Birgittes brandert danser, hun er ved at miste balancen
Hun havde indtaget 19 bajere med håndtag på Diligencen
Stamværtshuset hvor diller chancen var stor
Jukeboxen spiller Shubidua, som kom det fra en transistor
Hun har fordøjet cowboytoast og 9 skarpe
Hun er bedugget stemme skære som en ustemt harpe
Hun har mindreværd, hævede ankler og rygproblemer
Mascaraen løber løbsk, huden dækket af cremer
Hun har et godt hjerte, har bare ikke lært at bruge det
Det kan også være svært at være til
Omk : Bodega Birgitte ville så gerne elskes
Den brune beruselse kan vælte et hvert læs
Den brune bodega og berusede Birgitte
Hun ville så gerne holdes af men trak altid en nitte
I ført kavalergang forsøgte hun at løse gåden
Tryghed og varme, hun fandt aldrig måden
Hun blev et hjemsted for klamydia og ligegyldige mænd
Branderter der blot ville sæde deres lænd
Hun blev brugt og var godt brugt
Ikke for akten men som en virkelighedsflugt
Berusede Bodega Birgitte larmede mest
Hun ville så gerne elskes og ses
I hjørnet tæt på indgangen sad Bent
Med myoser og pandehår, engang var han skribent
Han borende og formidlede for et mindre dagblad
Han sad altid lidt for sig selv, stille og glad
Skønt den endelige deadline er ved at nå ham
Fiskede han efter Blonde Bettina i den lille andedam
Han var lidt genert så det blev altid lidt på afstand
Desværre for ham havde hun øje for en anden mand
Bodega Bjarne havde overarme så store som ambolte
Opvokset i forældrenes konkursbo lidt uden for Holte
Nu havde han dårlig mundhygiejne og et hjerte af guld
Han havde et godt øje til Bergitte om hun var ædru eller fuld
Holdt øje med om hun dummede sig for meget
Bag de slørede øjne og en holdning der er speget
Han var god som dagen er lang beskyttede hende i dit og dat
Men gik alligevel alene hjem når det blev nat
Han havde brune øjne og Birgitte var blåøjet
Hun bræger det er de fremmedes skyld, hun har følelser uden på tøjet
Blonde Bettina havde et godt øje til Bjarne
Hun bagte lidt klodset hun var ikke den mest erfarne
Iført lidt for genbrugt tøj hilste hun på Bent hver dag
Han sad ved indgangen med afslag som bifag
Bettina ænsede kun Bjarne, så Bent måtte vente
Hun vendte sig mod Bjarnes store arme med afslag i mente
Trods hendes lidt for blonde hår og farverige tøj
Var det Birgittes nedringede udtryk der gjorde ham høj
Men det endte altid med at han måtte strække våben
For Berusede Bergitte havde eskapismen som bolleven