om, at du har de sidste linjer med. Den flotte titel hentyder jo til det, der sker om aftenen, og det synes jeg egentlig står flot for sig selv.

Vh Kast

Underholdende tekst :-) Kan helt tydeligt se både kontorlandskabet og chefen for mig.

I sætning nr. 2 kunne "print" evt. erstattes med "papirer" da der også står "printeren" i sætningen.

Kan godt lide bemærkningen om at kontorstolene er ergonomiske, om end det lyder som om alle haster af sted mens de sidder på kontorstolene.
Ligesom de andre kommentargivere bed jeg også mærke i det "vidensdelingsvenlige kontorlandskab". Det lægger afstand til stedet og man bryder sig ikke om det. Det virker som om der er implementeret en masse ting fordi det er moderne eller er chefernes fikse ideer, og ikke fordi det passer de mennesker, der arbejder der.

Det er lidt underligt at en beregnende dynamo læner sig "kælent" op af en reol fordi det trækker i retning af noget seksuelt. Umiddelbart ville jeg nærmere forvente at hun læner sig f.eks. "imødekommende" eller lignende.
Det samme gælder at han svarer "kærligt" da hun siger at hun intet forstår. Det kunne f.eks. være "smilende" i stedet. Eller du kunne helt udelade et beskrivende ord her da den efterfølgende sætning har sit "godmodigt":
"Hun forstår intet, men det gør ikke noget siger han kærligt og klapper hende godmodigt på frisuren"

Og sætningerne "Det er helt i orden. Verden er større og bedre når der stadig findes mysterier, og den glæde vil han ikke tage fra hende." var vidunderlige og fik mig til at stor-smile. Godt skrevet :-)

I følgende sætning kunne der godt stå "mobiltelefonen" i stedet: "Den stammer fra mobil telefon der ligger præcist hvor han lagde den aftnen før, på kanten af vindueskarmen, nøjagtigt så langt væk at han er nødt til at overgive sig og stå op for at slukke den"

Du behøver ikke udråbstegn efter "så det var kun en drøm". Sætningen er stærk nok uden.

Det er godt twist at teksten gentager sig selv til sidst. Fin afrunding :-)
Det er godt at du nævner at huslånene og at det gør at han føler sig bundet til stedet af den årsag.

En god læseoplevelse, der fik smilet frem det alvorlige emne til trods. Fin brug af humor til at beskrive mistrivsel på arbejdet.

Glæder mig til at læse mere fra din hånd.

M.v.h. Laura

Levende tekst, kontormiljøet fint beskrevet. Hader selv det vidensdelingsvenlige kontorlandskab. Jeg føler mig simpelthen ikke hjemme dér.
Normalt skal man holde sig fra historier, der viser sig at være en drøm, men du kommer faktisk ret godt af sted med denne, overvejende fordi du slutter historien på denne måde.

Ha ha - den følelse har vi vist allesammen haft på et tidspunkt. Og måske endda den drøm. Synes du rammer hende struktur-fascisten perfekt. Gode billeder og meget velskrevet.

"hverdags brunt og gråt." Sammentræk til hverdagsbrunt.

Fedt iøvrigt at historien slutter med samme billede som i starten. Intet har ændret sig.

God historie.

Rolf

Dejlig tekst, meget meget velskrevet og godt bygget op.
Jeg kan rigtig godt lide den. Dit sprog er varieret og spændende, og du formår meget hurtigt at trække mig ind i din lille kontorverden. Jeg kan godt lide at du tager udgangspunkt i en så hverdagsagtig ting. Din tekst er overraskende og jeg er vild med din slutning.

Gennemtænkt, god tekst!
Rigtig godt! :-)

God tekst, der beskriver et, tror jeg, typisk og realistisk kontormiljø.
Jeg kan godt lide måden, som teksten bider sig selv i halen på. Nogle gange kan man drømme om at være ligeglad med alt og bare smutte, men det kræver meget mod at gøre noget ved det. Det er vel dybest set derfor hovedpersonen tager på det kedelige arbejde dag efter dag?
Jeg kan også godt lide måden du undlader direkte tale, for at skabe en form for distance til personerne i teksten, samt de tillægsord du bruger til at beskrive kontormiljøet: Vidensdelingsvenligt kontorlandskab, ergonomisk kontorstol. De fik mig lige til at smile en ekstra gang :)

Mvh Daniel.

Du skriver godt, og har en imponerende variation i sproget. Der er en ordrigdom, som jeg sjældent har set det, og det fungerer rigtig godt i dine beskrivelser af miljøer og personer.
Novellen er måske lidt for lang til min smag, og som andre også foreslog, ville jeg nok gøre mig det klart, om jeg skrev en gyserhistorie, eller en ferieberetning. Man kunne sagtens lægge nogle hints ind, om at noget var galt. Nu, hvor du vælger at slutningen skal have et overnaturligt element (kvinden), kunne du måske også inddrage det overnaturlige andre steder, men det er selvfølgelig bare min mening.

Mvh Daniel.

Pointen fejler ikke noget, og kompositionen leder fint hen til overraskelsen. Men det ville være en god idé, hvis du allerede tidligere i historien advarer læsren om at noget er galt. For eksempel tyskeren, som for mig virker ligegyldig i situationen, med mindre han skal give udtryk for mere end bare være der. Det plejer at være sådan at alle figurer i en fortælling har et formål, men hvad er hans?

Du slipper rædslerne løs, som giver mig kuldegysninger, og bruger fine metaforer for den angst hovedpersonen gennemgår i de sidste minutter inden hans endeligt. Mwn hvis det var mig der skrev historien, ville jeg lægge et lille hint om at der er noget galt med stedet og evt. persnoerne han møder, især uddyb tyskerens tilstedeværelse. Det er din historie, og den er god...

En rapport eller personlig beretning om en ferietur ved Jyllands vestkyst som halvvejs går over i en gyser. Man kan nok sætte spørgsmålstegn ved kompositionen, novellen falder tydeligt i to helt adskilte dele, men det er nu alligevel lige meget. Det er en meget god historie. Jeg har dog det problem at gysere sjældent virker på mig, jeg bliver ikke spor bange. Jeg tror simpelthen ikke på det, men jeg må da sige at dette er et originalt påfund. Det var sikkert godt varmt den dag du skrev den, for iskold det er den.
Kåemer

Morsom tekst og uhyre flydende og velskrevet, som også Kåemer er inde på i sin kommentar. Jeg blev aldeles nysgerrig efter første afsnit, nysgerrig på, hvad det dog var han havde i tankerne? Da jeg opdager at det er et banalt håndværksprojekt, bliver jeg først irriteret, men opdager så, at det jo slet ikke er det novellen handler om. Men noget helt, helt andet.

Det får du meget godt serveret og jeg synes du gør det med elegance. Jeg fløj gennem din tekst og det gør man jo kun, hvis den er levende og sproglig god. Og det er den.

Mikala

Dit sprog er perfekt. Det er en nydelse at læse det.
Den arme mand, han er jo ikke egentlig ulykkelig, han har bare længsler som aldrig bliver opfyldt og behov som aldrig bliver dækket, men hans håb lever - endnu - og han indbilder sig at han kan bygge sig frem til det. Det er jo manden selv der fortæller, men sproget er dit. Der fortælles én historie på overfladen, mens en anden kører nedenunder. Vi ved jo, at hans håb aldrig vil blive opfyldt, hvis ikke en skilsmisse kommer imellem, og de bliver sammen til børnene er blevet voksne, er de blevet så indgroet i hver sin verden, så de næppe vil kunne finde hinanden igen.
Det kunne være interessant at læse denne samme historie, men fortalt af konen.
Jeg husker noget Tove Ditlevsen engang skrev. Hun bestyrede jo en damebrevkasse, og hun kunne være temmelig rå i sine råd og i sin humor når hun rådgav kvinder med ægteskabsproblemer. Hun skrev, at hvis de ville være lidt mere villige i sengen, kunne mange problemer løses lettere.
Kåemer

Hej Kim - hvor er det godt skrevet. En ting er sproget, som bare flyder der ud af og er let og lækkert at læse. Noget andet er dine beskrivelser og vores skolelærers refleksioner, tanker og overvejelser. De er så levende og troværdige, at man med allerstørste lethed lever sig ind i hans hverdagstrummerum, længsler, drømme, ensomhed og skuffelser.

Hvor får man ondt af ham og det er i virkeligheden, det der gør din novelle ekstra interessant. Fordi ingen er jo død, han har ikke mistet en arm eller er syg. Han er bare så ensom at det gør fysisk ondt - og savner kærligheden. At hans forsøg på at rive sig ud af sin situation ved rent faktisk at gøre noget ender i crash and burn, gør jo heller ikke tingene lettere.

Dine beskrivelser af værsthusbesøgene er fremragende og man kan virkelig se dem og personerne for sig.

Trumfen og visualiseringen af hans egen sindstilstand afsondrethed og uønskethed (er vist ikke et ord) med pigen som løber en stor bue uden om er rigtig god.

Det er en lang novelle, ihvertfald til et onlineformat, men det gør faktisk ingenting, for man følger med, med største lethed. Rigtig god. Mere af det.

Rolf

Skrivestilen i denne novelle får mig til at tænke på Helle Helle. Ikke at det er nøjagtig det samme, men skivestilen, hvor alt minutiøst registreres, og hvor vi selv må gætte os til, hvad det EGENTLIG er der foregår, synes jeg du deler med hende. Og det lykkes egentlig meget godt :)
Man får sympati med den stakkels mand, der egentlig bare vil være sammen med sin kone, men i stedet kommer i anden række i forhold til børnene. Vil de mon finde sammen senere, eller ender det med et brud?
Bravo :)

Mvh Daniel.

Hej Kim!
Jeg forstår sagtens den regn af kommentarer, denne fine lille historie har fået med på vejen. Det er imponerende så kuldegysende godt, du formår at gøre dette barn og hans tanker levende. Som flere andre har kommenteret er det tydeligt genkendeligt og det, at du forstår at skrue tiden tilbage for os, og for en stund være dette barn, kendetegner en god forfatter.
Slutningen undrede mig lidt, af samme grund, som en anden skrev. Tror bare at jeg forventede noget 'skarpere'. Det gør så ikke så meget, for det der står tilbage, når teksten er læst, er din evne til at lade læseren være en anden for et øjeblik.

Mikala

God søndag morgen Kim

Tak fordi jeg må læse med over skulderen. Har nu læst begge dine tekster; "Morgenstund" og "Nej" og vi gerne knytte an til disse med en rosende kommentar for de er yderst velskrevne, billeddannende og fine i detaljerne.

De bringer læseren tilbage i egen fortid/ rutineprægede nutid som med et virker så genkendelig og dog ikke. Du har virkelig en fin sans for at kreere en stemning, flette indtrykkene sammen og brodere et billede - det jeg savner er måske nok "lidt kant", at det er knapt så pænt, at der er lidt mere rod.

Og det især nok i "Morgenstund"! Jeg ville kvæles i rutinen ...... og jeg fornemmer du gerne vil viderebringe denne langsomme død - men tror, at da skal teksten ha' en anelse mere "skarphed og kvalme" end som den står nu.

Håber jeg får mulighed for at læse tekster af dig fremover - det ville være rigtig godt og spændende. Tak.
Hej
Marianne

Fin lille novelle, der dog lægger op til mere, end den reelt giver, synes jeg. Godt sprog og en fin autentisk beskrivelse af en drengs måde at tænke på.

Hej Kim

Stakkels dreng.
Den mor har vist et noget antikveret syn på kønsroller. Og hun burde spørge ind til, hvorfor han vil pjække, synes jeg.
Meget velskrevet og fint komponeret.
Kunne da godt udbygges med lidt flere oplysninger om alder og baggrund, men står ret skarpt som den er nu.

Pia H

God novelle om et (desværre) lidt for velkendt problem.

Dine formuleringer fungerer og jeg faldt specielt for de betragtninger drengen gør sig, f.eks. "De dovne var han ikke iblandt, det vidste han. Det måtte være de dumme han hørte til i stedet for." - stakkels dreng.

Din beskrivelse af matematiklæren var også lige i øjet, jeg kunne se ham for mig - og huske ham fra min egen skoletid.

Den eneste kritik jeg har til teksten, er allerede blevet nævnt - jeg synes også, at der er en løs ende, omkring det han er bange for i rækken bag ham.

Slutningen er rigtig god. Den strenge mor og nej'et på sidste linje runder teksten flot af!

/Mie