Først og fremmest skal du have tak for at skrive en historie, der er delt så flot op. Det gør den meget overskuelig og dejlig at læse, at du deler handlingsforløbet så tydeligt op i afsnit, som du gør. Det virker rigtig godt for den type historie du skriver.

For det andet så er jeg rigtig glad for, at din hovedperson går gennem en udvikling. Det gør dit budskab med historien meget effektivt. Tit glemmer folk dette vigtige element med deres trang til åbne slutninger, så derfor er det forfriskende at læse. Tak!

Du er ikke bange for at give den los - så at sige - men du gør det på en kontrolleret og velovervejet måde, der gør din historie sprængtfuld af følelser, men samtidig fremstår troværdig.

Hvis jeg skal sætte min finger på noget, vil jeg nok råde dig til få sat nogle flere kommaer. Det er jeg helt sikker på ville klæde historien og gøre en anelse lettere at gå til - selvom den ikke er vanskelig at læse p.g.a. det.

Al held og lykke i fremtiden!

De bedste hilsner,

Rasmus

meget sød kærlighedsnovelle....
blev da helt fandt af den

Det er en fin lille tekst. Den beskriver meget godt følelsen af tomhed, men jeg tror den ville være bedre, hvis du var gået lidt dybere ned.
Ellers godt :)

Hey..
Jeg er helt vild med dit digt, for det er jo bare det, der er rigtigt..
Det der med at give sig helt hen til en person, som bare svigter også står man selv tilbage og prøver og komme videre og det går ad H til..
Ej hvor er det godt..

Hej Cecilie.

Overskriften fængede mig virkelig, og jeg synes, at novellen levede op til den.
Hvis jeg skal give dig et godt råd, så kunne du evt. skrive dét, som Stemmen siger, i kursiv. :)
Men flot novelle. Sandt og hudløst fortalt.

Kærligst Ditte ..

jeg læste også Eddies kommentar... og blev også nød til at læse den... men faktisk er jeg uden ord... det var vældig godt skrevet... og en virkelig trist historie... jeg er faktisk lidt i chok... den fangede mig 100 % wow... virkelig flot.... wow

jeg synes at den var rigtig god, men dør Rikke til sidst?

Som du dog kan skrive. Kan kun opfordre dig til at fortsætte. Det her er uden tvivl en gave du har, for som jeg ser dine tekster, er de simpelthen fremragende.
Og denne her er helt i særklasse. Fangede mig fra start til slut, gav kuldegysninger og så gruopvækkende. Selv tænker jeg meget på, hvor slemt den globale opvarmning kan være, og det kan være, at forandringen ikke sker om mange generationer. Hvem ved, måske er det om mindre end 100 år.
Det her er uden tvivl "worst case scenario" og du rammer pletskud. Virkelig en historie i særklasse!
Der er nogle meget små skønhedsfejl, men jeg klager ikke på nogen måde. Historien fængede mig som kun ganske få kan gøre det ;)

Tusind tak for at dele denne novelle.
- Morten

Spændende tankeeksperiment om dommedagen. Meget skræmmende og desværre ikke så urealistisk. Det er uhyggeligt at tænke på, at det kan ende sådan...Velskrevet og med stormen som et tydeligt tema. Ganske udmærket bidrag som vil blive husket. Det eneste jeg har at brokke mig over er, at deres leder bliver slået ihjel i stuen, hvor børnene gemmer sig bag sofaen. Da de er blevet bagbundet er det pludselig laden, de bliver ført ud af...

Wauw...
Jeg har lige set en fed film for mit indre øje....
Det hele var så levende beskrevet, at jeg virkelig kunne se det for mig.
En rigtig god historie.
Og slet ikke så fjern fra virkeligheden..... om mange år altså.

Historien virker som en slags omvendt Jurassic Park, - her er det fremtidsmenneskenes park, hvor de ligesom render rundt og oplever den grelle situation de er i. Interessant, men ikke så gribende synes jeg. Der er en dysterhed som minder mig om film som "28 dage efter", "resident evil" osv. Historien ville formentlig egne sig fortræffelig som filmmanuskript.

Til Loam: I min indledning har jeg skrevet at mennesker b. la. lever i små hytter eller, som i eksemplet her, en bondegård hvor parret åbenbart har formået at blive i live så lang tid som muligt. Til sidst er de måske løbet tør for forsyninger eller er blevet for gamle til at hente nye og så er de bukket under. Hvem ved?

Er glad for den mere positive stemning omkring min historie (: Det som mange af jer skriver, var præcis hvad jeg gerne ville opnå med novellen. Ikke at gå så meget i dybden med personerne, men netop bruge dem som et redskab for at fortælle om den verden de lever i.

Den underliggende morale er meget tydelig, næsten for tydelig. Den går hen og bliver fordømmende, synes jeg, selv om moralen absolut er relevant.

Jeg kan godt lide, at der ikke er navne i historien, og at flokken er "flokken" og ikke en familie - det viser virkelig, hvordan de er reduceret til "dyr".

Spørgsmål: Hvis det er flere generationer siden, at verden har set ud, som den gør i dag, hvordan kan det så være, at huset står så friskt. (mad, nylig døde mennesker)

Louise

En tidsmæssig hovsa: Historien i historien… overleveringen som berettes undervejs, harmonerer ikke helt med det ”døde” køleskab, og de to kreaturer i laden, men ellers en pæn SF i dommedagsprofil.
Hilsen
-levi

En velfortalt historie om det ragnarok der venter os, hvis vi ikke passer på den jord vi har.
Et godt, men dystert billede af hvad der kan ske.
Mvh. Michael.

En tankevækkende, uhyggelig og … realistisk? Tja. Når klimaet for alvor går amok. Der er ingen der seriøst i dag vil påstå at vejret er normalt.
Cecilie får på troværdig vis skabt et billede af de sidste mennesker på jorden, og deres kamp for at overleve. Flot tekst, - den kunne sikkert skrives om til et filmmanus, for der er er mange gode scener i fortællingen.

André Nørgaard

Hej Cecilie, wow, det er lige en genre, jeg kan lide: en fortælling om menneskene efter katastrofen, og det lige i en tid, hvor co2-udslippet diskuteres. Det får stå i det uvisse, hvordan det virkelig er sket med civilisationens undergang, men det er helt fint i denne historie, for menneskene ved det også dårligt nok, og det, som den gamle kvinde fortæller, det ved man jo ikke, hvor meget der er ændret i overleveringen. Det er virkelig en grum livsform, hvor der ingen hensyn er til de svage, og jeg synes du skildrer det virkelig godt, især med dit valg om ikke at lade dem have navne. Der er så en ting, der undrer mig: der er ingen, der spørger om, hvad penge er, da de hører kvindens fortælling. Men det er så også det eneste, ellers fin historie om tiden efter udslettelsen. VH Mons

Emnet er relevant og noget, som vedkommer os alle. Jeg synes så, at det er et alt for negativt billede, men det vedkommer jo ikke bedømmelsen men er blot mit eget synspunkt. Jeg ville blive glad, hvis der bare engang imellem blev set lidt mere lyst på fremtiden.
Du skulle have udeladt det latinske navn. Det virker lidt "for smart", da det kun er de få der ved, hvad det betyder, og for historien gælder det, at læseren helst skal kunne forstå hele teksten.
I det store og hele en udmærket tekst.
V.h.
BEJ1

Cecilie du gør livets gru til noget jeg kan føle og mærke på min krop. Jeg klatrer i skoven, bestiger store stammer, vender mig om for at de efter rovdyr og pakker mig ind for at beskytte mig mod insekter og kryb, samt solen og vinden.

Modløsheden og fortvivlelsen, skrækken når nogle må efterlades. Jeg syntes ikke at jeg fandt nogle stopord, og alligevel fornemmede jeg nogle ordfejl, men de er nok i ubetydelige ende,

Jeg har ikke rigtigt noget at kritisere, udover at jeg gerne havde set nogle af dine afsnit mere opdelt.

Held og lykke med konkurrencen/Kalle

De fleste ting er sagt. Om det er fordi jeg hører til en af de "gamle", ved jeg ikke, men novellen gør heller ikke at jeg ikke kan få armene ned. Jeg er lidt lunken på den bla. fordi teksten lider gevaldigt under de udflydende personer. De mangler navne og personlighed.
Selve emnet i din historie er måske lidt fortærsket og typisk, men jeg er med på din pointe.
De bør, som allerede nævnt, lave mange flere linjeskift. Det øger læsbarheden meget.
Dialoger kan du godt have flere af og husk også at lave linjeskift imellem dem.
Jeg må dog sige, at jeg var underholdt undervejs. Blod og død og vold, alt hvad der er uhyggeligt, er lige mig, så her får du thumbs up.

Skræmmende men flot beskrevet fremtidsscenarie. Jeg læser din tekst som en distanceret advarselsfortælling. Hvad der kan ske, hvis ikke ...

Du havde min fulde opmærksomhed fra start til slut - og supplerende til det der allerede er uddelt af ros og ris, vil jeg blot fremhæve følgende sætninger, som lige skal finpudses en smule:

"det glatte mos, og de tørre, barkede træer" -> selvmodsigende at mosset er glat, mens træerne er tørre.

"maculipennis maximus er svaret og de kigger skrækslagent på hinanden." ->forklaring på den faglige/tekniske betegnelse savnes. Selvom jeg kan læse i din supplerende kommentar, at der er tale om en malaria-myg, så fremgik det ikke tydeligt nok af teksten, så efter at have funderet i et par sekunder slog jeg det hen med "et eller andet dødbringende" og læste videre.

"Ifølge en gammel historiebog jeg engang fik lov at læse, læste jeg," -> jeg "snubler" i formuleringen. Hun har jo lige nævnt, at hun fik lov at læse, og så fortsætter hun "læste jeg".

/Gitte

Formidabel tekst! Du har helt sikkert et stort talent, som du ikke må opgive!
Der er meget for dig at lære med dine dialoger. Brug enter lidt mere, det er næsten mit bedste råd til dig ;)

Engkilde: Du har måske ikke opfattet kunsten i netop at skrive på denne måde? At skildre personerne sådan, fordi de i grunden ikke er vigtige for historien. For mig at se er det netop moralen, der er selve hovedemnet i historien, og dette er en skildring, der bruges som advarsel. Det er ikke fordi vi skal kende Gerda eller Hans, men fordi vi skal forstå det budskab. Hver eneste sætning i historien bygger sig op omkring moralen, og netop det, at der kun bliver sat navn på Danmark, vil jeg vælge at tolke symbolsk. Med henblik på det ene navn, vi får givet, så har jeg da i alt fald læst det, som om det er det navn, der er blevet givet de frygtelige bylder/sår fra solen. At fænomenet er så frygtet, det har fået et navn. Det er en ren og skær løftet pegefinger mod vores behandling af miljøet!

(nu læser jeg lige kommentarerne en ad gangen, da jeg har svært ved at koncentrere mig om at huske dem alle ;) )

Mettefreja: Nu er jeg selv under den grænse med 30+ og tilgiv mig mine ord, men kan det være fordi, vi "unge" har lært nogle mere moderne måder at skrive på? Jeg har selv læst mange skolestile, der kører på samme princip, og jeg er i de sidste år af min folkeskoleperiode samt på gymnasiet blevet opfordret til netop at træne i at skrive på denne måde. Måske er det blot et nyt fænomen, der også her kommer til udtryk?

Manse42: Jeg tror ikke, det er meningen, man skal kunne skelne personerne fra hinanden. Det er en del af skrivestilen. Den holder det menneskelige faktor nede på et niveau som vi ville tillægge dyr, netop som Cecilie selv har sagt, hun har arbejdet efter.

Bibelot: De brænder, så vidt jeg har forstået, kalvene fra stalden ... det er offeret.
Hele historien bygger op til det sidste klimaks med den gamle dame, der omfavner barmhjertigheden i døden. Der mangler nok noget af dette i resten af historien, det giver jeg dig ret i, men jeg er sikker på, at netop denne slutning er grunden til, den gamle dame som den eneste bliver trukket ud af flokken og får lidt personlighed. Det er hende, der i princippet er historiens midtpunkt.

Mikala:
- - - "Du burde hellere hvile dig inden du begynder at snakke om at alle måtte få børn eller at insekterne var ufarlige."
- Det er der på intet tidspunkt nævnt, så det må være fra noget, du tidligere har fjernet. - - -
Jeg vil lige sige, at hun netop fremfører dette i denne sætning. Det giver en ganske god sammenligning af, hvordan det er nu, og hvordan det er i historien. Jeg synes, den sætning er en af de mest malende i det afsnit. Cecilie bruger meget tid på at beskrive sine omgivelser, og at hun kan gøre det ikke kun som fortælleren, men ved personernes kommentarer, som denne, synes jeg personligt er ganske godt gået. Der er mange, der har svært ved den slags.
Jeg er ellers enig med dig, Mikala, at den gamle dames enetale er for lang, og at ungerne nok har hørt det før. Selv er jeg ikke så dygtig, jeg kan finde ud af en mere raffineret måde at fortælle det på, men der skal nok være en, det er jeg sikker på!
Og med bruseforhænget er der rigtigt nok et lille plothul. Måske havde de bare ikke lyst til at røre ved det ulækre badeforhæng?

Pia: Mælken har du ret i; den er malplaceret!
En af de ting, jeg synes er temmelig raffineret i Cecilies tekst er netop den kyniske fortælleteknik, der bliver opretholdt gennem hele historien. Det religiøse kommer ind i billedet via den gamle dames stemme. Først da denne stemme dør ud, omfatter fortællerstemmen religiøsiteten, men ikke på nogen overdreven form, som kvinden i livet havde givet udtryk for; den beskriver blot hendes udseende i døden. Kanon flot modsætning i de to parter af historien, elsker den!

Men Cecilie, når nu alt dette er sagt om din tekst og som forsvar ect. skal du have med på vejen, at du må arbejde med dialoger. Følg Mikalas råd med at skabe mere luft i din tekst. Den lille fingerregel med direkte tale er et linjeskift, hver gang en ny begynder at tale. Det hjælper meget på læsevenligheden, og så kan resten af det tekniske komme senere. Dette er i alt fald et godt sted at starte.
Held og lykke i konkurrencen.

M.v.h.
Tina Hvidberg

Hej Cecillie.

Gennemgående er det en rigtig god historie, du fortæller.
I starten ærgede jeg mig lidt over din fortælleform, der er kynisk som optaget med kamera, og meget alvidende.
Så slog det mig. Der er en hensigt med den form. Og jeg synes det virker rigtig godt.
Jeg forstår også godt hensigten med at omtale en kvinde på omkring fyrre som "ældre." (skrev oldsagen her :-)) I en mildt sagt barsk verden som denne bliver meget få gamle.
Jeg undrer mig dog ret meget i forbindelse med din beskrivelse af huset, de finder. Mælk i et køleskab? Og mælken er blot sur, så det er ikke halvtres år siden, det køleskab brød sammen? De kan måske have haft en vindmølle til at skabe strøm (det blæser jo ret meget), men det fortæller du ikke noget om. Selvom der altså kan være forklaringer, forstyrrer det min tidsoplevelse.
Du anskuer tilsyneladende problemet med klimaforandringer etc. fra en noget religiøs vinkel. Dette er ganske vist kvindens synsvinkel og passer ikke med beskrivelsen af, hvordan menneskene næsten er forvandlet til dyr,
Men kvinden smiler efter ragnarok. Er det mon fordi hun mener hun fik ret og/eller fordi, hendes sjæl nu er i Paradis?
Mange gode spekulationer og overvejelser. Varierede beskrivelser af handelemåder (som f.eks drengen, der prøver at beskytte sin søster).
Dyster og særpræget historie, der godt kan tåle lidt rettelser, men absolut er værd at læse.

vh. Pia H

Du er bare grusom og stærk i dine billeder. Sad flere gange og vred mig, fordi det var så uhyggeligt og voldspræget - og samtidig beskrevet meget realistisk - uden medfølelse - blot konstaterende. du er god, synes jeg.

Savner ophold i tekst:
"Skoven var helt anderledes end den er nu og det samme med resten af landskabet og også dyrelivet. Der var små løvtræer og store græsenge hvor dyr som harer og ræve levede.." "Hvad er en hare?" "Det er nogle små pelsede dyr der kan hoppe rigtig højt."
- Del afsnittet op, for ikke at forvirre, evt. ala:

".... Der var små løvtræer og store græsenge hvor dyr som harer og ræve levede.."
"Hvad er en hare?" ville en lille pige med store øjne vide.
"Det er nogle små pelsede dyr der kan hoppe rigtig højt."

Ellers meget fin historie.

Her skal du være opmærksom:
"Du burde hellere hvile dig inden du begynder at snakke om at alle måtte få børn eller at insekterne var ufarlige."
- Det er der på intet tidspunkt nævnt, så det må være fra noget, du tidligere har fjernet.

Den gamle kvindes monolog er for lang, synes jeg. Lyder som om hun læser op flere gange. Måske skal den strammes lidt? Meget af det hun fortæller, forventer jeg at børnene allerede ved og det virker derfor som kluntet info til læseren. Når du skriver så godt, som du gør - kan du sagtens aflevere den slags oplysninger mere rafineret end lade en person i teksten holde den røde fane højt i en enetale.

Jeg savner i det hele taget nogle ophold og afsnit i teksten - den er tung at læse på skærmen uden ombrydning.

Scenen med moderen der forlader sit barn er meget sanselig og fik mig til at tænke på dyreflokke, der må efterlade en unge.

Hvorfor kiggede de for resten ikke bag bruseforhænget? Alle andre steder men ikke et oplagt sted ?- plothul!

Hm. ellers rigtig væmmelige og uhyggelige beskrivelser - adr - adr. elsker den slags... Dejlig fantasi.

Jeg synes du skal kigge lidt på at personliggøre et par af dem vi hører om. Ville virke stærkt.


Mikala