Går du også og kærlighedslænges
er hverdagen trist uden kys og kram
og er dit indre tæt på at sprænges
fordi elastikken føles så stram
Er dine hænder tørre og sprukne
er neglebåndene hvide som kridt
føler du at du er ved at drukne
i flydende håndsæbe og i sprit
Så tænk på dem i flygtningelejre
der knapt nok har til et enkelt glas vand
er der i grunden noget at fejre
den dag vi igen bli'r et raskmeldt land