Med din tekst viser du et poetisk talent, der i en smuk symbiose mellem klarhed og poetisk finesse formår at udtrykke sorgens dybe og komplekse faser.

Din tekst har en stærk teologisk og poetisk dimension. Den anvender en klar struktur og dyb symbolik til at udforske skabelsesmyten og Guds hvile som en gave til mennesket

Hvor er det vildt fedt layout! Kæmpe fedt! Jeg er fan.

Spidsfindigt.

Det kunne være fedt med en triologi.

Hvad sker der efter vokseværket? I ungdomsårene? og så når man bliver gammel!

1 kort digt. 2 korte digte. 3 korte digte.

Hej med dig.

Jeg synes det er en meget kreativ tanke, at omskrive Gnags nummert ''Når jeg bliver gammel'' på. Og jeg synes du er sluppet ret fint fra det.

Jeg synes det er en meget fin og virkelighedsnær måde du har fotolkets livet på. Gnags version er jo et glansbillede, hvor dette godt kan virke en smule - vestegns (Om jeg må sige det, uden at blive slagtet).

Jeg er meget enig med Julian, der siger det er en flot skildring af at stille træskoene. Jeg synes dét er meget fornemt og poetisk skrevet, at man efterlader bænken som en skammel. Da pråsen gik op for mig, så jeg en mande flyve til himmels, som pigen med svovstikkerne. I samme opbæring tænker jeg på sætningen, som han lavmældt vrøvler ''Sætter du dig?'', hvem skal sætte sig tænkte jeg. Men akkurat igen, som i Hans Christians eventyr om den lille pige med svovstikkerne, tænker jeg at det måske kan være en slægtning der kommer og henter en.

Jeg kunne sikkert blive ved med at finde på ting, at analysere her - og derfor er det et meget godt digt! Det kan du roligt være stolt af.

God dag!

Hvor ville det i grunden også være et ensomt liv.
Det er sm om stræben efter det uopnåelige og en kende mondæne bliver til en ulykkelig forestilling om livets værdier og vigtigheder.

Meget flot vers/sang. Jeg synes det halter - rent rytmisk - nogle gange, men det svinger sikkert ganske fint melodisk.

Det er en fin måde, at få folk til at forstå. Anvendt psykologi - eller filosofi om man vil.
Jeg synes det er en fin tekst, med et vigtigt budskab. Tak!

Jeg er vild med det og kan sagtens forstå, at aviserne gerne vil dele det. At drunke sine sorger, er noget du helt lyrisk har styr på, om end de er personlige eller politiske og vedkommer alle.
Det er et meget tidsrelavant digt og jeg synes du stiller fine sprøgsmål til verdens tilstand både på klimaets vegne, men også fra et helt menneskeligt og etisk syn. Jeg kan meget godt lide det!

Hvor skriver du bare fint!

Jeg er enormt glad for kontrasterne i dit digt. Der er noget spændende ved at begive sig ud noget nyt, men det er samtid svært at forholde sig til og hvad hvis det ikke holder? Det bløde græs og det skarpe flint og glas - så fint.

Jeg kunne godt tænke mig at sidste sætning havde et komma. Den er her, nu og for altid. Jeg føler det går for hurtigt uden komma og at det står mere skarpt med. Det er selvfølgelig en smagssag.

Hvad er meningen?

Jeg forstår det ikke, alligevel er jeg en smule draget. Hjælp mig til at forstå.

Jeg bliver vildt provokeret at din sarkasme! Jeg håber, at du ikke blot forholder dig til enkeltstående propaganda orienterede veganere, men også ser på et fremtidssyn.

Når det er sagt, er jeg vild med, at der ikke er en ligefrem rytme i dit digt, at du ikke behøver at rime og at du ''bare'' lader tankerne stå, som de er kommet.

tak!

Hej igen.

Du skal bestemt ikke ændre digtet for min skyld. Du skal bare overveje, effekten i: at indholdet ikke er så snævret - og omvendt.

God dag.

Gud hvor smukt, sådan at skrive et digt til sine fysioterapeuter. :)

Du trænger til at læse korrektion på det her. (-:

Jeg kan meget godt lide gentagelsen og den direkte forbindelse til det førnævnte. Flot!

Vemodigt!

Du har nogle rigtig flotte formuleringer, det kan jeg godt lide.

'Jeg vil ikke miste dig som ven'' - giver mig lidt en øv-følelse. Hvis du blot havde skrevet ''Jeg vil ikke miste dig'', kunne læseren selv bestemme som hvad, hvilket vil give digtet en bredere vidde.

Ellers super fint.

Man kunne næsten tro, at dine tanker har vandret mod mellemøsten og deres selvmordsbomber og andet terror. (Misforstå nu ingenting).
^Jeg tænker blot på den tørre ørken ... på ilddåb og mødre der græder.

Fin tankestrøm. Jeg har svært ved at se det som et digt.

Synes dog, at det er interessant, at mor står i citationstegn. Hvad skal hun dog det for? Er det ikke din mor; og hvis ikke hvem er hun så? Forstår så udemærket at hun kan være fiktionel, men hvis ikke det er en mor, hvem er det så? Og hvis ikke hun er en mor, har belægget for ikke at skulle være som ''mor'', vel faldet til jorden? Jeg mener bare, vil det give samme impakt, hvis ''mor'' var en fremmed?

Jeg er meget fascineret at denne form for digteri. Her hvor der er gentagelser og allitteration. Det er fantastisk.

Jeg kunne godt tænke mig, at det hvor du skriver; vokse og skrumpe, vokse og skrumpe - at det havde en sammenhæng. Det er et vidunderligt middel og spændende læsning. Jeg forstår det du skriver som: man skrumper (og vokser) af at læse, og det synes jeg bestemt ikke man gør. Man visker og skrumper af at græde; hvilket man måske godt kan argumentere for; men det virker lidt slattens, kontra havde der stået noget der havde direkte sammenhæng.

Og hvad betyder livet er underlag af vand? Er vi Jesusbørn, der skal lære at gå på vandet?

Indkogninger af rendyrket regnvejr. Det lyser pisse flot - men vand fordamper jo, så når det bliver kogt ind, svinder det til ingenting og så har du principielt skrevet at livet er ingenting/tomt/fordampet .. lidt tragisk eh?

Jeg ville gerne, at ægget spillede en store; metaforisk rolle. Du nævner det et par gange og det kunne være fedt hvis det var mere gennemgående. Altså at ægget var en slags synonym for livet. Det ville give et omfavnene helheds indtryk.

Livet er troende tanker mod hjernen. Er de religiøse (troende) eller voldelige (truende)? Hvis de er mod nogen er de vel ikke så religiøse, medmindre de selvfølgelig er fanatiske.

Rigtig fint digt ellers der i min optik blot trænger til lidt ekstra omsorg. :-)

Meningen med livet, kan være svær at forstå. Det sanseløse i livets uvished kan være hård at leve med. Dét, at man ikke kan mærke livet på den ene eller anden måde.

Det virker som om depressionen er landet - lige i hjertekulen. Kan kun opfordre til, at komme lidt ud i naturen. Det er virkelig fint, at du kan sætte så konkrete ord på dine følelser og det virker som om, at du måske er parat til at komme videre.

Når det så er sagt, er der en del grammatiske fejl, som hvis rettet, ville gøre læseoplevelsen bedre - i hvertfald for mig. Det er bl.a. at nogen bliver rettet til nogle og hver til hvad. At du fuldender ord som la og gi og at du får styr på dine kommaer.

Det skal selvfølgelig ikke stoppe dig for at skrive. For du har noget på hjerte og du får frembragt det, på smukkeste vis. Må vi læses ved. - M

Tænk sig et sted, hvor tiden stod stille. Morer mig lidt over strofen: Mine tanker svæver strejfer ilende skyer, som luftige kærtegn over villige landskaber. Hvor se(n)(k)suelt!

Pudsigt, som der kommer en form for påtale. Direkte samtale linje til gud. En strofe der ikke rimer, trods den ellers gennemgående brug af enderim. Det virker som en arighed. Et irritationsmoment. Hvortil jeg tænker; hvorfor? For, for en haveejer må regnen da være påskønnet?

Indtrykket er flygtigt og yndefuldt, det påskønner jeg meget. Smukt med vers som "inden solen maler havet i blodrødt fødselsskrig". Jeg nyder at læse digte som dette, om noget der kan virke så banalt, men alligevel så aktuelt. Når overfladen bliver lidt nupret. Det, at man tør eller ikke tør sige sandheden. Noget der ventes på at blive sagt, før dagen atter kommer på ny. Virkeligheden som blændes at drømmenes illusioner og skæbnen som indtræder til sidst. Meget smukt.

Ja eller også skal du skrive kassér. Hmm.. Alt afhængig af tid. Er det et påbud? Fint digt. Pas på du ikke bare bruger "flotte ord" for bare at bruge dem. Det kan på mig godt virke som om at du vil blærer dig med dit ordforråd og det synes jeg er ærgerligt. - for det er jo et flot digt ellers.