Lyden af et udsnit
af en lille generation
født lidt for sent
til protestsang
Dylan og Hendrix
men desperate efter
noget der minder om
som vi kunne mødes om
med en guitar en øl
og en mundharmonika
Lyden af en ungdom
der fik krop og sjæl
hjulpet på vej af fædre
og deres musiksmag
som vi overtog
sammen med trodsen
uden Vietnam og Woodstock
men med musikken
og ordene der rørte
noget i os vi manglede
Lyden af bålene
der altid brændte
og som fik evigt liv
af de kæmpe følelser
der aldrig ville gå væk
troede vi dengang
og måske havde vi ret
når en enkelt sang
omend kun for en stund
kan spille dem frem