7 måneder, 25 dage siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) At elske er at døSuper flot digt.
Jeg bilder mig selv ind at jeg forstår det 100% ???? - og det du beskriver er faktisk ikke helt let.. For du forsøger jo at beskrive noget med ord, som jo netop forsvinder når ordet kommer på. Du berører det fænomen at ordet ikke er alt som er, og at der er mere til.. Og at dette kan være smukt.. Virkelig smukt.. Men at vores sprog bare er for ringe til at omfagne.. Og i forsøget på at gøre sådan,forsvinder det smukke fordi vores organisme simpelthen bliver fyldt med ordets støj og dets betydning og dermed bliver den videregivelse af information omkring det skønne man ønsker at give videre ufuldkommen både for sig selv og modtageren. Ordets betydning kommet til at fylde mere end det egentlige fænomen man oplever. Jeg kender det! Så godt! Og hvor det bare vigtigt... Vi er oplært til at tænke via ord.. Nogle gange er det vigtigt at huske på at vi kan meget mere end det. Tak for dit digt! 7 måneder, 25 dage siden |
2 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Indenfor hjemmets fire væggeTak for dit skriv. fandt digtet både humoristisk og en smule seriøst på samme tid. Det satans liv som man siger - sagt lidt kærligt ment :-) 2 år siden |
2 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) 'Lige om lidt'Jeg er imponeret over dette digt. Det er velstøbt og veltænkt!
Et af de absolut bedste digte jeg har læst herinde længe.
Måske fordi det lige ramte en tid i mit eget liv hvor jeg kæmper med præcis dette.
Tak for dit skriv 2 år siden |
2 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Intuitions a n d h e d r å b e r
- og med intuition kan den høres.
Du har alligevel fået en hel del ned på ganske få linier.
godt gået. 2 år siden |
2 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) NattetankerJeg syntes dit digt er kært!
Din beskrivelse er sød - verden er/kan jo meget/være mere grufuld end det :-)
Din pointe går dog klart ind.
Hvordan kan vi blive ved med at opretholde en verden med plads til drømme, uden at skulle fornægte alle de grusomheder verden/tilværelsen også er? Og hvordan kan vi blive ved med at holde til at mærke mavepusteren når de grufulde realiteter pludselig melder sig.
Ja - måske er uvidenhed svaret.
Men det er et tab af kontrol - som igen er skræmmende
Auch - og ja.. hvor lang tid har vi.
Tak for dit skriv 2 år siden |
2 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) De muserHej.
Fint lille digt. Jeg måtte lige google de to muser du refererer til, da jeg ærligt ikke kendte dem.
Jeg tænker det er kreativt at du med dit skriv formår at sætte deres betydning ind i en meningsfuld og nutidig kontekts, for derved at ende med et eksemplarisk resultat. Man kan lærer meget om de to Muser bare ved at læse to strofer her. Det er det smukke ved dit digt tænker jeg.
Tænker dog også det som et længere skriv ville have haft mange potentialer du kunne have haft leget med. De to muser rummer en særlig visdom og erkendelse hvoraf du har et kontrastspektrum i mange nuancer. Måske er der i et andet digt plads til flere strofer dermed en større nuancering af forfatterens arbejde og kampe.
Tak for dit skriv 2 år siden |
3 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Tidens flammerEt dystert billede af tid mærkes her. Dystopi af tid og sind. Digtet har klart potentiale. Super fint billedsprog. Grum erkendelse af at vi søger tilflugt i en brændt verden. Brændt af tiden. Måske også fordi vi har en tendens til at være så årvågne på alt det negative. Mellem de brændte rødder ligger måske et par guldklumper - dem vi aldrig havde tid til at opfatte nuancerne af. I dette perspektiv bliver alt gråt og sort hvidt.
Vil ikke tolke mere på det!
fint digt :-)
Johannes 3 år siden |
3 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) En fremmedes kærtegnHej Nanna. Jeg elsker digte som har en simpel fremtoning og som samtidig rummer et slående budskab, eller det fænomen at man bare kan mærke ægteheden og forfatterens intensitet i forhold til digtet. I dit tilfælde mærker jeg ikke bare digtet men jeg mærke også forfatteren bagved.. eller - Det bilder jeg mig ihvertfald ind! Samtidig med dette rummer dit digt også et budskab man kan forholde sig til.
Hvis jeg får tid vil jeg se om jeg kan komme med noget ordentlig feedback. Det syntes jeg dit digt fortjener.
Mvh. Johannes 3 år siden |
3 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Misantropiens forbandelserDine profiler er sjove
Jeg sad jeg jo der og smilede da jeg læste dit skriv. Det er dragende læsning og jeg følte mig underholdt hele vejen igennem. Du er god til at fortælle en historie mellem linjerne og det er jo begyndelsen på rigtig at kunne "tage røven" på læseren. Du ved hvor du har ham/hende. Det skal du klart fortsætte med :-)
Godt skrevet. 3 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) To i sommernatten så stilleDejligt billedsprog.
Når to mennesker i romantikkens og naturens stund nyder hinanden. Det er et idyllisk meget smukt billede du igennem dit skriv tegner. Jeg mærker 2 mennesker der har kendt hinanden længe og som dvæler ved sine tanker uden at sige noget til hinanden – formidlet igennem en af dem. Jeg mærker både hovedpersonens kærlighed til naturen og til hende der sidder ved siden af. Situationen er et øjebliksbillede der føles og mærkes i nuet, og igennem dybe tanker. Der er noget ”alder” på som gør, at refleksion er blevet en stor del af tilværelsen. En refleksiv og intensiveret stund der må mærkes med omgivelserne i fokus. Kærligheden er ikke bare til en person... men til hele denne situation som fortsætter længere ind i nattens rum. 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Intet håbHmm... Havde jeg haft muligheden ville jeg overbevise hovedpersonen i digtet om, at hun havde misforstået noget.. Men det sætter dog et tydeligt billedsprog på, hvordan personen føler og har det. Du skriver oprigtigt og jeg syntes faktisk at man kan mærke dig i det du skriver. Fortsæt du bare... du har masser af potentiale! :-) 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Håbløs forelskelse?Det er super godt skrevet! Du rammer forelskelsen meget klart! Bliv endelig ved med at få det på papiret. Man er med dig hele vejen! 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) MennekserSådan - det kan ikke siges mere tydeligt! 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Verdens endeHoidy..
Tænkte på at teksten kunne egne sig som børnesang. Den er nu meget sød.
Ønsker god skrivelyst herfra. 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Velkommen til panikrummetUdemærket! Jeg måtte lige læse digtet igennem et par gange før jeg fik fat i pointen. Først troede jeg at det beskrev dybsindige tanker omkring livet og stilhed i forhold til den medieret tilværelse. Men det er slet ikke det jeg ender med at få ud af det. Nee... Jeg læser det som om at det beskriver en hændelse.. en bestemt situation.. en person er blevet høj, men det er ikke på grund af stilheden... men på grund af de stoffer som farer rundt i blodet og skaber en form for panik eller vanvittig tilstand. En døs man gerne vil ud af. Situationen skal glemmes og ud af erindringen. Det kommer den så også - men hvad nu?
Ganske fint :-) 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) SvampepoesiSuper godt skrevet.
Da jeg læste dit digt begyndte der at ske noget:
Det virkede afstressende og jeg følte faktisk at jeg var kommet med på din tur i skoven.
Til sidst giver du digtet en super skarp kontrast, som bemærkes.
Der er rigtig mange tolkningsmuligheder i dit digt. Jeg læser det som det reflektive individ der i sit eget selskab nyder turen i skoven, og går på skattejagt (tilbage til barndommen), efter svampe. På turen skaber individet sin egen verden og lykke ved at gå op i noget som inddrager alle sanser, mens den omkringliggende verden (beskrevet ved sidste vers), forekommer dunkel. Heri ser jeg særligt 2 budskaber:
Vi kan altid skabe vores eget rum for lykke ved at gå op i noget interessant, selvom verden ser mørk ud.
Eller/og
Vi bliver nødt til at komme ud af vores "svamperos" for at gøre noget ved ondskabens skygge/ mørket.
Jeg læser også begejstring og dertilhørende melankoli:
Begejstring for al den nydelse denne aktivitet giver
Melankoli fordi denne aktivitet og disse svampe, til tider, ønsker en kompagnon
I et simpelt og letlæseligt sprog får du rigtig meget med. Det er en kunst at kunne.
Tak fordi jeg måtte læse med. 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Duften af sort kaffe og lavendlerGodt skrevet.
Ja det er tragisk. Jeg bryder mig heller ikke om den sandhed du her beskriver. Har selv brugt oceaner af tid på at tænke de store tanker omkring eksistens og har måtte sluge nogle "erkendelsespiller" undervejs. Det er prisen for at finde svar på de spørgsmål man stiller.
Tilbage til din tekst.
Jeg vil rose den for at have et klart sprog, og et klart udtryk. Den er kort, præcis og alligevel findes der tid til mystik og refleksion. Dine ordvalg er interessante og igennem sirlige kontraster skaber du, for mig som læser, meningen i dit skriv: Mørkeblå vs. Silkebløde, Lagner, Ocean, Varme, Kærtegn. Jeg tænker med det samme. Hvorfor Mørkeblå? Mørkeblåt fordi det er trist, men med de andre valgte ord, samtidig fremstår som det blødeste og kærligste silke, der luller mennesket i søvn 'en slags illusion' (derfor lagner), og er så troværdigt grundet oceanet af mængder af det, eller dybet i katastrofen, om man vil. Det er let at blive naret. "Når huden omfagner uniformen" - titlen bliver ét med mennesket, og herved skaber en form for mening ... en konstrueret mening dog. Katastrofen er når hele denne tilværelse serveres som værende kærlighed, når det er på bekostning af så megen lidelse. Du får bagsiden, lidelsen, uhyggen, ned i en kop kaffe som i den grad er forbundet med hygge. Til sidst runder vi af med utopiske og idyaliserende nuancer af lavendel, og det klare budskab serveres!
Og hvad så lige med den konstruktive kritik?
hmm ... det må være, mens jeg skriver dette -
Hvorfor har du kun udgivet et skriv herinde?
Tak for oplevelsen og sandheden! 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Mudder
Svarkommentar Hej Emeli
Det er nogle gode spørgsmål du her stiller.
Digtet, kan ligesom alle andre digte, katalysere forskellige tolkninger...
Det er helt okay og det altid en vurdering fra forfatteren, hvorvidt og hvor meget, man burde og skal forklare – med en hvis frygt for at indramme digtet i rigtige og forkerte tolkninger. Derfor er jeg her også lidt påpasselig, men... men men... når du nu skriver at du har brugt tid på at læse, forstå og sætte dig ind i digtet kan jeg ikke andet end at give dig en hvis kado for det. Det mindste jeg kan gøre er at forklare mit forhold til digtet, på et overordnet plan. Jeg kommer altså ikke til svare dig direkte på dine spørgsmål, men give dig et par overordnede ledetråde, i form af en "kort" fortælling/beskrivelse.
Digtet handler, fra mit synspunkt, om at den virkelighed (kultur) vi begår os i, kan virke automatiseret, systemisk og herved meningsløs da ens egne dybeste konstanter kan virke malplaceret i forhold til den selv samme virkelighed. Med tiden kan individet gå i stykker fordi det samtidig næres af den selv samme systemisk illusion, der samtidig fornægter det ægte jeg. Dvs. det man reelt står for. Konkret eksempel er når man gør noget som man inderst inde godt ved ikke giver mening, men man gør det alligevel, fordi det giver mad på bordet, eller gør at man bliver socialt accepteret. Man gør det som alle andre gør, fordi det virker – selvom det føles forkert. Derved opstår kontrasten mellem en systemisk kulturelt forståelse og ens egen tolkning af virkeligheden/verden. Lidt efter lidt tappes man fra energi og havner ved jordbærisen, som hvis man får for meget af den, bliver syg, blind på det 3 øje, og ude af stand til at handle. Med andre ord bliver vi passive, hvis vi hele tiden er medløbere og fornægter vores indre visioner. Hvis vi hele tiden lader os underligge os andres værdier og visioner – og gør det til vores levevej. Værdier som er ligeså illusionelle som så mange andre. Samtidig kan det gøre virkelig ondt at se sandheden i øjnene, fordi man herved må vågne fra det systemiske mønster, og pludselig kan mærke sig selv – i de forhold man nu engang lever i. Det er dog de forhold man er nødsaget til at være i, for at skabe reelle og svære ændringer i sit liv. Jeg kommer også ind på drømme. Her handler det om de drømme der er forplantet igennem vores forbrugerkultur (marketing blandt andet), og som vi narres til at tro er vores egne. Derfor aktiveres vi til at jagte disse drømme, hvorved den selv samme jagt giver penge (jordbæris) til de mennesker, der handler på automatik – og samtidig har denne her indre fornemmelse af, at noget kunne være bedre. For meget jordbæris giver jo faktisk et fysisk dårligt helbred.. og vores samfund er stresset op på et niveau hvor vi har mistet fornemmelsen af hvem vi er. For hver gang vi handler imod vores værdier bliver vi mere og mere blinde og mere og mere mudret til! Der er opstår en dualitet, et kontrastforhold imellem det vi gør, og den vi ønsker at være. Det slider på individet og skaber stress og ulykke. Jeg skriver også om det at handle (og at have muligheden for at gøre det). Der er en overbevisning fra jobmarkedet om at man skal have flere års erfaring og multible uddannelser. Derved er jobmarkedet låst for mange mennesker. Bliv en del af den systemiske tænkning eller blev lukket ude. Det sjove er her... at det er de færreste mennesker der stiller sig selv spørgsmålet.. hvorfor gør jeg det ikke bare selv? Hvorfor vente på uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, eller en anden systemisk virkelighed. Hvorfor vente på den overdrevede titel. Gør dog noget.
Og her til sidst i digtet beskriver jeg så hvordan ens egen forståelse, selv kan ende med at blive systemisk når man
selv tror så meget på det, at ens egne kollegaer, venner, bekendte begynder at se fornuften i budskaberne. Herved skaber man så bare en ny illusion, en ny ramme, at leve i, at opleve. På denne måde er der tale om en form for spiral der på den ene side giver mening og på den anden side det stik modsatte. Dette giver igen frustration... Nu kan vi se spiralen.. og så kan vi kikke på andre samfund og kulture.. giver de mening? Pludselig falder mudderet pakket ind glanspapir til jorden, og vores virkelighed går op for os. Auch... hvor skal vi dog placere os selv??
Nu har jeg beskrevet en virkelighed og et synspunkt der må siges at være lidt tungsindigt.. så vi samler lige op her
Når man har indsigt har man også en masse muligheder. Jo mere indsigt, jo hårdere blive det dog også at være til, såfremt man elsker at tænke, drømme og filosofere.
Med livet har vi dog fået en fantastisk chance for at skabe noget stort. Skabe rammer vi kan udforske.. skabe tilværelser vi kan prøve af – både for os selv og for vores medmennesker. Når vi tør være i sandhedslyset kan vi virkelig gøre en forskel. Men det kræver at vi tør handle på vores værdier og se bagved glanspapiret.. og så kræver det også at vi engang imellem faktisk slapper af i mudderet.. jordbæris i små mængder er jo faktisk ret lækkert når solen skinner :-)
Johannes 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Legen er slutBetydningsfuldt digt. Kontrasterne imellem virkelighederne står knivskarpt. Tid til fordybelse, også til børnene. Godt skrevet 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) TransefriEt digt med frustration og vræde. Jeg kan rigtig godt lide hvordan dine vers afføder hinanden. De kommer naturligt og det kræver alligevel noget at skrive intuitivt. Du får afløb her.. det er fedt.. det gør læseren også! godt skrevet! 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) BarneblodetMavepuster! Super godt skrevet. Bare endnu en dag på jobbet, men alligevel mere tykhudet for hver gang de oplevelser sker. Rigtig gode billeder. Forfærdelig tragisk historie. 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) Hvidt fængselDu er sku sej.. Så åben og ærlig. En farve frem for et spejl! stor fan! stor ros fra mig. Kom til at tænke på dette nummer da jeg læste dit digt: https://www.youtube.com/watch?v=4IWF14YeBXk 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) IsbjørnDejligt digt. Tager udgangspunkt i noget alle kan forstå. Ingen tvivl omkring budskabet. Intens kontrast imellem begær og værdighed. En stille knitren hele vejen igennem digtet. Mange tolkningsmuligheder. Godt skrevet! 4 år siden |
4 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) PillesamfundFedt emne - og meget aktuelt.
Du skriver lige ud af posen og det giver dit digt en fin sjæl.
man er ikke i tvivl om budskabet.
Jeg kan se at du i kommentartråden har ytret interesse for kunstnere, som har udtrykt sig om emnet.
Prøv at se følgende performance, på youtube: Take the Pill - Emilie Autumn
Jeg tror du vil finde det interessant :-)
God skrivelyst - 4 år siden |
5 år siden
| Johannes Hansen (svævende-sind) SidenFinurligt lille digt du har lavet der. Her er det måden det fremstår på som er interessant. Læser man digtet uden overskriften fremstår budskabet som et spørgsmål. Læser man digtet med overskriften fremstår budskabet som en konstatering. Rent indholdsmæssigt ser jeg digtet som en slutning, på det faktiske digt. Et digt som beskriver den smerte det medfølger, at være forælsket i, og holde af, et andet menneske. Man kan vel enten vælge at føle ingenting, eller føle det hele.
Rigtig god dag.
Mvh. Johannes 5 år siden |