Jeg blunder på mit leje.
Væggene er tynde,
luften er kold og natten stille.
Jeg hører alt
de sløsende støjende og de ninjamusestille.
Jeg lytter
og smiler i min slummer.
Og lader det meste passere.
Men når skyerne skygger
for stjernerne.
Lige før natten
giver fortabt.
Så kommer de.
Med nonsens
med harme og god godhed
med pegende pegefingre
med små ting, der gøres store
med falske ting, der gøres sande
Og den reneste rene glæde
over sig selv.
Så rejser jeg mig
fra mit leje
Jeg sætter grænsen
og lader intet passere.