hej Anne.
den kunne jeg godt li.
lykken er meget forskellig fra hvordan vi måske gerne ville være,
til hvordan vi er nød til at være.
lykken er også at snyde en gang imellem og æde sig tyk i M&Ms. griner.
med måde, alt med måde. smiler.
mvh fra Schane.

Der er forskel på den man er, og den man gerne vil være. Det at være tro mod sig selv og bare stå ved det. Det er en befrielse at være sammen med nogen der tør være sig selv, ingen skuespil og kulisser. Fin tekst om emnet "at folde sig ud" på flere måder, som er ok. Fink

Hej Anne.
Tak for læseoplevelse! Har vi ikke alle været i en forhold, vi ikke var HELT sikre på? Jeg tror, det er en slags magtesløshed man gribes af, som kan gøre, at man kan få kolde fødder. Men det er meget spot on. Jeg mener at kunne se hvad hensigten er med teksten, men den bliver ved at være lidt 'flad' for mig, fordi det bare er en række tanker der bearbejder en konflikt, Der er ikke hæftet nogle ord på, som gør, at jeg føler noget for hverken hende eller ham, og det gør mig lidt ked. Men de kan jo være, at det er meningen, at det bare skal være en indre monolog. Jeg går bare rundt og drømmer om noget mere plot, men sådan er smag og behag jo så forskellige :)

Godt arbejde, keep it up!
/Marlene

Det er en rigtig fin tekst du har skrevet her! Jeg kan især godt lide beskrivelsen af den uro hovedpersonen føler, uden at kunne sætte ansigt på den. Du holder virkelig den røde tråd i din tekst, og man føler hele tiden som læser, at uroen står og kigger hovedpersonen over skulderen. Flot!

Smuk indsigtsfuld historie. Du er virkelig dygtig i din brug af metaforer, og til at beskrive tanker og følelser. Det var en fornøjelse at læse.

Dette med ikke at føle det man skriver som godt nok - og at det er for privat - er en velkendt ting, som nok de fleste af os oplever, navlig i begyndelsen af vores forfatterliv. Jeg kender i hvert fald mange - også dygtigt skrivende mennesker, der har det sådan.

Jeg har i mit 43 årige forfatterliv lært at trodse al skam, og bare skrive løs - og offentligegøre på blogs og Fyldepennen.

titlen svarer meget godt til hvilken proces hun går igennem, en situation man kender godt som forfatter. Er hun dig?

Se der er jo noget dejligt flydene og kredsende over denne tekst, det kan denne læser godt lide. Den glider fra et tema over i et andet tema uden besvær og kanter.

Men der sker så ikke alverden - det gør heller ikke så meget for beskrivelsen af denne livsprocess - er jo ganske troværdig.

Skulle jeg sige noget, så synes denne læser at første tema - ned til A4 ark ikke hænger så godt sammen med resten - det ville være godt hvis det tema blev taget op igen af teksten - øh - på en eller anden måde.

Teksten er let at læse og den har appel til læseren. Den engagerer. Umiddelbart.

"Når hun kiggede på andre mennesker fik hun lyst til at fortælle dem, hvor glade de skulle være for at fungere normalt. Hvor glade de skulle være for ikke at fejle noget, og hvor stor pris de skulle sætte på livet."

En sådan kærlighed til livet kan vist kun vokse frem, hvor der er en modstand, der skal overvindes. Det er en meget livsbekræftende tekst som er flot skrevet.
Alma

Rigtig god tekst!
Blev helt trist af at læse den, hvilket jo betyder at den berørte noget i mig.
Du har flere rigtig gode beskrivelser, som med få ord, får mig til at forestille mig en stor følelse.

Hilsen Sanne

Din tekst er virkelig flot skrevet. Det kan være meget svært at forklare andre mennesker, der ikke kender så meget til sygdom, hvordan man selv har det, men det formår du utrolig godt her.
Man kan virkelig mærke hvordan personen stille og roligt har mistet glæden ved livet og på en måde har lyst til at flygte fra det hele, men er i et dilemma, da hun har en misforstået følelse af pligt overfor andre.
Jeg kan også rigtig godt lide den måde du for hendes tanker for fremtiden med. Altså at man som frisk og ung har masser af planer for fremtiden, men hvordan hele ens verden kan knuses på grund af sygdom.

Alt i alt, så er det virkelig godt skrevet.

I "Tabet" forsøger Anne Pedersen inddrage læseren i en kvindes dybe sorg. En sorg, hvis eneste lyspunkt er mindet om det gode. Kvinden er desperat, fordi smertens lindring på samme tid kan give glemsel. Måske ikke glemsel med hensyn til rent faktuelle forhold, men med hensyn til den følelse af lykke, som hun gennemlevede, da han endnu var der. Derfor borer hun dybt i sit indre på en måde, der for alle andre ligner selvpineri. Hun river sårene op, så de bliver ved med at bløde.

Så langt så godt. Idéen, projektet er glimrende!
Men det trækkes urimeligt i langdrag, og fraser gentages for meget.
Trods vor romantiske forestilling om hjertets betydning for kærlighedsoplevelsen, er der vist almindelig accept af, at minder sidder i hjernen, ikke i hjertet.
Jeg er tilhænger af kreativt sprog. Men jeg har svært ved at godkende vendingen "inderligt bange."
For jeg ville mene, at inderlig er et positivt ord, et ord man bruger om noget godt.

Det er fortællingens hensigt, netop at pine læseren ved at lade ham gennemleve den dybe sorg sammen med kvinden. Derfor er en vis dvælen nødvendig og ønskelig. Men kan man måske stramme lidt op og skære en smule væk. Ellers er jeg bange for, at kun stærkt motiverede læsere ikke vil glæde sig til sidste linje eller afbryde i utide.

Som sagt: Idéen, eller projektet, er fin, men der bør forkortes lidt og undgås frasers gentagelse.

Venlig hilsen
Flemming Dalsgaard

Hej Anne.

Lidt narcissist er vi vel alle.
Man skal jo have det godt med sig selv før man kan være noget for andre.
Og guleroden i livet, er vel; "mig først", eller rundsave på albuerne.

Noget andet er en total narcissistisk adfærd.

Din tankerække omkring narcissisme, om ikke at virke for narcissistisk, skive tingene om osv, er vel underlagt en slags - jantelov - du skal ikke tro, du er noget.
På den anden side, så har en engang sagt; "når et menneske dør, dør et helt univers".
Mennesket er unikt og ens selvopfattelse er som et unika. En reproduktion er jo altid mindre værd end orginalen...når man taler om kunst og det kan overføres på så meget andet.

Din hovedperson er tænksom, men hun er ved at ødelægge sig selv, ved at underspille sig selv, fornemmer jeg. Dagen i går var bedre end i dag. Trøstespiser. Narcissisme? eller er vi ude i noget selvværd / selvtillid?
Fornemmer noget personligt oprigtigt?

Fin tekst, mange gode tanker om det at være; mig og jeget.

Flot, ærligt arbejde.

Vh. Poul Brasch

Kære Anne.
Jeg fandt ud af, at jeg var ikke i stemning til triste linier.
Alligevel gennemførte jeg.
Det er så bedrøveligt. Jeg havde svært ved at holde gejsten oppe.
Der er ofte en god grund til at holde kærligheden fra livet, den tager så meget energi.
Så er det, at holde af, en mere omgængelig størrelse.
Det i sig selv at skrive 60 linier om så intense sjælekvaler
- er et godt stykke arbejde.

Vh. Poul Brasch

Nej, det har ikke taget overhånd hos hovedpersonen. :-)

Det er sådan det er, at tabe noget man elsker. Kærligheden hører nemlig aldrig op. Aldrig. Og det er umuligt at give slip på den - selv når man bliver tvunget til det.

Den flytter nemlig ind i hjertet og bliver til halvdelen af det. Forsøger man at skære det bort, dør man selv.

Anne, du har skrevet en smuk tekst, som beskriver det tab jeg selv føler. Med hændelser så lig at det er skræmmende. Det skal du have tak for. Og som din hovedperson tror jeg også at vi mødes igen. :-)

Glæder mig til at læse mere ...

Vicky

Rigtig flot tekst.. Det okay at sørge over noget som er tabt, men aldrig... Aldrig glemme det. Dog har det taget overhånd hos hovedpersonen...
Jeg jeg bange for at du ville gentage dig selv, pga længden, men det synes jeg ikke man gjorde :)
Flot indrammet og beskrevet. Jeg forstår

Hej Agnethe.

Tak for den fine kommentar :-) Dejligt med noget respons på ens tekster.
De to halvdele er faktisk skrevet med et års mellemrum, sjovt at du kan se forskel på skrivestilen.

Ja, ved heller ikke helt hvad man kan kalde det, men et essay passer vidst meget godt, og 'temaet' du udpeger er jeg også helt enig i.

Venlig hilsen Anne

Hej Anne

Wauw. Sikke en masse dybe, interessante tanker. Jeg synes virkelig, du får skrevet mange ting ned, som jeg selv går og tænker over. Hvem er jeg? Hvis jeg ikke kan finde mig selv, hvordan kan jeg blive mig selv?
Jeg kan især godt lide dine tanker omkring narcissisme.

Nogle gange kunne hun lide at skrive, andre gange ikke. Nogle gange blev hun nødt til at skrive noget ned, men hvis det blev for personligt eller afslørede for meget, slettede hun det igen og skrev det på en ny måde. Hun kunne lide at skrive om sig selv, men hun skrev det som om, det var en anden person. Så virkede det heller ikke så narcissistisk, for det var hun jo ikke.

Her finder man ud af, at du jo er dig selv i teksten, og det elsker jeg virkelig.
Jeg kan også godt lide kontrasten mellem den første halvdel og året efter. Der er sket noget for syv måneder siden, som har sat dybe spor i dig og dit skriveri. Jeg håber du vil finde ud af hvem du helt præcis er, og hvordan hændelser (både de gode og de dårlige) former os.
Fedt, fedt essay! (ja, hvad er det i grunden egentlig? Jeg vil sige et essay om jeget og det at finde sig selv)

Hilsen Agnethe