Kommentarer til Anna Holm


9 år siden
Sys Høj (Forårsglad)
En ven af glas
Hej Anna
Den smukkeste og meste ensomme og ulykkelige historie jeg længe har læst og man er bundet fra start til slut, fordi man vil vide hvad der sker. Den ende så ulykkeligt og særligt, fordi drengene ikke kan se hvad det er de har ødelagt og kun gør lidt grin med det og kalder det en julekugle.
Da du skrev hun tog den med i skole pakket ind i sweater frygtede jeg med det samme den ville blive ødelagt og hendes verden ville bliver knust og tomt igen.
Du har skrevet det utroligt godt og den sidder lige i hjertet og jeg håber hun finder en løsning og jeg kan også godt huske jeg havde ting da jeg var mindre og blev mobbet især i de første 3 år i skole <3
Tak for historien
Kh Sys
9 år siden
9 år siden
Josefine Hyldahl Andersen (Josefine Hyldahl)
En ven af glas
Kan næsten mærke ensomheden kravle ud af din tekst, rigtigt godt og levende formuleret!
9 år siden
11 år siden
K.Mackenzie.J
Ravnevinger - Del 1 og 2
Spændende og skræmmende på samme tid. Valget af den ikke særlig paniske ungmø og den eftergivende unge mand bryder godt med stereotyperne i et eventyr. Ved din beskrivelse af Sif kan jeg ikke lade være med at tænke, at dragen muligvis kommer til at fortryde den tog hende og ikke Birk. Jeg glæder mig til en fortsættelse.
11 år siden
11 år siden
Peter Iversen (skovtrolden11)
Ravnevinger - Del 1 og 2
Meget fængslende skrevet Bare jeg kunne skrive så malende,
11 år siden
11 år siden
Ina Duelund Andersen (Tiger-ina)
Ravnevinger - Del 1 og 2
hvad er den alderrede slut!! mere, mere, mere!! fantastisk
jeg elsker alderrede denne historie. vil meget gerne hjælp med beta læsning :-D
vh Ina
11 år siden
11 år siden
ChrisEQ
Ravnevinger - Del 1 og 2
Mere!

Jeg er nærmest fanget, jeg glæder mig til at se hvilket univers du bygger op.

Jeg vil meget gerne snart vide hvad en valragn er.

Hvis du laver beta læsning og har brug for hjælp, så sig til

ChrisEQ
11 år siden
12 år siden
Naja Møgeltoft (Xophiel)
For, får får får
Sikke en sød historie, og siden jeg var helt lille har jeg også altid ønsket mig sådan en lille uldtot ;-)
12 år siden
14 år siden
Lizzi Pedersen (Lizzi)
En ven af glas
Hej Anna.

Der dukkede rigtig mange interessante billeder op i mit hoved, da jeg læste din meget velskrevne og søde historie. Man er helt fanget, kan se den stakkels ensomme pige for sig, tænker godt du gav hende denne bamse af glas, og så den skrækkelige slutning.

En spændende tankegang du har.

Hilsen Lizzi.
14 år siden
14 år siden
Lizzi Pedersen (Lizzi)
For, får får får
Hej Anna.

Hvilken dejlig morgen med sol og blå himmel, og så din helt skønne historie. Hvad kan man så forlange mere. Din beskrivelse af dine dagdrømme om sol og sommer og duggede morgenenge, går lige til hjertet. Hvor kunne man ønske, at alle børn kunne have sådanne oplevelser at se tilbage på.

Min opmærksomhed var fanget fra første sekund. Tak for en dejlig læseoplevelse.

Hilsen Lizzi.
14 år siden
14 år siden
Marco Cevallos Byskov
For, får får får
Årh, sikke en fantastisk og dejlig historie ! Jeg husker nu selv, hvordan det var at have får. Det er efterhånden en del år siden og jeg er flyttet fra gården og ind i byen, men du har husket mig på de gode minder ved de uldne dyr :)! Nogle dejlige beskrivelser og jeg håber at din drøm går i opfyldelse !
Mvh
Marco Byskov
14 år siden
14 år siden
Loam
For, får får får
Jeg vil også have et får!!

En personlig og fantastisk historie, hvor du virkelig får skabt atmosfære og masser af billeder for læserens indre blik. Jeg kan godt lide, hvordan du laver fårene træder i forgrunden, mens familiemedlemmerne vedbliver at blive opkaldt efter deres relationer, for vi kommer tæt på de dyr, vi har omkring os.

Det er stemningen i din historie, som virkelig inspirerer!!

Louise.
14 år siden
14 år siden
Pia Hansen
For, får får får
Hej Anna

Du beretter fint om barndomsoplevelser med får, og da det jo er noget du har oplevet, er der selvfølgelig ikke nogle forslag til plotændringer.
Det ville måske ikke skade beretningen, at give den et par takker ekstra hvad angår f.eks beskrivelse af lillebrors og lammets leg med bolden, præsentation af hp og hendes følelser.m.v, men det er jo nok en balancegang.
Jeg håber da ikke at fårene virkelig farede? Det ville da være en sensation, hvis de fik smågrise ;-) Ellers FOR de vel hen over den eng (at fare er et uregelmæssigt verbum)
Men det kommer fint frem, at du længes efter får og du sætter fint de enkelte episoder ind i en sammenhæng.

Pia H
14 år siden
14 år siden
peterpedal
For, får får får
Hej Anna

Virkelig en sød historie. Længe siden jeg har drømt mig så meget væk i en tekst. Jeg synes du giver utrolig meget af dig selv, og når man mærker det som læser, bliver man også beæret over at få lov til at høre om din barndom. En stor tillidserklæring.

Jeg sad og tænkte på, at jeg snart ville sælge min lejlighed og købe en gård, eller i hvert tilfælde cykle op til det her lille grønne sted jeg kender, hvor der altid går får.


Et par slåfejl kan jeg sagtens finde, for du sender altid dine tekster meget spontant ind!? - tror jeg ;-)

Bedste hilsner Peter
14 år siden
14 år siden
C.bach
For, får får får
Hej Anna! :D

Virkelig, virkelig fantastisk historie! Nu har jeg aldrig selv boet på en gård, men jeg har en del venner/bekendte der gør det, og man kan godt sige, at jeg faktisk selv bor ude på landet. Og du rammer noget, i denne historie. Du beskriver en livsglæde ved beskrivelsen af at røre ved fårenes fugtige uld og bordercollien, der skal vimse rundt på den gård, som du forhåbentligt vil købe en dag (: (btw: en bordercollie er bare verdens kæreste hund^^) Din historie gjorde mig virkelig glad, for jeg kunne genkende den fantastiske passion for naturen, som jeg også selv føler.

Får er også mega søde og især lam, når man får lov at give dem modermælkserstatning ;3

Tak for oplevelsen :3

/Caroline
14 år siden
14 år siden
Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
For, får får får
Hej Anna.
Charmerende fortælling og du maler nogle fine billeder.
Der er et par små ting som springer mig i øjnene, blandt andet titelen, som i øvrigt er sjovt udtænkt. "For" i stedet for "far" forvirrer mig?

Du sætter kommaer foran at-sætninger og det er ikke nødvendigt, men ellers har du et godt, korrekt sprog. Jeg bed dog mærke i sætningen: "Heldigvis blev jeg dog reddet af et mægtigt råb." Her bør du vælge enten "heldigvis" eller "dog"; begge dele fungerer ikke.

Tak fordi jeg et øjeblik glemte at jeg sidder i storbyen hvor man ikke kan se himlen, og hvor det er fjollet at sidde og lytte efter får. :)

/Cecilie.
14 år siden
15 år siden
Pia Hansen
Dæmonernes Port - Kapitel 1
Hej Anna

Jeg tror, at dette er starten på en rigtig god historie. Og det gør den bestemt ikke ringere, at dit sprog gennemgående er flot. Spændende valg af hovedperson.
Jeg tilslutter mig dog, at der måske er lidt for mange beskrivelser og forklaringer. Nogle af dem kunne måske serveres lidt mere indirekte. Måske i løbet af den videre historie?
Du har dog fundet på en rigtig god og fangende start. Jeg tænkte: en dæmon i en retssal? Hvad mon det går ud på?
Og så var jeg jo nødt til at læse kapitlet :-)
Du kunne nok godt "lege" lidt mere med sproget og måske finde på nogle illustrerende metaforer.
Men det er faktisk vældig godt, det her.

Pia H
15 år siden
15 år siden
peterpedal
En ven af glas
Hey Anna

Fantastisk sød historie. Det er en stor kunst, hvis man kan nå at gribe læseren med så kort en tekst, men jeg blev grebet. Det var blandet andet fordi pigen, trods sine ensomhedsproblemer forsøgte at tage den nye dag i stiv arm, det gjorde virkelig indtryk. At det ofte er dem der er hårdest ramt som også er de sejeste. Når pigen så fik den forløsende bamse, der kunne holde på alle hendes hemmeligheder, opstod der en stor kontrast til den hårde ensomhed, og jeg blev helt varm indeni.

Sproget blød bare derud af. Dejligt, når sætningerne ikke bliver for komplicerede, men fokus i stedet ligger på den gode historie.

Jeg er super imponeret og grebet over at du på så få sider, kan smække så velkomponeret en historie sammen. Samtidig en historie jeg vil huske, for jeg kunne virkelig se den glasbamse for mig.

Når du er så dygtig, kan jeg også tillade mig at gå ned i de helt små detaljer og bagateller fx i en sætning som

" ... farvet i alle verdens farver."

Sådan noget med "farvet i farver" er lidt sproglig dobbeltkonfekt og lidt irriterende at læse. Det kan du meget nemt gøre mere nuanceret.

Glæder mig til at læse mere af dig.

med venlig hilsen Peter
15 år siden
15 år siden
Lise Eva Kramer (Lille spejl)
En ven af glas
En meget dybsindig historie om ensomhed. Pigen fandt en ven som ingen andre forstod hvad betød for hende. Glas eller ej, bamsen repræsenterede for hende en vej ud af ensomheden, men også hvor skrøbeligt et venskab er.

Meget smukt skrevet.
15 år siden
15 år siden
Noesgaard
En ven af glas
Super flot skrevet, og en geniale indgangsvinkel, som på mange måder efterlader et lille strejf en lille tanke, en måde jeg aldrig selv ville havde grebet problemet an på.
Dog syntes jeg du gentager dig selv mange gange ( pigen) hvor jeg i stedet ville havde brugt hende eller hun, men det er de fejl man sidder og bander over senere ( egen erfaring)

Men ellers en super og rørrende tekst..
15 år siden
15 år siden
Asathys
En ven af glas
Hey Anna

Smuk historie og ja, man får næsten lidt ondt indeni når man kommer til slutningen.

Jeg forestillede mig lidt bamsen, som Teddy i filmen "A.I." som en ven man altid kan regne med, når alle andre ikke forstår.

Det eneste jeg lige lagde mærke til var at der manglede et "t" i ordet "dige", på et tidspunkt. En "ubetydelig" lille skønhedsfejl, for jeg skøjtede fornøjelig henover teksten og dit flotte sprog. (Det må være en af de der irriterende småfejl, man først opdager når teksten allerede er sendt afsted.) ^^

Fortsæt endelig det gode arbejde.
15 år siden
15 år siden
Daniella Helvant (Eddie)
En ven af glas
Hej Anna.

AV! Den gjorde ondt.
Rigtig godt skrevet. Hele vejen gennem teksten fastholder du stilen fra de klassiske eventyr, både sprogligt og stemningsmæssigt. Det er rigtig flot, og jeg lod mig lulle ind i en eller anden fredfyldt stemning. Og sandsynligvis derfor slår slutningen modbydelig hårdt.
Kun ros herfra. Det kan godt være, at du har nogle korrektursmuttere eller lignende undervejs, men dem glemte jeg ærlig talt at kigge efter.

Mvh
Eddie
15 år siden
15 år siden
Tenna Hermansen (Tenna)
Min udødelige Dyrebare
Fantastisk tekst!!!!! Intet mindre
15 år siden
15 år siden
Laura Lützen (Sommerdag)
Dæmonernes Port - Kapitel 1
Hej Anna

Godt skrevet tekst, der lægger op til at du har en del videre historie klar til læseren i de kommende kapitler.

Du har skrevet at kapitlet er første del af en længere historie, der er tæt på at være en hel bog og at alle kommentarer er velkomne. Derfor får du her godt og blandet af denne læsers tanker. Jeg skriver stort set altid lange kommentarer, så bare rolig. Jeg synes din tekst er god og at det er umagen værd at nævne stort og småt når du nu er så langt med historien. Efter min mening skriver du godt og det er primært småting jeg har af bemærkninger:

Det undrede mig i første omgang meget at dæmonen bare kan sige "ok, jeg tror på lyset" og så slippe uden at blive udsat for en eller anden form for test, der i virkelighedens verden oftest var designet til at slå folk ihjel, f.eks. vandprøven. Drukner du, er du ikke heks, men kommer til gengæld op til Gud. Er du heks og djævlen holder dig oppe så du ikke drukner, ja, så skal du brændes!

Jeg kan godt lide følgende sætning fordi den både beskriver hovedpersonens holdning og rummet på samme tid: "højtidelig, kvalmende stemning af retfærdighed".

Beskrivelsen og tankerne om loftmaleriet kan jeg også godt lide, og sætningen "...hundrede af øjne, der ellers havde betragtet mig med en nervøs forventning, kunne endelig kigge på andet end dommeren og mig." er også god. Den beskriver stemningen og nervøsiteten blandt tilskuerne på en god måde.

Efter min mening er der måske en anelse rigelig beskrivelse af rummet til at starte med i forhold til handling. Har jeg som læser brug for at vide alle disse udseendemæssige detaljer for at kunne komme videre i teksten? Du beskriver også hans kappe temmeligt detaljeret, men her kan jeg bedre acceptere det fordi det relaterer til hovedpersonen. Jeg elsker selv at skrive den slags, men jeg er høfligt og bestemt blevet gjort opmærksom på af min betalæser at dette ikke altid er en fordel i forhold til også at have fremdrift i en historie.

Varier gerne sproget lidt mere:
Forgyldt træ, forgyldt træværk, gyldne gevanter, gyldne trone med flere
Krøller: "krøllede i store, bløde krøller"
Menneske, dæmon, udseende: "menneskemors menneskeudseende - ikke min smukke dæmonfars dæmonudseende" - omend det er en god pointe at hovedpersonen anså sin fars dæmonudssende for at være smukt.
Slave: "De eneste der bar slaveringe var slaver" - øh, ja, selvfølgelig er man slave hvis man har en slavering på... Evt. skriv "De eneste, der bar den slags, var slaver" i stedet. Og stadigvæk. Sætningen er stadig lidt for indlysende. Måske den kan kortes til "De eneste, der bar den slags var undervæsner"

Husk komma foran som og der, når de kan byttes ud med hinanden - en af de få kommaregler jeg kan udtale mig om ;-)
Eksempel:
"...sir Kareal[komma] der gengældte..."
Andre gange er du til gengæld lidt rigelig gavnlig med kommaerne. Såvidt jeg ved skal der ikke være kommaer i de følgende sætninger:
"I mine øjne, havde det været rent forsvar."
"... slå oprør ned, i den sydvestlige del af landet."
"Du kan rende mig, med dine elendige opgaver"
Jeg skal dog i samme åndedrag påpege at jeg ikke er nogen ørn til at sætte kommaer(!).

Hvad om eventuelt at starte historien et mere tempofyldt sted? F.eks. med en bid af selve tilfangetagelsen? Eller har du den i baghånden til senere, eller måske er der nogle forhold omkring den som du endnu ikke ønsker læseren skal kende?

Jeg tror, der skulle så "ført" i stedet for "først" i denne sætning: "..krig, som mennesker og engle havde først mod min slags."

Hovedpersonens tanker om sin hjemegn, borgerkrigen og sin far bidrager til fremdriften i historien. Det forklarer den nuværende situation og uddyber verdenen for læseren. Godt flettet ind :-)

Jeg kan godt lide den pinlige tavshed, der opstår, da hovedpersonen ikke falder på knæ i første omgang.

Det er som om du får skrevet dig mere varm i løbet af første afsnit, således at handling kommer til at fylde mere end beskrivelserne. Godt.

Scenen, hvor dæmonen bliver tacklet, er god, for her kommer der tempo ind i historien. Der er noget på spil for hovedpersonen, en indsats og et mål.

Der er en tastefejl: "deT største ydmygelse" >< deN

Følgende forbinder jeg ikke med en barsk dæmon: "Jeg klynkede af smerte" - kan du evt. tilføje på en eller anden måde at det er spil for galleriet? For jeg ville ikke umiddelbart forvente at hovedpersonen reelt piver her. Det ville i hvert fald ødelægge lidt af billedet af hovedpersonen som barsk dæmon for mit vedkommende. Når der efterfølgende står at Sir Kareal "holder" hovedpersonens hår, så lyder det alt for blidt i mine øre. Evt. brug ordet "river", "flår" eller noget andet tilsvarende dynamisk og/eller voldsomt. Og at hovedpersonen græder virker også lidt usædvanligt i forhold til det billede af dæmonen du ellers havde skabt gennem teksten - i hvert fald for mit vedkommende. Jeg havde forventet at hovedpersonen var stærkere end det.

Jeg er helt enig med Eddie at dit flydende sprog og de steder, hvor hovedpersonen viser gnist og kampgejst, er det, der får læseren til at hænge på.

Samlet set: velskrevet og spændende. Jeg glæder mig til at høre mere. Lad endelig ikke ovenstående kommentarer, inputs og konkrete forslag afskrække dig. Det står dig fuldstændig frit for at vælge og vrage mellem det, jeg har skrevet, og sortere det fra, du ikke er enig i. Du er forfatteren og har den totale råderet over din tekst.

Det var spændende læsning. Fortsat god skrivelyst.

M.v.h. Laura
15 år siden
15 år siden
treurden
Dæmonernes Port - Kapitel 1
virklig godt skrevet :D... glæder mig meget til at læse fortsættelsen. da jeg selv er rollespiller og har siddet i samme siutuationer, har jeg utroligt nemt ved at leve mig ind i det... fortsæt det gode arbejde :)

- Astrid/treurden
rollespiller
15 år siden
15 år siden
Mathilde2
Dæmonernes Port - Kapitel 1
Et meget fint skrevet kapitel, det må jeg sige. Dog er der måske en smule for meget beskrivelse i starten - nok fordi det er det første kapitel i bogen, og du er meget ivrig efter at beskrive omgivelserne og den verden, vi befinder os i. Måske skulle du lade nogle af disse ting skinne igennem i handlingen, istedet for gennem direkte beskrivelser?Ellers kan jeg rigtig godt lide dit sprog, og det lyder da som om, det kan udvikle sig til en spændende historie senere hen:) Held og lykke med romanen!
15 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

149Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
76Mogens Sørensen (Mons1957)
68Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
68David Hansen (David H)
48Mette Boe Christensen (MollyTrine)
44Ulla Hexibru (heksemutter)
43Niels Cenius (Snowlion)
33Jakob Juel (Digttopisk)
29Henning Andresen (HenningA)
28Inge Erhard (Inghard)
27Pia Hansen
26Poul Brasch (Blækhuset)
23Ole Madsen (o-madsen)
20Christina Harritz (Anniina)
20Emma Fox
19Mads Jørgensen (Gnist1)
19Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
18Poul Erik Pedersen (Poulerik)
16Sys Høj (Forårsglad)
16John Cooley (Cooley)
14Kaktussen
13Hans Ib Noe Hansen
12Ida Petersen (Drømmedigteren)
10Anne Mary (Anne M)
10Camilla Diedrich (PoemsbyC)
9Louise Anna
8Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
7Ingrid Gram Andersen (Gladingrid)
7Anna Knudsen (Annak)
7Lejsy Storm

Flest modtagne

Seneste 100 dage

112Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
83Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
75Ulla Hexibru (heksemutter)
55Mogens Sørensen (Mons1957)
46Mette Boe Christensen (MollyTrine)
38Hawraa Ghaieb (Hawraa)
35Niels Cenius (Snowlion)
33Christina Harritz (Anniina)
32Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
30David Hansen (David H)
26Ann R. Sørensen (Savanti)
26Camilla Diedrich (PoemsbyC)
22Hans Ib Noe Hansen
21Poul Brasch (Blækhuset)
19Inge Erhard (Inghard)
17Jakob Juel (Digttopisk)
14Per Nordigarden (Nordigarden)
13Poul Erik Pedersen (Poulerik)
12Rebecca Rahbek
11Ole Madsen (o-madsen)
11Nils Højsager-Jessen (storyteller)
10Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
10Anne Mary (Anne M)
9Pia Hansen
9Ove Nielsen (Confucius)
9Cecilie Hansen (ciliehansen)
8Kenneth Brehmer Nielsen (Brehmer)
8Finn Prang (Fipra)
8Louise Anna
7Emma Fox