Natten har sænket sig over det lille hus,
kaffen damper lokkende i mit gamle krus.
Kings`en i venstre og pennen i højre hånd,
nu vil jeg kaste af mig de snærende bånd

Nu vil jeg skrive, så kinderne gløder
og pennen det samme.
Nu vil jeg skrive, hvad sindet dikterer
og sprænge hver ramme.

Aldrig skal omverdnens lyde forstyrre mig mere.
Ordene vælder i strømme, bli`r flere og flere.

Ak, kunne drømmen om dette engang blive sand.
Kunne jeg blot skrive digte med vid og forstand.
Turde jeg blot vise andre, hvad førhen jeg skrev,
men det forbliver vel stedse en hemmelighed.