De blå blink skær' gennem byen
Mens sirenen hamrer mod tordenskyen
Knust af sommernattens regnvåde mark
En familie fanget i en metalisk dødsark
Gennem det forvredne glas og metal
Lyder de døendes himmelkald
Barnetblodet varmer mine grædende hænder
Alene blandt de iturevne lemmer
Pumper jeg i det lille drengehjerte
Der langsomt dør i min fadersmerte
Helikopterens tiltagende susen
Befrier mig endelig fra dødsrusen
Forhærdet af sommernattens udskyldige blod
Endnu en ulykke mit læderssind efterlod
Med gnistrende lyn i det fjerne
Slukker jeg igen brandbilens blå lanterne