"De 2 Tårer",
et digtforsøg på at udvise solidaritet,
til kvindelige overlevere af traumer,
og måske andre. I forfatterkommentar
downloadlink til alle mine tekster =
---
Grete vågnede med et sæt
nattens mørke var tæt som olieblæk
nattens sved i sengen en skamfuld plet
tårer på puden dannede volapyk kækt
tårer på kinderne stygt sat af mareridt
hendes krop spændt op af minders læk
hver en nerve stavede gys, gæt og gæk
hun greb sig til hjertet
men hendes amulet var væk
Havde lysets bæk druknet det kære?
Grete mærkede efter igen, og begyndte at rumstere
hun havde autodidakt tillært sig gode manerer
'ikke vække huset brat', dets herskerinde og herre
i søvne havde hun grædt, for hende lyde så sære
spurgte ærbødigt sit hjerte 'er du der mere?
jeg kan ikke mærke dig slå, banke eller snære
kroppen føles tom, åndedrættet ik som det ska være
bevægelse som ler der krakelerer, som ve'er
en golem der på sjæl skriger, er du der lærer?'
Gretes ord gav et ekko og væltede hende omkuld
hun fór bort fra sengen, gulvet føltes som muld
borte fra madrassens bløde uld, det hårde gulv guld
var hun hoppet eller fløjet, rullet som et hjul?
Gretes flugt var instinktiv, som et urs pendul
hun havde bevæget sig som aldrig før, fri for sul
kroppen føltes ny, som var den ikke længere i skjul
Grete kunne mærke en forandring,
var hun blevet guldfisk, sølvfisk eller sommerfugl?
I mørket var tanken hul, hun kunne intet ane
Grete tog en dyb indånding, i sin gane
det afgav en larm der lød klagende, gav migræne
var hendes ord ligesådan? Var ekkoer fejlslagne?
pludselig vred hun rundt, som Solen om egen bane
alt føltes nyt, smerte og fryd under samme fane
forandringen stadig i gang, givende og tagende
hver en tanke, hver en lyd en sang og sirene
måske fra en måge, måske til en svane
Processen krævede energi at dræne, aldeles alene
Grete kunne ikke tage mere, hun rejste sig på benene
med ét var forvandlingen ovre, ej længere til gene
endelig ku' hun lede efter sin amulet, sit eneste ene
Grete kiggede sig ivrigt omkring trods timerne sene
alt henlagt i mørke, hun famlede efter sin vene
som alle levende har brug for, fysik at forene
men ville hendes nye form statuere et eksempel,
eller noget at stene?
En stemme fra naborummet ved siden af blev hørt
højlydt kaldte den på hverdagens pligter udført
hvor længe havde hun ledt efter sin amulet, udkørt?
og hvorfor kunne Grete stadig intet se? ingen kulør
hun bevægede sig mod stemmen, ramte en dør, mør
det gjorde så ondt, hendes nye krop føltes skør
tårer blev til søer, var de alle fra Gretes nedbør?
døren åbnede sig
amuletten var ej heller, den samme som før