Katastrofen er den, vi lever i. Den er alt det, der omslutter os, som vi ikke ser.

Når du vågner, kroppen brusende i de mørkeblå silkelagner, der trækker dig ned i oceanet af varme og kærtegn.

Katastrofen er den, du står op til, når du kigger ind i sjælen på dem, du elsker, og serverer dem din kærlighed i en dampende kop kaffe.

Når huden omfavner uniformen, og du svæver mod kontorpladsen, der så meningsfuldt sikrer en tilværelse blandt lavendler.

Mens du serverer kaffe og plukker lavendler, rækker 600 millioner hjerter mod en visnende overlevelse. Deres tårer gøder dine lavendler.