Jeg kender en pige
Hvis hud er lys
Som de drivende luftige skyer
Og hvis varme smil
Altid stråler frem
Som lys fra de største byer
Hendes øjne minder
Om træernes blade
Når sommeren er på vej
Og det sarte blik
Vil altid minde mig om
Den skrøbelige pige i mig
Jeg føler jeg kender
Hendes hemmeligheder
Trods hun ikke har sagt et ord
Og hun kender det sted
Dybt inde i mig
Hvor tanker og længsler gror
Hun er den
Jeg måler mig med
Den hvis skønhed jeg evigt misunder
Og for hvert et ar
På hendes silkehud
Føler jeg smerten under
Hun er den jeg frygter
At miste en dag
Den med hvem jeg altid kan smile
Hende jeg ønsker
En dag i sig selv
Endelig skal finde hvile