Jeg vil aldrig kunne yde din skønhed retfærdighed; ilden i mit indre vil altid blive slukket af min munds frost, af sprogets begrænsninger og af mine egne grænser. Men du... du... Dig, vidunderlige Orange, mystiske, forvirrende og konstant tændende Orange, dig der overrasker mig igen og igen, dejlige dig, dejlige du... Du... Du gør...
Du,
gør mit ydre hårdt som et sikkert skjold
gør mit indre blødt som silke holdt
forvolder de hede chakraer afkølende koldt
varmer det rare og det usælgelige solgt,
for endnu et spejlbillede af verden jaloux
Du,
hvis urolige vande jeg altid vil drikke
hvis kantede sten jeg aldrig ville prikke
hvis vilde floder jeg aldrig ville strikke
hvis uendelige hav jeg aldrig ka' sammentrække,
for endnu et spejlbillede af dit urørlige nu
Du,
med refleksionen af dig, skønheden selv
med din aura reflekterende Big Bangs held
med dit blik eksploderende som evighedens tæl
med dine ord imploderende ethvert alligevel,
for endnu et spejlbillede af min sjæl itu
Du som føles som healing, omsorg, som medvind
som splitter mig i to, i ting, i himmelskin
Du hvis opmærksomhed tager min luft
som gør plads til duft, til ny fornuft
Du hvis væren jeg ånder ind, så flot, så lækkert
jeg ånder ud igen, beriget sjæl helt stensikkert
Engang var jeg nemlig én, nu føler jeg mig som to
Jeg står foran spejlet og mister min tro, mærker gro
For taler du til mig kan jeg ikke være min egen fjende
Mit spejlbillede ukendeligt for dit lys min ende
Dit mørke min start, rart og som blikket hvilende
I gråzonen er jeg delt, vågen og drømmende, healende
Siden vi begyndte at kommunikere er alt mere
Alt så sært i flow, mine refleksioner flere
Alt så kært i flow, dine refleksioner nærer
Og i mig gror stjerneskud som føles så kære
Men alt må have en ende, min vanære, skuddene skydes
Stjerner ekploderer, og mine ord vil aldrig nydes
Jeg vil røre dit skinneben men ser rummet ryddes
Jeg vil kysse dit lår, dit venustempel men afbrydes
Vil ae din mave, nusse din navle men alt mistydes
Jeg kan ikke få dig,
og min drøm forbydes, lugte flydes og lyde adlydes
Men stille, uset og dum,
hungrer jeg efter at smage dit flow, mellem dine knæ
Universet stopper mig i dette show og jeg tvinges i læ
Regnen stormer og river bladene fra mit rodløse træ
Vinden larmer og skriver, får aldrig sat et præg
Men døv, blind og stum,
hvisker min følelsesløshed, at for blot en stund
for blot et sekund, for blot en time, dag og nat ung
var uendeligheden inden for rækkevidde, spiralen rund
din brystvorte tung, den anden i min mund, din smag sund
Min bund danser i dine rytmers lund, skønt
Dit vand nærer mit fund, din stønnen musik, hjertets grund
Mine hænder masserer din ryg mens vi fylder vor rum
Og sammen finder komma og punktum, sammen spektrum
Med alle vor farver og nuancer, fælles dannende centrum
Uhmmmmmmmm
så lækker som ohm
du min eneste meditation
Bider dig blidt i øret, slikker hvorend du føler for roen
Min groen er hård takket være din feminine truen, du troen
Jeg lukker øjnene trygt, og ser for mig dit smil
Ikke et smil til mig eller andre, men et smil af hvil
Jeg svajer over dig, under dig, med dig, med os begge
Dine læber rammer mine som du hæver dig, vi begge kække
Min tunge rammer din, blødt, ømt og pragtfulde smage
uden tanke, intention eller valg danser vi tilbage
Tilbage til dengang vi turde drømme om paradis
Dengang larm var sang, dengang frost var lagkageis
Dengang hjerteslag var velbehag, til tiden udenfor tid
Vi bevæger os sammen, varmen er massage for vor slid
Dit sved synkes af mig med alt der er dit, alt
Det hele smager himmelsk, som dig, universelt
Og din sukken ugenkaldt, jeg er igen hel, halvt
for det hele var en drøm,
jeg aldrig vil vågne fra, fra dig, du orange helt
røde Orange, min heltinde, min ene, mit ét og alt.