Kære Hanne Fink.
Tak for læsning, kommentar og ros.
Det er et klart valg fra min side at holde beskrivelsen af "ham" uklar - lidt som det støvede lys i læsesalen. Så der netop er plads til, at læseren kan danne sig sit eget billede.
Mvh Stine

Kære Desiree.
Jeg er meget glad for, at du kan blive inspireret af min tekst - sikken en feedback! Mange tak for dén.
Og det er ganske rigtigt set, jeg forsøger at gemme en masse stof inde i selve den tilforladelige tekst. Det lykkes åbenbart i et vist omfang, når du kan se det.
Jeg vender tilbage og læser dine tekster, når jeg igen er "på arbejde". Kikkede dog lige på "dig" og ser, at du som jeg holder dig til kortprosaen indtil videre. Jeg hviler godt i den form for tiden, og det er jeg åbenbart ikke ene om.
God sommer, til vi høres ved igen.
Mange hilsner
Stine

Kære Sanne.
Hele historien kommer sig at, at jeg her i sommer var ude for enden af verden så at sige, i Island. Og der på kirkegården stod faktisk et bord/bænkesæt! Det var meget kulturfremmet for mig, og så var det jo bare at gå i gang med at lade tankerne løbe. Så i den virkelige virkelighed skete der heller ikke så meget.
Tak for din kommentar.
Jeg vender mere regelmæssigt tilbage til Fyldepennen i sept.
Mange hilsner
Stine

Kære heksemutter.
Tak for din fine kommentar, jeg er glad for, at du kan lide den. - Jeg er såmænd også selv i tvivl om de der kirkegårdsgæster...
Puslede på et tidspunkt med at gøre teksten lidt mere svævende i formen, men den ville ikke laves om, så den fik lov at bestemme.
God sommer til dig.
Mange hilsner
Stine

Kære Anita.
Ja, det er ikke den mest opmuntrende historie, det har du ret i.
Hvis du læser min kommentar til Anne nedenfor, giver det dig måske de svar, du gerne vil have? Eller også er det netop sådan, at man ikke altid har lyst til at vide det hele? Sådan kan jeg i hvert fald godt selv have det.
Men som sagt, jeg har lagt et par nøgler i svaret herunder. Måske de passer i din lås.
Mange hilsner
Stine

Kære Anne.
Tak for din positive læsning! Jeg er rigtig glad for din gode og skarpe tilbagemelding og tænker, jeg vil tage teksten ud til yderligere bearbejdning her i sommer, så den måske kan fremstå klarere - den er faktisk også usædvanligt lang i forhold til mine andre tekster, jeg kan godt lide den sammentrængte form, og jeg kan med din hjælp godt se, at der er en del muligheder for forbedring og opstramning. (Teksten er et par år gammel, og jeg fik netop lyst til at lægge den ud til kommentering.)
Her kommer lidt uddybende kommentarer:
Jeg har bygget historien på fragmenter af egne oplevelser; det vigtigste er et foto af drengens fødder i plastiksandaler, som jeg tog under en session i hans klasse, da jeg var på studiebesøg for en del år siden - tæerne hænger helt ud over kanten, og bagtil er der nærmest plads til et par fødder mere, så store var de. Drengen var kostelev på en skole for udviklingshæmmede i Ungarn (deraf de ungarske navne). Hans forhistorie kender jeg ikke, om han havde en søster eller ej, og om han endte med at hænge sig ved jeg ikke - men jeg ved, at det var og er ufatteligt vanskeligt at slippe ud af den rubricering i skolevæsnet i Ungarn og Tjekkiet.og få lov til at få et normalt liv. Fotoet hører blandt de for mig mest indholdsrige, jeg har taget i mit liv.
Og om moderen: I virkeligheden ønsker myndighederne romaerne hen, hvor peberet gror. Men en romaalenemor vil nok kun sjældent få lov til at beholde sit barn hos sig, når først myndighedernes søgelys falder på hende. Derfor tvangsfjernelsen. Hans alder på tidspunktet for myrderierne passer så også med, at moderen ikke længere kan holde ham ude af skolesystemet - han er næsten 7.
Søsteren virker mere tilpasset og mindre ambitiøs på mig - det er nok derfor, jeg har ladet hende skamme sig over sin bror, som læser, drømmer sig ud og derved skiller sig ud fra flokken.
Tak også for din opmærksomme staverettelse. Jeg er selv temmelig hysterisk med stavning, kommatering osv., fordi det forstyrrer min læseoplevelse, så det er herligt at blive "fanget"! Her er det imidlertid med fuldt overlæg - madrasserne er (ud)hulede af mange års slid og forgængernes kroppe. Gav det bedre mening?
Mange hilsner
Stine

Kære Schane,
Det er sandt, for denne pige blev livet ikke just en dans på roser. Men som du måske kan se ovenfor, går det hende faktisk rigtigt godt!
Tak for din opmærksomhed over for min tekst.
Mvh
Stine

Kære Novae,
mange tak for din læsning og din tilbagemelding. Jeg er glad for, at du ser samfundsvinklen i den, for den var også for mig vigtig. I virkeligheden er historien så at sige kantklippet fra det virkelige liv, men dér danser pigen stadig, og hun er et stort talent, som slet ikke har vægt- eller spiseproblemer... og jeg er ikke helt sikker på, hvad hun eller hendes familie ville sige, hvis jeg viste teksten til dem!
Som sagt, tak for rosen. Og undskyld min sene tilbagemelding - jeg er p.t. kun aktiv på Fyldepennen om onsdagen.

Kære Ulla,
tak for, at du tog dig tid til at læse teksten. Og det er dejligt, at du nød den, og at du synes, jeg har potentiale til at skrive mere.
Som du er til noveller, er jeg, rent skrivemæssigt, nok mest til kortprosaen... jeg kan godt lidt at fatte mig i korthed (skønt jeg privat taler som et vandfald - eller måske netop derfor?) og prøver derfor mig selv af i den korte form lige nu.
Jeg måtte lige genlæse min slutning, for du har overrasket mig godt og grundigt med din positive opfattelse af den! Men jeg kan sagtens se nu efter at have læst din kommentar, at jeg faktisk har indlagt et håb dér.
Og det er da sjovt, at teksten kan overrumple forfatteren!
Mvh
Stine

Kære Schane.
Tak for din kommentar -og din tolkning. Jeg tolker historien som du, men som du netop siger, det vil formodentlig være muligt at lægge andre vinkler på den.
Mvh
Stine

Kære Novae.
Tak, fordi du tog dig tid til at læse min tekst.
Jeg lavede den oprindeligt på et skrivekursus hos Saxo her i vinter, hvor titlen som det eneste var givet i opgaveformuleringen, og fik lyst til at høre fleres mening om den.
Det er spændende, at du kan se en længere historie i den - for mig har den indtil nu været afsluttet, men jeg har noteret mig din ide og gumler lige videre på den.
Mvh
Stine Smith

Mange tak skal du have - jeg er meget glad for, at du kan lide teksten. Den er skrevet, fordi jeg syntes, jeg blev nødt til at forholde mig til al ulykken igennem den form, jeg holder mest af: Skrivningen.
Mvh
Stine