Sidste billede af dig i mine tanker,
Og du er den samme ikke mere.
Hver eneste gang jeg taenkte paa dig, blev noget forandret ind i mig, og alt hvad jeg kunne huske
var smilet fra dig... hvilket jeg ikke kan huske laengere.
Hvortil forsvandt denne gode fornemmelse- i hvilken jeg næsten foelte mig hjemme?
Jeg soeger efter et svar som forklarer hvor smilet er blevet af
Fordi jeg proever at finde fred paa de samme ting der gav mig det foer og der er ikke det nu.
Steder er bare steder,
Tanker er bare tanker, uden en lykke som jeg havde foer.
Det var en frihed om alt det jeg plejede taenker paa
Jeg kunne naeste flyve mens mine tanker foerte mig saa hurtigt som en god droem gennem en stor vej.
Livet var stille og mild, uden ingen saerlig aarsag til at vaere paa denne maade, men kun paa grund jeg troede paa mig selv,
Jeg troede paa noget som gav mig mere og mere tillid... noget som ved jeg ikke hvad var i virkeligheden, men hvilken mangler paa mit liv nu,
Mere end min egne luft.
Jeg stadig indaander, men det er svaert... fordi ind i mig der er en tome rum, hvor var fyldt af haab foer.
Maaske livet er som det, og der er ingenting jeg kan goere for at aendre det, men stadig foeler jeg at tiden gaar hurtigere nu, oedelaegger alt hvad jeg havde bygget.
Noget har skilt hvad skulle vaere sammen.
Noget har skiftet hvad var uforanderlig.
Saa jeg soeger efter uendeligheden paa dette kort liv, og bare bliver mig selv mere og mere mistet... hvor kan en findes uforanderligheden.