13 år siden
| Emmett Hjorth (eHjorth) Eben Åndemager - Kapitel 2Jeg er enig med Excelsia i at dette kapitel er mere morsomt, men det er bestemt ikke en forringelse. Tvært i mod. Jeg synes du kombinerer morsomheden her og det lidt mere seriøse i første kapitel godt.
Det giver en interessant effekt at zombien refereres til som "den" selvom den/han jo opfører sig som en (relativt) normal person. 13 år siden |
13 år siden
| Emmett Hjorth (eHjorth) Eben Åndemager - Kapitel 1Første kapitel starter godt ud - idéen med at bruge zombier some tjenestefolk er rigtig god, og er "skjult" godt nok til at det kommer som en behagelig overraskelse når man læser det. Det gør sætningen "Der var ikke rigtig liv i dem." rigtig kløgtig og morsom i bakspejlet.
Alt i alt virker det som en spændende historie. Jeg glæder mig til at se hvordan forholdet mellem Eben og hans far udvikler sig. Og gad vide hvilke planer drengen har ... 13 år siden |
14 år siden
| Emmett Hjorth (eHjorth) Min stille timeJeg synes det her er en flot tekst - den er enkelt skrevet, men jeg synes den beskriver rigtig godt følelsen af at blive bedre efter at have haft problemer. Detaljen med at hun glæder sig til at fortælle sin psykolog om sine fremskridt er rigtig god. Jeg kan godt lide at hun med vilje sidder i mørket og forsøger at tænke - den følelse kender jeg godt.
Lige en enkelt teknisk detalje:
Jeg lytter til musikken, det er Take That der spiller, jeg bliver glad og tænker på den koncert jeg skal til, til sommer.
Den sætning virker lidt kluntet. Jeg tror det ville virke bedre hvis du delte den op. 14 år siden |
14 år siden
| Emmett Hjorth (eHjorth) Vi der stopper tidenJeg synes det er en rigtig flot tekst du har skrevet her - meget kryptisk og hektisk. Det tager lidt tid at regne ud hvad der foregår, og selv da er det en meget åben handling. Stemningen i teskten er meget stærk og jeg blev fanget med det samme.
Jeg kan især godt lide den sidste sætning. Titlen er også enormt flot. 14 år siden |
14 år siden
| Emmett Hjorth (eHjorth) Kunstnerne som stadig findesUtrolig, utrolig smuk tekst, og det er da så sandt som det er sagt. Du skildrer smukt det magiske og storslåede ved at være kunstner, følelsen ved at sidde oppe hele natten og skrive eller tegne eller spille. Også det med at man føler sig lidt isoleret, lidt anderledes, men alligevel kan forbinde sig selv med alle de andre kunstnere man ved er derude.
Jeg gør det bare, blot fordi at det er let, og fordi det skal gøres, det bliver gjort. Og nu er det gjort.
mit blonde hår er drømmene flettet ind i
Især disse to sætninger er jeg helt forelsket i. 14 år siden |
14 år siden
| Emmett Hjorth (eHjorth) Blødende sårMeget fin novelle der får en til at krympe lidt. Voldtægt er ikke nogen rar oplevelse, og jeg synes du skildrer dens pludselighed meget flot.
Jeg savner måske lidt en konklusion - Det starter rigtig godt med Kathrine der føler at hun er ved at blive voksen og er spændt på at komme til fest, og så pludselig får en ubehagelig oplevelse, og bliver introduceret til en del af voksenlivet - sex - på en helt forkert måde. Men man bliver lidt trist af slutningen, for selvom synderen bliver fanget er Kathrine jo stadig helt ødelagt. Det ville være rart at høre lidt mere om hvordan hun vil klare sig igennem oplevelsen. Måske skulle den slutte med at hun besøger en psykolog og får talt om det?
Endnu en idé: Der nævnes i starten af novellen at Kathrine aldrig er kommet godt ud af det med de andre piger i klassen. Måske kunne hun finde en veninde i en af dem ved at de trøster hende efter overgrebet?
Ellers en rigtig flot historie, især for din alder. Bare klø på!
(Et par sproglige ting:
Nogle drenge fra niende klasse dukkede pludselig op til klassefesten. En fra niende, Søren, så ud til at være deres leder.
Her behøver du kun at skrive at Søren er fra niende klasse én gang.
Det ville være fint hvis du kunne dele teksten lidt mere op i afsnit. En blank linje hver gang der skiftes scene er en god tommelfingerregl.)
Venlig hilsen~ 14 år siden |
14 år siden
| Emmett Hjorth (eHjorth) En legende om regn - Kapitel 1Mathias - Tusind tak for kommentaren: Jeg er rigtig glad for at høre at du kan lide universet.
Med henhold til kommaerne forsøger jeg at skrive uden startkomma, da jeg synes alternativet kommer til at lyde hakkende, men det er ikke så godt hvis du finder det distraherende. Det kan sagtens være at jeg har kludret lidt rundt omkring. Det skal jeg nok kigge på.
Jeg mener ikke Tianna forslår at droppe at lede efter magikeren, hvis det er dét du mener. Kan du uddybe?
Tak igen. 14 år siden |