Der må være en udvej
sagde Drengen til Smeden
Syv år er for længe
fanget i ensomheden
Baronen har Mit Hus
Kamelen synger sange
og Blomsten i mit hjerte
ligger med sorte drenge
Forpulede Feltmadrasser!
ved dem skal Bomben sprænge
Jeg forstår din vrede
sagde Smeden blidt
Du er ikke den eneste
med Sjæl der er Fallit
For Du og Jeg, Vi kender Ruset
fanget i flodens stime
Men lad ikke Fælden klappe!
i denne sene time
Langs Det Mørke Tårn
så Slaverne til
og Baronens Karavane
må tage hvad den vil
To Ryttere red i Natten
Sjæle til sig bandt
Den ene slap snoren
Den anden han forsvandt.