Du rammer fint Coronafølelsen. Alt det vi plejer at tage for givet, og som vi nu savner intenst. Det bliver så meget mere pragtfuldt, når vi får lov igen.

Du får sagt meget med få ord. Det er godt skrevet.
Kærligheden skal være fri, og det kræver et stærkt menneske at sætte den anden fri, og samtidig holde fast i sit eget selvværd.

Så fik du sat tingene i perspektiv! Velskrevet og spot on.

En fin hyldest til de små og velkendte glæder i hverdagen. Ofte forstår man først virkelig at sætte pris på, hvad man har, når man har undværet det.
Det var lige før dit digt sendte mig op i min egen rare seng.

Nøj en bitter omgang kynisme! Lidt for meget af alt det dårlige - ligesom kun at lytte til elendighederne - forklædt som nyheder - eller sensationspressen og forsiden på Ekstrabladet.
Det skulle åbenbart ud, men der er ingen nyhedsværdi i det - der har altid været snydere, snyltere, voldsmænd og kujoner.
Sidder tilbage med en følelse af - at der mangler noget. Men så igen - måske var det bare et OPRÅB.

Meget smukt og sart skrevet - fine ord.
Om pigen er en hun kender - en ydre person, eller pigen i sig selv, som hun aldrig ønsker at tabe af syne, må man selv afgøre. Jeg læser det som en indre følelse af, at bevare det uskyldige, smukke og rene - og tilsidst om at finde sig selv.

Sjovt, finurligt og velskrevet! Især sidste linje er et godt punktum - efter hovedpersonen er reduceret til gummistøvler og paraply - som dog kan være meget charmerende og yderst praktiske ;-)

Stemningsfyldt digt om natten - og det mørke som både er smukt, men også en anelse angstprovokerende - eller måske er det i virkeligheden bare bilerne der puster til paranoiaen?
Kan godt lide de sidste fire linjer - farveladen der bestemmer, hvem der skal videre og hvem der skal blive.

Fin beskrivelse af tiden, når den slæber sig afsted. Tror de fleste kan relatere til ønsket om at kunne spole tiden frem til, hvor man ikke længere mærker smerten eller savnet - eller spole tilbage for endnu engang at genopleve fantastiske stunder - eller rette op på fejltrin.

Jeps, man kan købe meget for penge, men ikke lykke.
Jeg synes faktisk, du har skrevet et godt digt om lysten og behovet for at imponere - selvom tilfredsstillelsen er kortvarig, og hurtigt kræver endnu flere stimulanser - for at dulme og begrave tomheden nedenunder.
Gentagelserne med vinen er gode. Jeg ville nok vælge at være mere konsekvent ift. rimene - enten fjerne dem helt, eller have dem med i hvert afsnit.
Fortsat god skrivelyst!

Jeg har været sygeplejersken på den anden side af døren. Du beskriver meget tydeligt følelsen af, at være på den "forkerte" side af døren. At være skærmet og isoleret. Indelukketheden og ufriheden - når andre har overtaget magten - stilheden på stuen og tristheden i betonen og linoleumsgulvet.
Jeg håber det letter lidt, at få det ned på skrift!

Dejligt "lige ud af landevejen" digt om kærligheden, og om at turde. Nogle gange behøver det ikke være kringlet, for at være godt!

Ved du hvad Oliver - du skriver faktisk skide godt! Hvis du får 4, er det ikke pga. indhold ;-). Du bruger sproget kreativt, fantasifuldt og legende let. Jeg får lyst til at læse videre fra første linje.
Din beskrivelse af den ørkesløse kamp for at finde inspiration - i undervisning blottet for drive,saft og kraft, vækker minder fra min egen skoletid. Det er "spot on"! Ligeledes er beskrivelsen af det altid tilstedeværende præstationspres, der hviler tungt på skuldrene.

Der kan strammes op på sproget et par steder, udelade nogle "at´r" foran kommaerne. Det ville gøre teksten mere flydende.

Men alt i alt - super godt leveret!

Stakkels bekræftelseshungrende kvinde! Hun er jo rædselsfuld og desværre ret genkendelig - selvom tingene nok er sat en anelse på spidsen i dit digt ;-).
Tror alle har mærket en snert af det selv, men fandeme sørgeligt, når ens eksistensberretigelse og lyst til at leve afhænger af andres ´likes´. Især hvis det er likes givet på et opstyltet og selviscenesat glansnummer, hvor alle fejl er bortcensureret.
Super fedt skrevet! Og på trods af, at historien egentlig er skide trist, er det svært ikke at komme til at smile stort undervejs, fordi du har pakket teksten ind i så meget humor og ironi. Godt gået ;-D

En rammende hjerteskærende beskrivelse af sorgen ved at være den, der bliver ladt tilbage. Alene om at huske, det der før var to. Kulden og ensomheden og savnet, som ingen kan lindre - eller tage fra en. Ingen steder at flygte hen, og ingen steder at komme hjem til, for hjem findes ikke længere.
Det er sådan jeg læser og forstår digtet. Og det er rørende smukt skrevet!

Smukke billeder du maler med dine ord. Fortrydelsen og tomheden er til at føle på, svævende alene i universet.
Linjerne "ætsende tråde trækker jeg" - "navlestrenge tilsøler min vej" vækker en knugende ubehagelig fornemmelse i maven af skyld.Måske selv at være skyld i, forbindelsen nu er brudt.
Flot skrevet - jeg kan li´det!

Hej Oliver

Det føles, som du så fint beskriver det ætsende indeni, at få afvist alt hvad man er udfra et enkelt blik. At hele ens eksistens bliver dømt ude, pga. det hylster man nu engang er blevet hældt ned i.
Man fornemmer bitterheden og nederlaget hele vejen igennem teksten. Og en truende opgivenhed.
Men kødet er ikke tomt, det er sprængfyldt med ord. Og de bliver hældt ned over siden i ganske fin stil ;-)
Eneste afsnit der kunne finpudses lidt, er det der starter med "Og der, hvor jeg gang på gang, med syre og sprit i blodet............". Det er en anelse rodet, med lidt for mange indskudte sætninger. Men igen, det er bare min mening.
Ellers flot skrevet.