Tak for din fine tekst. Jeg relaterer ret meget til den, faktisk, og jeg ryger lige tre år tilbage i tiden, hvor jeg selv oplevede at møde en sjæleven på et forkert tidspunkt.
Denne sætning: "Men vores minder, gemmer og glemmer jeg aldrig." gør et eller andet. Jeg tror, at jeg forstår meningen, men "gemmer og glemmer jeg aldrig" får jeg opfattet som, at du aldrig glemmer men heller aldrig gemmer. Men lyden i sætningen er fed. Måske overtænker jeg.
Glæder mig til at læse flere tekster fra dig :)
-Emma

Så fin en historie, kort og letlæselig.
Jeg får lyst til at sige: for mig, som læser, er det ikke en fugl. Men et andet menneske, hvis tilstedeværelse pludselig var der, så let og tillidsfuldt.
Måske er det en fugl, der med sit umiddelbare væsen kunne give så meget tilbage til dig.
Godt skriv, god historie

Jeg kan levende forestille mig både køerne i stalden, tyren med en pige på og dukke Rikke i skolegården - også i mørket.
Tak for at fortælle om minderne fra de tre år. Det var hyggeligt at læse :)
Jeg kan lide din fortællermåde samt pace, det er lige til.

Skøn historie. Kort, letlæselig og fik mig til at smile.
Mindes dengang man var barn i den virkelige verden - dejlig tid.
Tak for den :)

Tak for en super spændende - og meget personlig - historie og indsigt i dit liv.
Jeg sad også til slut og tænkte "hvorfor helvede inddrage så mange mennesker i noget så livsforandrende, for at trække sig igen?", men jeg tænker, at de må have haft deres grunde.
Og jeg hæfter mig ved, at nogle mennesker (især fra din mormors generation) har befundet sig i en tid, hvor de ikke har haft andet valg end at holde så store hemmeligheder tæt til kroppen. Det er langt, langt mere end hvad jeg kunne have klaret at gøre.
Hun lyder som et varmt menneske, din mormor.
Super godt beskrevet - kort og lige på.
Spændende fortællerstemme.
Ikke nogle afveje, der mindsker interessen for at læse vide.
Tak igen for historien.

Fed tekst, Pia! Jeg er vild med den korte form og den humor, du benytter. Historien er ikke at smile af, men din fortællermåde får mig alligevel til det.
"Kællingen er ude i sneen, så hun ikke ser, at jeg stryger ham over uldhåret" - så var der alligevel et lille bankende hjerte derinde i ham et sted.
Tak for en god historie :o)
Emma

Jeg er ret vild med din måde at skrive tekster på. Det er kort, overskueligt, linje for linje. Det kan jeg mærke tiltaler mig og min hjerne.
-og du får mig NÆSTEN til at overveje, om vinterbadning er en ting. Jeg hader at gå i vandet, så cadeau til dig ;o)

Din tekst inviterer mig til at mærke efter, hvad jeg tænker, mener, føler om "ordineret himmelflugt".
Super overskuelig og powerful tekst, det kan jeg virkelig godt lide.
Er nysgerrig på hvem "vi" er, og qua jeg arbejder med mennesker, der har det svært, får jeg lyst til at spørge dig "Er du okay?"
Tak for god tekst :o)

Pudsigt at læse noget, der får mig til at tænke over, om mit eget liv "er baseret på forudsete ting" og om mit eget liv "er mit valg".
Interessante refleksioner at dykke ned i. Tak :)

Fin kontrast mellem naturens detaljer og indre tanker. Stemningsfuldt og giver plads til eftertanke.

Dit digt udtrykker en indre konflikt og smerte, hvor fornuften virker magtesløs mod de dybere følelsesmæssige/mentale kampe – som om smerten er blevet en del af identiteten, hvilket giver en følelse af fastlåsthed - heraf titlen, gætter jeg på.
Det kunne være mega fedt at folde det lidt mere ud, men det er bare fordi jeg er så fandens nysgerrig på mennesker, og hvordan de opfatter verden :o) Det er måske en arbejdsskade.
Men et godt digt. Jeg kan lide det.

Tak for en spændende historie med en uventet drejning!
Jeg synes, du har nogle rigtig fine detaljer med i din novelle, som både maler et billede af, hvordan stemningen er, indretningen i værelset/på plejehjemmet, og hvordan karaktererne er både selv og sammen.
Der er en del grammatiske- samt trykfejl undervejs, så jeg vil anbefale dig at læse korrektur på din historie.
Som sagt super fed historie med et rigtig godt plottwist.
Mon der kommer en 2'er, hvor vi hører mere om, hvordan NC bruger denne nye evne? :)

Jeg får en følelse af, at det er skrevet fra en forælder til sit barn. Eller fra en elskende til sin partner. Så meget beundring og omsorg i så få linjer. Kort, præcist og dybt på samme tid.

"Jeg sidder sammen med dig og savner nærvær". Ufff... Den sætning er tung og hård på, men den indsigtsfulde måde.
Godt digt. Tak.

Smukt og dybt. Jeg har læst digtet 8-10 gange, og jeg mærker hvordan det resonerer i mig. Jeg er nysgerrig. Nysgerrig på, hvad der skete i de 21 dage - og samtidig ønsker jeg ikke at vide det. Ret fedt at mærke, faktisk.

Tak for smilet på en træt fredag aften... :)
Jeg forestiller mig det for min nethinde som coverbilledet på en CD-case med dansk musik fra 70'erne.

Så enkelt - så tankevækkende.
For mig er meningen med livet at føle mig i live. Gøre det, der får min indre flamme til at blafre, og gøre mere af dét, end af pligter og skal-ting, som dog også skal gøres, men som i større omfang er et energi-dræn.

Du har skrevet en supergod tekst, som jeg tror, mange i -især langvarige- forhold kan relatere til.
Skal vi som monogame tilsidesætte egne lyster, begær, sult på oplevelser i eget liv fremfor den trygge, kærlige tosomhed? Eller skal vi tænke på os selv som selvstændige individer, der har lovet et andet menneske at dele livet, men også give efter for en forbuden frugt i ny og næ?
Jeg mener både, at det er et interessant emne at tale om, men din tekst, så kort og præcis, giver klart en anledning til at mærke ind i hvad vi hver især tænker, mener og føler om dette.
Jeg tror nemlig ikke - og det er blot mit perspektiv - at man kan gå igennem livet uden at få lyst til at tage en bid af en forbuden frugt.