Kæreste barn
du er ikke skør
dit hoved er bare umuligt
det er ikke din skyld
at du ikke får ro
og alting er uoverskueligt
Kæreste barn
du er ikke skør
når hænderne ryster igen
du glemte vist bare
at trække dit vejr
og læne dig op ad en ven
Kæreste barn
du er ikke skør
når hjernen ikke vil sove
og hjertet det slår
et techno-omkvæd
om alt det du kom til at love
Kæreste barn
du er ikke skør
du tror ham på begge dele
han kalder dig tosset
og si'r du er svær
en dag vil du fatte det hele
Kæreste barn
du er ikke skør
dit hoved er også en gave
en vild labyrint
som vokser og gror
og bli'r til en underlig have
Kæreste barn
du var ikke skør
du gjorde det bedste du ku'
du skal finde vej
blive klog på dig selv
omend måske ikke endnu