Vinden blæser tiden
ud i horisonten
bort over jordens runding
hvor meningen hvisker;
Mine tanker svæver
strejfer ilende skyer
som luftige kærtegn
over villige landskaber;
Jeg forfølger tiden
mærker blodets sekunder
et berusende varsel
før livets store arena;
I mit åndedræt sidder
verden af i går
min erindring taber højde
husker bare ord den kender;
Bjergene ligger tavse hen,
taler kun til vinden
sandheden findes et sted
over næste tinde.