Du siger, at fornuft og følelser
ikke har noget med hinanden at gøre.
Det er enten eller.
Jeg beder dig mærke en følelse.
Det har du ikke meget lyst til,
ikke bare sådan uden videre.
Jeg fortsætter med at opfordre dig til at mærke en følelse.
Du bliver irriteret. Dine pupiller bliver små
og dit blik stirrende.
Jeg spørger: Kan du mærke en følelse?
Du: Ja, jeg bliver irriteret fordi du bliver ved.
Godt, siger jeg. Nu mærker du en følelse: Irritation.
Jeg: Prøv nu at tænke på en rigtig fed oplevelse du har haft
og sig til, når du er kommet i tanke om den.
Det vil du gerne, så du tænker efter.
Du smiler og siger,
at nu tænker du på en rigtigt god oplevelse.
Godt, siger jeg, nu har du ændret en følelse
ved at tænke på den. Så det kan du altså.
Godt gået!