Hej Ditte,

Vil lige kvittere for en underholdende, morsom og meget fin historie. Syntes du rammer tonen og virkeligheden supergodt - kan lide de små forviklinger, og historien om halskæden. Meget fuldendt fortalt.

Har ikke rigtig noget konstruktiv kritik her. Læste bare afsnittene, fordi jeg blev mere og mere nysgerrig.

Tak for historie.

Vh Jan K

Hej Freja,
En rigtig fin lille tekst. Om træer og livets cyklus - Forleden faldt jeg over denne lille urne, og af en eller anden grund kom jeg til at tænke på den, da jeg læste din tekst. Der er bare noget med træer og liv og død.

http://bigthink.com/design-for-good/this-awesome-urn-will-turn-you-into-a-tree-after-you-die

VH Jan K

Hej Ulla,

Normalt er jeg ikke så meget til digte, men her syntes jeg du har skrevet noget der rammer en rigtig god grundtone og rytme. Det var først, da jeg læste anden gang, at jeg opdagede at det ikke er fordi, at teksten er på rim - det må være ordenes egen rytme jeg kan fornemme, og det er altså virkelig fedt.

Kan rigtig godt lide de første linjer - slumhjerte og stenbro - så er stemningen sat :-)

VH Jan K

Hej Svala,

Endnu et super afsnit, og jeg er - som med de andre afsnit - solgt. Du har en virkelig overbevisende fortællestemme. der bare virker.

Har ikke så meget konstruktivt, kun en enkelt detalje:
Skriver man "ind i helvede" eller "en i helvede"? Er faktisk ikke helt klar over det, men studsede lidt over det. Glæder mig til at læse mere om Vale og Aurora.
Vh Jan K

Super flot tekst. God ide. Velskrevet og en virkelig god fortællestemme. Har ikke så meget at sige, udover tak for læsning.

Vh Jan K

Hej Ulla,

Helt overordnet syntes jeg din historie fænger. Der er noget hverdagsdrama, ala Helle Helle, som jeg rigtig godt kan lide at læse. Du fortæller på en anden måde, men det er fint, og syntes du gør det godt.

Et par ting som jeg lige faldt over i læsningen:

Nogle gange starter du dialog uden at skifte linje. Det er detalje, men for mig øger det læsevenligheden med linjeskift.

Jeg syntes måske afslutningen er lidt for brat. Der bliver bygget så fint op, og så får jeg meget hurtigt fortalt, om Susannes nedtur og kovending i hendes liv. Her syntes jeg ikke du behandler Susanne særlig godt. Hendes historie er også spændende.

Jeg tror du kan stramme historien op, hvis du gør lidt mere ud af de konflikter som både Mette og Susanne står i. For mig ligger den egentlige dramatik i de to kvinders situation, og hvordan de kan bruge hinanden til at komme videre.

Så et par småkommentarer om detaljer, hvor jeg har sat bemærkninger til tekst ind i parantes:

Men du har haft så helvedes travlt. ( Kunne måske udelades, og lade læseren konkludere travlhed på baggrund af forrige og næste linjer)

"Jeg forklarer, når jeg kommer hjem søndag", svarede jeg, og lukkede for telefonen. ( rigtig godt - her bliver jeg fanget)

"Nej", svarer jeg: "Der er kun mig, og jeg har ingen tandbørste med". (Igen, super - gør mg nysgerrig)

Der er meget stille i bilen, mere end der plejer. Susanne snakker ellers som et vandfald, men ikke i dag. ( Her tror jeg godt du kan skrive de to forrige sætninger sammen. Susanne snakker ikke. Der er stille - det er lidt samme information)

"Tænker du nogensinde over de døde?", siger Susanne, idet hun vender sig om, hun er færdig med at fylde køleskabet. (Igen rigtig godt, gør mig nysgerrig)

"Nå, for søren, det er sku (sgu)

"Nej" svarer jeg surt (tror ikke du behøver at skrive surt. Jeg kan godt fornemme det) "Jeg skal ikke ringe til nogen som helst"

En mand på vores alder, rejser sig vaklende fra bænken, "mja, mja" snøvler han, mens han nærmer sig os "øh Rollo, øh Rollo", ( tænker, at to gange øh, ikke virker helt troværdigt. Har svært ved at høre det)

"Kan du rejse dig?" siger Susanne, med en stemme blid som en bølge( er en bølge blid?)

Igen, meget fin historie, med mange spændende emner, som måske kan spidses mere til, når det er en novelle.

Med venlig hilsen.
Jan K

Hej Maria,

Det her er virkelig, virkelig godt syntes jeg. Der er inderlighed, og teksten giver en følelse der emmer af autencitet. Jeg kan så læse, at du selv har cuttet, og forstår hvor teksten får sin historie fra. Det er virkelig stærkt.

Du skriver, du ikke er helt tilfreds med start og slutning. Jeg syntes de to sidste linjer er super skarpe og stærke. Dem har jeg kun lovord omkring.

De to første linjer - ja, der er måske et eller andet der skurrer en lille smule - måske noget rytme, eller måske fordi at sødt og født er to ret så forskellige lyde. Måske tilføje et "og" og et "jo"?
Så det bliver:
Gå i seng og sov så sødt
Du skulle jo aldrig ha` været født

Nej, den er svær - under alle omstændigheder, tænkte jeg først over det, da jeg læste du selv pegede på det, og nu tænker jeg faktisk, at det står rigtig fint.

Det jeg ville overveje, og det er virkelig bare en detalje, er at lægge et afsnit ind mellem anden og tredje linje, også ville jeg måske overveje at slette kommaerne i linje tre og fire.

Igen, et virkelig stærkt digt, som jeg vil huske. Tak for det.

VH Jan K

Hej Ulla,

Jeg læser ikke så mange digte, men vil alligevel give dig mine tanker:

Overordnet kunne jeg rigtig godt lide, morgenfølelsen og stemningen af parathed, gliden i et med naturen, og følelsen af at være et lille menneske i den store evighed, som teksten giver mig.

Jeg undrede mig lidt over tegnsætningen, men kan godt se, at den passer til rytmen.

Du spørger direkte om de sidste sætninger:
I starten undrede jeg mig over dem, og var tilbøjelig til at sige slet. Men efter lidt eftertanke, syntes jeg, de er meget vigtige. Så forstår udmærket, hvis du er i tvivl :-) Men jeg ville beholde dem.

I første afsnit ville jeg foreslå et par små ændringer, som måske ville give en strammere rytme:

Jeg ville starte med at sætte et : "Lige" ind som første ord i digtet. Så ville jeg strege, det er næsten morgen, for det har du sagt med "Lige før".

Bagefter ville jeg så strege "stå" for der ligger lidt i "op":

Altså:

Lige før solen er fremme, på himlen,
åbner hun øjnene, igen.
Hun vil op,
og starte dagen.

Lige nu sidder jeg og overvejer ordet himlen, men selvom det måske kan syntes lidt overflødigt, syntes jeg det passer meget godt. Igen, jeg er ikke så trænet i digte, og det er bare min mening.

VH Jan K

Hej Tonni,

Jeg syntes din prolog er blevet så meget bedre i forhold til første gang jeg læste den. Der er også skåret meget, og thumbs Up for det. I mine øjne har du forvandlet en prolog der var meget historie og facts orienteret til et stykke spændende skønlitteratur :-)

Nå, men jeg vil prøve at pege på et par ting, som efter min mening, måske kan stramme teksten yderligere op.

Du har delt din tekst op, så du starter med lidt historie - derpå en scene fra byen - og så lidt historie. Jeg tænker du måske kunne slå en lille sløjfe?

Altså, du slutter med omtalen af Ford Sumter, og i øvrigt med en god sætning, om at fortet er bygget helt forkert nu, hvor fjenden er en anden :-) men måske du kunne give et lille hint i det første afsnit om historie? Måske en omtale af fortet, måske et lille hint om at de varme vinde blæser over stridens kerne? Håber du forstår, mit knudrede forslag.

En detalje; Du beskriver fortet i en ret lang sætning. Her kunne du måske godt klippe lidt. Du behøver. i hvert fald ikke skrive femkant, når du i samme sætning referer til fem sider af stenmur.

Igen, efter min mening, virkelig meget bedre end første gang.

VH Jan K

Hej,

Det her er rigtig godt syntes jeg,

Efter sætningen; Ville du hoppe på stolen, kommer der en rigtig god rytme.

Et lille punkt: Bladene dale ned - her er ned lidt overflødigt, men faktisk tror jeg også rytmen ville blive endnu bedre, hvis du fjernede ned.

Udover det, syntes jeg du formidler følelse og situation en på en skarp og enkel måde, uden at overforklare. Det kan jeg godt lide.

VH Jan K