Lyden af skinger hån
fra for mange alarmer
der skal finde melodien
efter ugevis i tung dvale
river mig ud af søvnen
voldsomt og nådesløst
Smagen af sort kaffe
får for stort et ansvar
og forventes at trylle
gab til genopfriskning
jeg sender forstærkning
isvand og en lussing
Synet af en bygning
jeg nær havde glemt
nøglen passer i døren
så jeg er det rigtige sted
på det rigtige tidspunkt
jeg tror jeg gik i søvne
Lugten af kopirummet
brændt men betryggende
det minder mig om alt
det der skal lamineres
udvikles og eksekveres
når kaffen når til hjernen
Følelsen af rutinerne
der genstarter systemet
er underligt velkendte
jeg lægger mærke til
benene går af sig selv
og mine øjne er åbne