Venus farves Blå i nattens daggry
Smedens svære fødsel
viser vejen til Broadway's sidegader
Slidebanerne i det støvede gulvtæppe
kører Skikkelsen rundt i sin segway
Dryppende fra plamager af svedende sorthed
ædes Bæstet indefra
Straffen bæres af ansigtets ar
og buret vender den anden vej indad
Otte malpraktiserende Mordere
stirrer ned i Døden selv
Det blåtbærende knusende Vanvid
vågner fra det hinsides
Bæreren af Ære
og nedslidte Familieflammer
græder bag skaren af Hyæner
Skelettets hånd knyttes i refleksiv Nedbrænding
og lapper Lægeluderen en på næsen
Næsehornssvinet balancerer over Lavaen
og smider sin Armbold på den Halvdøde Dreng
Kunne han ikke bare være forblevet død?
Skolens klokker indringer virklighedsforvrængelsen
og opsluges i fugleperspektivets periskop
Hylende meteorer
fra Venus' Tabte Måner
regner over en sagesløs Komet
En Emblembærende Snyltepasser
læsker sig for Månens Fristelser
"I kan bare kaste sten på drengen
han er alligevel Ikke Normal i Hovedet."
Lynene brager i de Dødhvide vægge
Syntetisk pressede rundballer
tromler gennem krogede synapser
og jeg sluger det plørede kulholdige slam
Kunne jeg ikke bare være Forblevet Død.
Midnattens udbrænding koger Pesten af sinde
I udmattede muskelkvaler fra feberrig forvrængning
ligger en Ung mand på bunden med sin bog
Blændet af lyset fra arret oppefra
omslutter mørket den vibrerende symbiose
i svedende sider af Rendyrket Gift
leder han efter det knitrende billede af Øen
Måske er slutningen?
endnu ikke skrevet...